21-04-2013 - Bomber i bevidstheden – om terrorangreb og kognitive kriser
I anledning af dramaet i Boston de forløbne dage, tager vi forskud på vores tema om kriser ved at bringe Mikkel Thorups tekst Bomber i Bevidstheden. I anledning af dramaet i Boston de forløbne dage, tager vi forskud på vores tema om kriser ved at bringe Mikkel Thorups tekst Bomber i Bevidstheden. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikkel Thorup
10-04-2013 - Fra bespisningspædagogik til måltidspædagogik
I denne artiklen motiveres en invitation til måltidspædagogik. Måltidspædagogik er i kort form den pædagogiske strategi at bruge måltidet (i bred forstand) til at skabe mulighed for læring. Først...I denne artiklen motiveres en invitation til måltidspædagogik. Måltidspædagogik er i kort form den pædagogiske strategi at bruge måltidet (i bred forstand) til at skabe mulighed for læring. Først angives anledningen til og indholdet af invitationen kort, derefter falder artiklen i to hoveddele: Første del er et litteraturreview over, hvordan det ligger med spisningen i skolen for indeværende. Her er konklusionen, at der kan aflæses en bespisningspædagogisk strategi i den måde spisningen foregår i skolen. Denne bespisningspædagogik opstår i og med skolens rammesætninger og et overordnet folkesundhedsperspektiv på skolemad. Anden del handler om, hvordan måltidet kunne indgå helt anderledes i den pædagogiske praksis – visioner der basere sig på en case i SFO-regi: et madværksted. Her er pointen, at måltidet kan være anledning til at lære at håndtere madlavning, sundhedshensyn og socialt samvær samt at lære at læse, skrive, regne og mundtlig fortælleevne – at lære at håndtere livet. Artiklen afrundes med nogle overvejelser over hvordan måltidspædagogik kunne blive en del af skolens hverdag. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Christian Stenbak Larsen
10-04-2013 - Hvad er (ikke) sundhedsoplysning?
I artiklen anrettes en menu, hvis hovedret består af argumentation for, hvorfor en aktuel sundheds-oplysningstendens, der kan beskrives som den sunde smags dannelse, er potentielt forførerisk...I artiklen anrettes en menu, hvis hovedret består af argumentation for, hvorfor en aktuel sundheds-oplysningstendens, der kan beskrives som den sunde smags dannelse, er potentielt forførerisk, foregøglende, umyndiggørende, sygeliggørende, stigmatiserende eo ipso antioplysende endog tendentielt sundhedsfascistisk. Der argumenteres for, at en radikal form for tendensforskning kan tilbydes som foregribende orientering imod en mulig udvikling af den slags sundhedsuvæsen. I forlængelse heraf serveres til dessert en plaidoyer for sundhedsoplysning på et pædagogisk-filosofisk grundlag, hvor den sunde levemåde (igen) gøres til et spørgsmål om diæt·etisk bemestring og ikke kun diæte-tisk profylakse i moderne fysiologisk, ernæringsvidenskabelig forstand. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Frank Juul Agerholm
10-04-2013 - Hvorfor er musik vigtig? - Om rytmisk musik, kreativitet og dannelse
Musik synes at sætte sanselighedens problematik på spidsen. På trods af at være en udbredt sanselig og æstetisk praksis, som de fleste af os – som lyttere om ikke andet – er fortrolige med og dagligt...Musik synes at sætte sanselighedens problematik på spidsen. På trods af at være en udbredt sanselig og æstetisk praksis, som de fleste af os – som lyttere om ikke andet – er fortrolige med og dagligt praktiserer, forbliver musik tilsyneladende et mysterium. Som Claude Lévi-Strauss formulerer det: "Since music is the only language with the contradictory attributes of being at once intelligible and untranslatable, the musical creator is being comparable to the gods, and music itself the supreme mystery of the science of man" (Lévi-Strauss 1970: 18).
Imidlertid er musik ikke alene et mysterium, hvad angår forståelse af, hvordan musik virker, men ifølge Anthony Storr også i forhold til, hvordan det virker på os: "Music for those who love it is so important that to be deprived of it would constitute a cruel and unusual punishment […] Both musicians and lovers of music who are not professionally trained know that great music brings us more than sensuous pleasure, although sensuous pleasure is certainly part of musical experience. Yet what it brings is hard to define" (Storr 1992: xi-xii).
