Denne samtale er helt tilbage fra efteråret 2006, hvor Das Beckwerk var i gang med forberedelserne til deres på det tidspunkt forestående mission til Iran.
Af hensyn til missionen har vi ikke kunnet publicere teksten før nu.

Det blev bl.a. til en snak om to usunde mormoner ved navn thomas og Claus, heroiske B-film, Foucault i Iran og spørgsmålet om muligheden for The Movement, muligheden for en revolution i Iran.

Nedenstående er resultatet af to samtaler fra starten af marts 2006, der omhandlede spørgsmålet om, hvordan der produceres identitet i dag og ikke mindst hvordan man undslipper disse faste identiteter for derigennem at kunne lade noget andet komme til syne.

På grund af samtalens omfang er den blevet delt op i tre dele:
Download den samlede samtale i pdf her

Del I: Der vinkes til mig.

I denne del diskuteres baggrunden for en række kunstneriske og filosofiske bestræbelser på at undslippe den stabile identitet og subjektivitet. Når identitet ikke længere forstås som en årsag men en effekt, ikke som en selvberoende enhed men som resultatet af en bestemt måde for magten at fungere på, bliver det identitetsopløsende projekt til et frihedsprojekt, hvor målet er igennem opløsningen at åbne op for nye måder at være subjekt på.

I forlængelse heraf kritiseres samtidskunsten og dennes forsøg på via den relationelle æstetik at skabe alternative og utopiske fællesskaber og livsformer for i realiteten blot at skabe nye livsstilsrum, som kapitalismen uden videre kan overtage.

Del II: Det identitetsløses kritiske potentiale.

Hvordan undgår man i sin kunstneriske og kritiske praksis, at forsøgene på at undslippe de faste identiteter og skabe alternativer livsformer blot bliver endnu en mobiliserende faktor i kapitalismens og i bredere forstand det etableredes produktion af bestemte identiteter?

I den forbindelse diskuteres en række forskellige strategier.

Del III: Undtagelsestilstanden – døren hvorigennem…

Den virkelige undtagelsestilstand, hvor identiteterne bliver afskrællet ethvert prædikat, rummer en positiv mulighed for at skabe noget nyt. Med udgangspunkt i Nielsens erfaringer fra undtagelsestilstanden i Irak, diskuteres det, hvorledes det mulighedsrum, som undtagelsestilstanden giver, kan holdes intakt, hvorledes døren, der åbner for utopiens mulighed kan holdes åben.

Samtalen er fra februar 2005 og blev afholdt i forbindelse med Claus Beck-Nielsens terrormusical Den sidste europæer. Samtalen kom bl.a. til at omhandle terrorismens historiske betydning, undtagelsestilstande i demokratiet og i kunsten, forholdet mellem kunst og politik og Danmark som besættelsesmagt.