Leder
Så kom dannelse eller manglen på samme igen på dagsordenen. Folkeskoleelever vidste ikke, hvor Nakskov var. Nystartede universitetsstuderende troede, Goethe var en af Hitlers betroede mænd. Og hvem søren var B.S. Ingemann?

Der blev råbt behørigt vagt i gevær, og kanonerne blev kørt i stilling . Nu skulle der diskuteres dannelse. Der skulle handles. Og det blev der.

Geografi blev et eksamensfag i folkeskolen, der blev udarbejdet en detaljeret læseplan for historieundervisningen i gymnasiet, og der blev udformet en obligatorisk kanon over danske forfatter navne.

Diskussionen var uden tvivl tiltrængt, men var den fyldestgørende, og var det de rigtige spørgsmål, der blev diskuteret, og de rette tiltag, der blev givet som svar på de udfordringer, vi står overfor? Turbulens.net mener ikke, det er tilfældet.

For spørgsmålet om dannelse rummer en lang række af spørgsmål, som debatten i store træk behændigt har undgået at komme ind på. Eller også blev tidligere formulerede svar på spørgsmålene blot taget for givet.

Og det er ærgerligt. Fordi det, i lyset af de mange forandringer vores samfund har gennemgået de seneste årtier, netop er de underliggende spørgsmål, det er blevet aldeles tiltrængt at kaste et nyt blik på i en diskussion om dannelse. Hvis ikke bliver diskussionen om dannelse, og de tiltag denne afføder blot mere eller mindre ubetydelige krusninger på overfladen.

Hvori består så disse underliggende og påtrængende spørgsmål?

Den stigende globalisering har betydet, at det ikke længere kan tages for givet, at det fællesskab, vi skal dannes til at kunne indgå i, nødvendigvis skal være nationalstaten Danmark. Det kunne også være det europæiske fællesskab eller verdenen som sådan eller noget helt tredje. Skal vi med andre ord dannes som dansker, europæer eller verdensborger?

Danmark udgør ikke længere (hvis det overhovedet nogensinde har været det) en homogen enhedskultur men er karakteriseret ved en række indre forskelle. Hvilket fællesskab vil vi gerne have det skal udgøre? Og kan et sådant ideal overhovedet realiseres i den sociale virkelighed dagens samfund præsenterer os for, og vil det i så fald fungere som et in- eller ekskluderende fællesskab? For dannelse handler også om dannelsen af fællesskaber og markeringer af hvem der inde og hvem der er ude.

Den stigende individualisering har ligeledes betydet at selvdannelse under paroler som selvudfoldelse, selvværd og det unikke individ er blevet fremherskende. Hvad betyder det for spørgsmålet om dannelse, og hvordan skal det forstås i forhold til fællesskaberne.

Også mængden og formidlingen af information og kommunikation har ændret sig radikalt. Man kan derfor spørge sig om det stadig er det skrevne ord, med de skønlitterære værker i centrum, der skal udgøre dannelsens primære objekt. 

Først når disse spørgsmål er besvaret, for så ved vi, hvad vi overhovedet vil med dannelsen, kan vi begynde at diskutere, om det er nødvendigt at vide, hvor Nakskov ligger, og hvordan vi bedst lærer det.

I dette nummer af Turbulens.net kan du finde en række essays, interviews og debatter, der netop tager udgangspunkt i disse spørgsmål i deres behandling af begrebet dannelse. Vores tekster er opdelt i følgende fire sektioner:

Krydsfeltet
Dunsten fra kunsten
Udblik
Forum Dynamo

 

 

Krydsfeltet
I Krydsfeltet i denne måned er der følgende essays:

Poul Nyrup Rasmussen beskriver i sin artikel Dannelsens ny forbindelse behovet for en ny dannelse. En dannelse, der kan skabe en ny forbindelse til verden, politikere, kulturer, identitet og én selv. For den gamle nationale forbindelse leverer ikke længere de rigtige svar.

