
Terrorisme og det åbne samfund
- debatarrangement tirsdag d. 29. april kl. 19 i Landstingssalen på Christiansborg.
Turbulens.net har i samarbejde med Information, DK4 og Hovedstadens Oplysningsforbund taget initiativ til etablering af et nyt debatforum, der hedder Den Femte Salon.
Vi afholder det første debatmøde – Terrorisme og det åbne samfund - på tirsdag.
Oplægget lyder:
Er antiterrorlovene et åbent retssamfunds rette svar på truslen fra terrorismen? Eller er vi i vores bestræbelser på at forsvare retssamfundet snarere i færd med at undergrave flere af dets væsentligste retsprincipper? Og hvordan fungerer terrorlovgivningen rent faktisk i praksis?
Debat om sikkerhed og retssikkerhed i lyset af truslerne fra terrorismen.
Oplæg og diskussion ved:
Mogens Lykketoft, udenrigsordfører for Socialdemokraterne.
Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti og formand for retsudvalget.
Vagn Greve, professor i strafferet.
Helle Jessen, cand. jur., var bl.a. forsvarsadvokat i Fighters + Lovers-sagen.
Tid: Tirsdag d. 29. april, kl. 19.
Kom gerne lidt før, da man må beregne lidt ekstra tid til indcheckning på Christiansborg.
Sted: Landstingssalen, besøgsindgang C ved hovedindgangen til Christiansborg.
Entre: 40 kr.
Tilmelding skal ske på www.aftenskolen.dk, holdnummer 208001.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest søndag d. 27. april, da det er nødvendigt for at kunne få adgang til Christiansborg.
Vel mødt
#10 Maj 07
Tema: Liv, Krop og Teknologi
Spørgsmålene om moral, menneskets værdighed, identitet og natur samt større principielle spørgsmål angående hvilket samfund vi ønsker at leve i trænger sig stadigt mere på i takt med at nye alliancer mellem liv, krop og teknologi aftegner sig. I dette nummer vil vi om ikke besvare spørgsmålene så gøre disse alliancer mere synlige.