Musik forekommer med andre ord både som sprog (tekst) og socialt forhold (kontekst) at have en dobbelt paradoksal karakter: Som sprog er musik umiddelbart forståelig i den forstand, at man, når man hører ny musik, er i stand til spontant at følge og gentage dens mønstre, samtidig med at man kan opleve med ét at blive bevæget af den. Selv børn forstår umiddelbart musik, ofte før de kan tale, hvilket blandet andet kan komme til udtryk ved, at de spontant begynder at vrikke med kroppen, når musikken spiller. På den anden side er det svært at sætte ord på dette umiddelbart forståelige sprog uden at mening tabes, dvs. det er svært at oversætte det til andre dagligdags sprog. Musikkens grammatik lader sig godt nok beskrive med musikvidenskabens tekniske og faglige fremmedord, men når det kommer til karakteristikker af de udtryk og oplevelser, musikken skaber, må selv fagfolk som regel tage flugten til metaforer og kvasi-poetiske formuleringer.
Musikken har endvidere en paradoksal karakter som socialt forhold. Mange har gennem deres personlige forhold til musik antagelig gjort erfaringer, der giver dem vished om, at musik er vigtig. Men hvorfor musik er vigtig, synes vanskeligt for de fleste at forklare. Tilsvarende forekommer hverken den sociologiske forklaring, at musikken er en del af ens sociale identitet og fungerer som markør for den enkeltes subkulturelle tilhørsforhold (Middleton 2001), eller den filosofiske forklaring, at musikken udtrykker den menneskelige naturs universelle følelser (Storr 1992), at være udtømmende eller tilfredsstilende forklaringer herpå. Erfaringen af at musik er vigtigt for den enkelte synes hverken at kunne reduceres til et spørgsmål om socialt tilhørsforhold eller generaliseres til en problematik vedrørende den menneskelige natur. Derimod peger netop erfaringens karakter af erfaring – dvs. dens livshistoriske og personlige karakter – på, at musik som socialt forhold frem for alt angår en dannelsesproblematik og dermed selve forholdet mellem selv og socialitet.
Denne artikel tager udgangspunkt i det sidste. Målet er at forstå musik som et socialt forhold og at belyse sanselighedens problematikker ved at betragte musik i et socialanalytisk selvdannelsesperspektiv (Schmidt 1999; Hammershøj 2003). Idéen er, at musik angår en dannelsesproblematik såvel som en kreativitetsproblematik. Musik har ganske vist siden de gamle grækere været opfattet som hørende til almendannelsen, f.eks. er musik en af de 'syv frie kunster', ligesom kendskab til klassisk musik har været en del af den borgerlig dannelses 'kulturelle kapital'. Tilsvarende går forestillingen om musik som kreativ aktivitet og guddommeligt inspireret skaberværk tilbage den græske mytologis forestilling om 'muser', Euterpe for fløjtespil og Terpsichore for lyre, og dyrkes i den romantiske forestilling om den geniale og/eller gale komponist. Endelig har det været en dominerende forestilling i reformpædagogikken, at musik og sang som legende aktivitet er udtryk for menneskelig kreativitet.
Hensigten er imidlertid at forsøge at vinde en rigere forståelse af musik ved at anvende anderledes og mere specifikke begreber om dannelse og kreativitet end dem, som gængse forestillinger om musik opererer med. Til det formål skal selvdannelsesperspektivet anvendes, og grundantagelsen er her, at såvel dannelsesprocesser som kreative processer konstitueres af et spil mellem overskridelseskraft og afgørelseskraft (Hammershøj 2009, 2012).
I forlængelse heraf er tesen i denne artikel, at musik er en praksis, der umiddelbart former forholdet mellem selv og socialitet, og som sådan er en både kreativ og dannende praksis. Af denne tese følger, at svaret på spørgsmålet, om hvorfor musik er vigtigt, er, at musik praktiserer og spejler dannelsesprocesser . Det er således heller ikke tilfældigt, at vor tids musik er den rytmiske musik. Tværtimod er det tesen, rytmisk musik udtrykker og praktisere samtidens dannelsesformer, og at disse har karakter af selvdannelse.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars Geer Hammershøj
10-04-2013 - Smagsdannelse - mellem pædagogik og sanselighed - en introduktion
Pædagogikken har et mellemværende med sanseligheden og sanseligheden har et mellemværende med pædagogikken. Dette fokus på såvel pædagogik som sanselighed udspringer af pædagogikkens idehistorie...Pædagogikken har et mellemværende med sanseligheden og sanseligheden har et mellemværende med pædagogikken. Dette fokus på såvel pædagogik som sanselighed udspringer af pædagogikkens idehistorie, hvori i tendensen er, at sanseligheden er blevet udgrænset for at tjene udviklingen af menneskers fornuft fx bogligt, rationelt eller intellektuelt.