Ole Grünbaum kaster sig i Kanonen og den nationale forhudsindsnævring over kanonen, og mener ikke den betyder noget. Den er blot et belejligt påskud for at slippe for at diskutere en række grundliggende og påtrængende spørgsmål. Grünbaum tager fat på spørgsmålene og angiver som svar en videnskanon med dertil hørende nationalkulturel omskæring.

Lars-Henrik Schmidt og Claus Holm tager i deres bidrag Skam få dig fat i bagsiden af den fremherskende succes- og selvværdspædagogik, der hovedsageligt fungerer gennem den skamaflastende ros. Derved produceres nemlig elever, der er sig selv nok. Men dannelse er netop ikke at være sig selv nok, men at overskride sig selv. Derfor skal skammen igen udgøre en dannelsesfaktor, for den rummer en overskridelseskraft.

Christian Kock tager sig i sit essay Kanon og dannelse kærligt af den nationale litterære kanon, som han kritiserer for at være national, litterær og en kanon.

Hans Hauge ser i sin artikel Fra almen til national dannelse på, hvorledes dannelse igennem historien har stået i mange skiftende interessers tjeneste. Fra at være almen og evangelisk-luthersk blev den national. I klassekampen blev den kaldt borgerlig indoktrinering. Nu er den nationale dannelse igen i vælten. Indkaldt til tjeneste for at opretholde illusionen om den danske nationalstat.

Alexander Carnera behandler i Dannelse eller udvidelsen af kampzonen spørgsmålet om dannelsen af selvstændige og aktive subjekter, når det politiske og markedskræfterne har invaderet selv samme subjekt. Svaret er modstand, ikke destruktiv men skabende modstand.

Marianne Jelved tager i sin artikel Sammenhængen mellem ord og handling fat på problemerne i den ensidige fokusering på faglighed og frit valg af folkeskole. Man glemmer derved den demokratiske dimension af skolens almene dannelse. At blive dannet til at leve i et demokrati kan man ikke læse sig til. Det er en livsform, som man må lære ved at gøre sig erfaringer, ved at deltage som borger i forpligtende fællesskaber.

Ditlev Tamm tager i sit bidrag At læse Don quijote som en af vore. Dannelse på den fede måde fat i klassikerne, som han mener vil blive læst om de samles i en kanon eller ej. Alligevel er det ok med en dansk kanon, men den må suppleres af verdenslitteraturens "great books" 

Peter Laugesen reflekterer i sit bidrag uden titel over ordet dannelse med vanlig poetisk ironi.

Anders Fogh Jensen formulerer smukt og vittigt 10 oneliners om dannelse i sit bidrag af samme navn.   

 

 

Dunsten fra kunsten
Her vil der i denne måned være et interview med kunstneren Kirstine Roepstorff, hvis værker pryder Turbulens.net. Læs interviewet.

Interview med Bjørn Nørgaard om kunst og dannelse. Læs interviewet.

 

Udblik
I denne måned vil temaet i Udblik være Grundtvig i Rusland. Denne person, der om nogen inkarnerer dansk dannelse, bliver i stigende grad brugt i Rusland. I tre artikler bliver det beskrevet, hvordan og hvorfor Grundtvig kan bruges i Rusland. Vi kan derigennem lære noget nyt om vores egen Grundtvig. Læs mere

 

Forum Dynamo
I denne måned er der uddrag fra Turbulens.nets debatmøde den 19. januar, hvor Jelved, Schmidt og Grünbaum diskuterede almendannelse og folkeskolen. Læs her.

Grünbaum har allerede fulgt op på diskussionen med gode råd til Jelved. Læs her.

Derudover byder Forum Dynamo på en case-studie i dannelsens bevægelse. I sin tekst Med en hvirvelvind i ryggen følger Alexander Carnera hovedpersonen i bogen Altmuligmanden igennem en dannelsesproces.  

Læs også Koldt trækul og ustyrlige ambitioner af Steen Nepper Larsen samt Er almendannelsen overhovedet mulig? af Poul Ferland