Grundtvig til Rusland og tilbage igen

Russerne er begyndt at tale om Grundtvig som var han en af deres egne og svaret på de udfordringer og omvæltninger, der præger hverdagen i det store land. Men hvad er det ved den danske reformator der fascinerer russerne? Månedens bidragsydere fremhæver i denne forbindelse bl.a. den universelle dimension i Grundtvigs tænkning.

Selvom de udfordringer Rusland i dag står overfor er nogle helt andre og langt mere markante end dem vi ser herhjemme er der nok alligevel noget at lære. Først og fremmest at Grundtvig ikke bare er én man citerer for at vinde respekt eller national-politisk gennemslagskraft. 
Bidragsyderne gør netop opmærksom på at Grundtvig skelnede mellem det folkelige og det nationale, ligesom han skelnede mellem det internationale og det universelle. 
Det er således ikke det folkelige og det nationale der hører sammen, men det folkelige og det universelle. Ser man bort fra forskellene eller forsøger at udslette dem, ender man i ensretning og umenneskelighed. Det folkelige går tabt og erstattes med overfladisk folklore. 

Substansen i dette rækker langt udover Grundtvigs egen tid.
Når tankegods af denne kaliber revitaliseres i en russisk kontekst er det derfor også interessant og inspirerende for den danske dannelsesdebat. 

Læs de tre bidrag her:
Har Rusland behov for Grundtvig? Af Jørgen Hinsby
At stå med Gud i hånden og skabe verden på ny Af Jørgen Hinsby
The import(ance) of Grundtvig Af Lidia Shkorkina