Leder

Kapitalisme og Humanisme
Med denne udgave af Turbulens.net sættes der fokus på to ismer, der oftest tænkes i opposition til hinanden. Den kyniske kapitalistiske maskine, hvori alt omsmeltes og alle forskelle nivelleres til den ene: prisforskellen. Og humanismen, der karakteriserer dels en levemåde, der skal fremme det enkelte menneskes dannelse frem imod det gode, det sande og det skønne, og dels det studium, hvis emne er videnskaben om det menneskeskabte i form af litteratur, sprog, retorik og meget andet godt. Kort sagt pengene eller mennesket som altings målestok.

Umiddelbart to vidt forskellige ismer uden forsonende døre eller vinduer til hinanden. Og hvorfor er det så et tema for Turbulens.net?

Det er det, fordi der de seneste årtier er sket nogle forandringer af så grundlæggende en karakter at de to størrelser ikke længere med samme ret kan siges at stå i et rent modsætningsforhold. Nogle vil ligefrem sige, at kapitalismen er blevet humaniseret, mens andre omvendt vil hævde at det humane er blevet kapitaliseret. Under alle omstændigheder er der sket en tilnærmelse de to begreber imellem, hvilket har sit emblematiske udtryk i den lange række af tidstypiske hybridord såsom human ressource, human og social kapital, virksomhedsetik, etiske investeringer og værdibaseret ledelse. Buzzwords, der tilsyneladende integrerer det bedste fra de to verdener.

Denne udvikling kommer til udtryk på en række forskellige men internt relaterede områder, som vi i løbet af denne tematik vil behandle.

Vi hører igen og igen, hvorledes globaliseringen har betydet, at Danmarks fremtid ikke længere handler om at producere ting, da dette arbejde i stor stil outsources. I stedet skal vi producere socialt liv, viden og ideer. Flere og flere arbejder da også med immaterielle størrelser, som produktion af ideer, viden, sociale relationer, æstetiske udtryk, følelser og distribution af billeder og lyd. Emner der tidligere hørte under faget humaniora og omhandlede spørgsmålet om det gode, det sande eller det skønne. Men hvad sker der, når disse emner gøres til genstand for økonomisk tænkning?

Arbejdet er ligeledes blevet det primære forum for den enkeltes selvrealisering. En udvikling der fremmes igennem den moderne virksomhedsledelse, der ser det enkelte individ som sin største ressource. En ressource, der skal bringes til udfoldelse gennem en strukturering af arbejdet, der kræver personligt initiativ, omstillingsparathed, medansvar og udfoldelse af kreative evner. Begreber, som autonomi, autenticitet og personlig frigørelse og selvrealisering, der tidligere hørte under den humanistiske kritik af kapitalismen, synes således i dag at være blevet kapitalismens livsnerve og fornemste vartegn. Idealismens begreb om åndens kraft har fået en revival på Børsen.

På den baggrund kan man hævde at arbejdslivet er blevet humaniseret. Men spørgsmålet følger straks konstateringen: Er det så også den fuldbyrdede humanisme? Er der tale om en reel forsoning eller er det blot en udvidelse af grænserne for kapitalismens funktionalitet, hvor nye jagtmarker opdyrkes og nye (humane) ressourcer udvindes og gøres omsættelige?

Hvad betyder det med andre ord for de humanistiske idealer om frigørelse, autenticitet og selvrealisering, når de virkeliggøres i det kapitalistiske system. Har vi med senkapitalismen endelig fundet et system, der muliggør at disse idealer kan materialisere sig i vores daglige liv? Eller er der snarere tale om en kynisk udnyttelse og reduktion af disse idealers indhold?

Også i kulturproduktionen eller reklameverden har vi set hvorledes kravet om autenticitet, opgøret med hierarkierne og den humane frisættelse er genopstået som en generel systemkritik og er blevet en væsentlig del af kapitalismens selvlegitimering. Men hvad betyder det for mennesket når den stadige overskridelse og revolution gøres funktionelle i kapitalismens tjeneste? Og hvordan er kritikken af kapitalismen også her blevet vital for kapitalismens overlevelse?

Et af de klareste udtryk for væksten af forbindelser mellem Kapitalisme og Humanisme ses i kunsten. Kunsten er i de seneste årtier blevet integreret i erhvervslivets strategier som et forsøg på at skille sig ud på markedet i en stadig mere global og oplevelsesorienteret økonomi. Politisk er dette parløb kommet til udtryk i etableringen af en række fora for kultur og erhvervsliv, hvor der med kultur og erhvervsministerierne som økonomiske katalysatorer forskes i disse nye forbindelser. Kultursponsorering og typisk kunstrelaterede størrelser som retorik, performativitet og visualitet er trådt ind på erhvervslivets bonede gulve som effektive kommunikationsmidler både internt og eksternt i virksomheden og kravene til innovation har affødt en stor interesse for kunstens kreative potentialer i jagten på det nyskabende koncept. Men er æstetiseringen af økonomien til gavn for alle parter?

Er erhvervslivets motiver for at invitere kunsten og kunstnere indenfor båret af reelle humane hensigter med organisations og forandringsvillighed som konsekvens eller er det blot ren garniture i kampen for at tiltrække kunder og ansatte og opnå samfundsmæssig legitimitet og accept?

I dette nummer af Turbulens.net vil disse spørgsmål blive diskuteret og det vil fremgå næsten som en rød tråd gennem hele nummeret, at mødet mellem Kapitalisme og Humanisme ikke længere entydigt kan skildres ud fra de klassiske oppositionelle skematikker. Det er mere komplekst end som så. Intentionen med dette nummer er da heller ikke entydigt at vurdere hvem der har skoene på i forholdet mellem kapitalisme og humanisme, men mere ud fra en undersøgende og reflekterende modus at kortlægge væksten af nye forbindelser mellem kapital, samfund, menneske og kunst. For kun på denne vis kan vi i et mere tidssvarende vokabular begynde at forstå de forandringer der er sket og hvad den række af begrebslige hybrider og klichéer der knytter sig til denne nye pagt mellem Kapitalisme og Humanisme egentlig betyder og er svar på både i et historisk og samtidsreflekterende perspektiv.