Turbulens

Turbulens.nets faste panel - med billeder og CV

Kontakt Turbulens.net med spørgsmål, kommentarer, uopfordrede indlæg o.a.

forum dynamo
I denne sektion bringer vi interviews, samtaler og forskellige utraditionelle indslag.

Ramadans foredrag handler bl.a. om, hvilket stort problem det er for de vestlige samfund, at de muslimske medborgere tvinges til at vælge mellem en europæisk-demokratisk eller en muslimsk identitet. Ramadan slår et slag for tanken om, at også muslimsk-europæiske statsborgere skal have lov til flere sideordnede identiteter.
Læs også Kerim Balcis foredrag, der blev holdt ved samme konference. Se nedenfor.

Af Balcis foredrag fremgår det, at mange tyrkere i Europa ikke befinder sig i Europa mentalt, hvorfor de ikke deltager aktivt i deres lokale, nationale samfund – men blot fæstner blikket hjemad, mod det forestillede hjemland, mod Tyrkiet. Så længe tyrkerne er skildpadder, der bærer deres hjem på ryggen, giver det europæiske statsborgerskab ikke mening.
Læs også dobbeltinterviewet med Kerim Balci og Mustafa Akyol. Læs første del her

Det sekulære princip blev skrevet ind i den tyrkiske Konstitution i 1937, men det betyder ikke, at man i Tyrkiet adskiller stat og religion. Hvis man ikke vil vildlede sit publikum, må man altså gøre opmærksom på, hvad det er for en virkelighed, ordet ”laic”, sekulær, dækker over i Tyrkiet, skriver Tina Magaard, forskningsassistent ved Institut for statskundskab, Århus Universitet.

Erik Boel, landsformand for Europabevægelsen og forstander på Krogerup Højskole, viser her, hvorledes spørgsmålet om tyrkisk medlemskab af EU rammer direkte ned i helt centrale spørgsmål i de berørte landes indenrigspolitik - og i disses generelle visioner for EU-samarbejdet.

Kort før forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab skulle begynde, nedlagde en domstol i Istanbul forbud mod en konference, der skulle omhandle det armenske spørgsmål. Signalforvirringen gav de europæiske modstandere af tyrkisk EU-medlemskab vægtige argumenter for at afvise landet. Men hvorfor - og hvilket indblik giver sager som denne i tyrkernes forhold til EU medlemskab og i den politiske kultur og dynamik i landet? Daniella Kuzmanovic, antropolog og forsker i Tyrkiets indenrigspolitiske forhold, leverer her en aktuel analyse fra Ankara.

Af Jan Ifversen, historiker ved afdeling for Europastudier (AU).
Når Europa diskuterer Tyrkiet, sker det ud fra faste måder at skabe forskelle på. Ifversen skildrer i sin artikel disse mekanismer, idet han tager udgangspunkt i citater fra den danske debat om Tyrkiet.

Dette er første del af et interview med de to tyrkiske intellektuelle, Mustafa Akyol og Kerim Balci. Akyol er historiker og skribent, mens Balci er politolog og journalist, tilknyttet den engelske avis The Independent og det tyrkiske Zaman. I denne første del af interviewet kommer de to herrer ind på så forskellige emner som minoriteter i tyrkisk politik, tyrkiske konspirationsteorier og tyrkisk EU-skepsis.

I denne anden del af interviewet med Mustafa Akyol og Kerim Balci handler det om det økonomiske boom i Tyrkiet, om vestlig orientalisme, om spørgsmålet om en tyrkisk identitet og om tyrkere udenfor Tyrkiet - og deres forestillinger om hjemlandet.

Fire artikler af den tyrkiske intellektuelle Mustafa Akyol, der er en prominent skribent i tyrkisk såvel som i amerikansk presse. Hans artikler er præget af en enorm tematisk spændvidde - men er næsten altid båret af en gennemgående intention om at forbinde Islam med moderniteten.

Turbulens.net bringer her et uddrag fra rapporten "Islamic Calvinists. Change and Conservatism in Central Anatolia" udarbejdet af den europæiske tænketank ESI i september 2005. Rapporten er en gentænkning af forholdet mellem Islam og kapitalisme med udgangspunkt i et konkret eksempel.

Osmannerrigets opløsning var uundgåelig og nødvendig - men samtidig også begyndelsen på en uheldig rivalisering mellem nationalismer i det østlige Anatolien. Historikeren Peter Seeberg, der er centerleder ved Center for Mellemøststudier (SDU) beskriver her denne rivalisering og udvikling, som har et tydeligt europæisk og storpolitisk aspekt.

Hvordan ser det ud med forestillingen om Islam som demokratiets og vest-integrationens værste modstander i Tyrkiet? Ifølge politolog og seniorforsker på DIIS, Dietrich Jung må den revideres kraftigt sammen med andre forsimplede forestillinger om forholdet mellem religion, politik og modernisering i Tyrkiet.

Lektor ved litteraturvidenskab, Henning Goldbæk analyserer Orhan Pamuks nye bog om Istanbul, der ikke blot skildrer hans erindring af barndommen og lokalhistorien, men også har et større sigte, idet bogen først og fremmest handler om Europa i Tyrkiet og tyrkernes billeder af Europa.

Digteren Henrik Nordbrandts mangeårige ophold i Tyrkiet har ikke alene sat sit præg på hans poetiske udtryk, men har også givet ham et meget skarpt, kritisk blik på tyrkiske forhold og ikke mindst religionens rolle i verden. Lektor og dr.phil. Dan Ringgaard giver os et indblik i Tyrkiets plads i og indflydelse på Nordbrandts digtning.

Med sine studier i moderne tyrkisk litteratur, især Orhan Pamuks forfatterskab, som bagage begiver stud. mag. Jesper Moll sig ud i Istanbuls modsætningsfyldte byrum. Han beskriver forskellige kendetegnende lokaliteter i Istanbul, gengiver sine personlige oplevelser af byen og præsenterer samtidig et Istanbul set gennem Pamuks romaner, der for hovedparten har denne paradoksernes storby som et betydningsfuldt omdrejningspunkt.