Bestræbelsen har blandt andet handlet om at gøre pædagogikken comme il faut i en verden hvor den akademiske vidensform er blevet gjort til den mest velansete form for fornuft, man kan besidde. Alene de tilbagevende udgrænsningsforsøg viser med al tydelighed, at sanseligheden ikke er sådan at slippe af med i pædagogikken. Derimod har sanseligheden ikke haft problemer med at slippe af med pædagogikken, dersom pædagogikken netop ikke har villet vide af sanselige forholdsmåder i det pædagogiske felt. Dette på nær pædagogiske tænkninger, der udmærker sig i det sanselige felt inden for bl.a. musik, drama, kulturarv og billedekunst. I disse læringsarenaer dyrkes det sanselige aspekt af læringen i stor stil som et særligt pædagogisk omdrejningspunkt, hvor der er mere fokus på den pædagogiske proces end påudfaldet af processen dvs. produktet. Her falder sanselighed og pædagogik sammen, idet det sanselige bliver gjort til pædagogik og pædagogikken bliver gjort sanselig.
I sådanne læringsarenaer handler det ikke nødvendigvis om hvad, der skal læres, men mere om måden, der læres på. Der er ikke en bestræbelse på at opnå et bestemt outcome, men derimod at sætte læreprocesser i gang, der kan tage forskellige drejninger undervejs. Det betyder også at processerne er i bevægelse uden at være udstanset som det nødvendige i at skulle følge en stringent linje fra punkt A til punkt B.
Det ikke stringente, men nærmere uberegnelige eller urene aspekt i sådanne pædagogiske læringsarenaer udgør det kreative omdrejningspunkt og bliver gjort efterstræbelsesværdigt, fordi det har en såkaldt "wow-effekt": "Hold da helt op! Kan man også gøre sådan! - wow!". Det er tillige i disse læringsarenaer, at man kan finde børn og unge, som ikke har kunnet klare sig i den rene, rendyrkede eller stuerene pædagogiske praksis, som praktiseres i stor stil i fx folkeskoler og på ungdomsuddannelser. Udelukkende med det resultat, at børn og unge ekskluderes fra de traditionelle undervisningsmiljøer, for i de urene læringsarenaer at kunne føle sig inkluderet, fordi måden at lære på er sanseligt orkestreret.
Aktuelt ser vi således tegn på, at udgrænsningen af sanseligheden for længst har udtømt sit potentiale for at fremme læring blandt fx børn og unge. Vi tænker her på diagnosticeringen af børn, der ikke passer ind i skolens pædagogiske praksis, og deraf på skolens problemer med at inkludere alle børn. Man kan sige, at udgrænsningen producerer en række problemer for pædagogikken, som ikke er acceptable i en tid, hvor vi har erkendt, at det er pædagogikken, der må tilpasse sig den lærendes måde at lære på og ikke omvendt. Når fokus er på læring og den lærende må underviseren nødvendigvis forholde sig til hvordan sanseligheden spiller en ikke uvæsentlig rolle i den pædagogiske praksis.
I forskningsprogrammet Pædagogiske Samtidsdiagnostik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har vi igennem mange år forholdt os til pædagogikkens mellemværende med sanseligheden som et afgørende omdrejningspunkt, hvis vi vil fatte samtidens pædagogik – dvs. forstå hvad der er på spil i den pædagogiske praksis og komme med anvisninger på hvordan situationen bedre kan håndteres.
Vores interne diskussioner har fået enkelte medlemmer af forskningsprogrammet til at angribe tematikken om pædagogikkens mellemværende med sanseligheden, på højst forskellig vis, hvilket afspejler sig i denne klynge af artikler som Turbulens har valgt at publicere.
Udgrænsningen af sanseligheden i fx sundhedspædagogikken er et aktuelt og iøjnefaldende eksempel. Tre af artiklerne går i lag med forskellige aspekter af sundhedspædagogikken i spisningens felt og en strategi fremanalyseres: Hver gang vi putter noget i munden bør det ske på baggrund af rationelle valg forankret i viden om ernæring. Men er det overhovedet muligt endsige ønskeligt at tage sanseligheden som fx nydelsen ud af spisningen, spørges der til i de tre artikler af henholdsvis Frank Juul Agerholm, Anders Kruse Ljungdalh og Christian Stenbak Larsen.
Sanselighed gør sig ikke kun gældende i forhold til vores forhold til fx mad: Lars Geer Hammershøj ser på hvorfor musik betyder så meget for mange af os.
Alle artiklerne komme således til at handle om smagsdannelse, om hvordan vi danner smag for noget og afsmag for andet i vores sanselige omgang med verden. Smagsdannelse er således den pædagogiske udfordring i mange forskellige læringsarenaer, hvor den lærende ikke altid lærer det underviseren har sat sig for at eleven, den studerende eller blot den lærende skal lære. At der læres noget i forskellige sammenhænge kan ikke betvivles, og med
sanseligheden som perspektiv, vil det være muligt at undersøge forskellige forholdsmåder i det pædagogiske felt som smagsdannelser. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Tine Fristrup & Christian Stenbak Larsen
10-04-2013 - Transformation af nydelse: Erfaringer fra diabetesområdet
Det overordnede emne for dette essay er de teknikker og praksisser som kan tages i anvendelse når mennesker skal eller vil forandre sin smag. Der fokuseres derfor ikke på selve den subjektive lyst...Det overordnede emne for dette essay er de teknikker og praksisser som kan tages i anvendelse når mennesker skal eller vil forandre sin smag. Der fokuseres derfor ikke på selve den subjektive lyst, men derimod på det praktisk-tekniske arbejde det er at transformere måden at nyde på. Dette arbejde er stærkt forbundet med selve livets udfoldelse og den stil, der lægges for dagen heri. Ligeledes er det forbundet med et levet liv, dvs. med de relationer individer har til andre. Emnet bliver politisk-medicinsk-pædagogisk, idet der er stærke sundhedspolitiske og professionelle interesser forbundet med det arbejde det er at vejlede og lede andres selvtransformation. Denne artikels formål er derfor at fokusere mindre på de sociale, politiske og sundhedsmæssige normer, der er impliceret i denne livsstilstransformation – og mere på det praktiske arbejde på sig selv, der er forbundet hermed. Dette perspektiv skal lede fokus væk fra en moralsk tone i forhold til sundhedsfremme samt en psykologisering af de problemer, der er forbundet hermed, og i stedet præsentere nydelsestransformationens mere praktisk-tekniske side. Det, der skal fokuseres på i denne artikel, er de helt konkrete teknikker, som de enkelte individer anvender i tilværelsen med det formål, ikke bare at forandre sin livsstil, men også sin smag. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anders Kruse Ljungdahl
17-10-2012 - Den uformelle offentlige sfære skal repræsenteres - interview med Seyla Benhabib
I forsommeren 2012 afholdt Københavns Universitet Europa-forskningsinitiativ EURECO-konferencen Cosmopolitanism Contested med den tyrkiskfødte politiske filosof Seyla Benhabib som hovedtaler. Benhabib...I forsommeren 2012 afholdt Københavns Universitet Europa-forskningsinitiativ EURECO-konferencen Cosmopolitanism Contested med den tyrkiskfødte politiske filosof Seyla Benhabib som hovedtaler. Benhabib er professor ved Yale University og har i flere bøger skrevet om relationen mellem supranational lovgivning og enkeltstaters politiske autonomi, ikke mindst i forhold til EU-staternes håndtering af vor tids migrationsbølger samt flygtninge og minoritetsgruppers rettigheder. Benhabib kombinerer ofte refleksioner omkring juridiske problemstillinger med politisk filosofi og kulturvidenskab og har sit akademiske hjemsted mellem postkolonialisme, feminisme og kritisk teori. Turbulens.net talte ved konferencen med Seyla Benhabib og fik efterfølgende mulighed for at stille hende en række spørgsmål via e-mail. Interviewet bragt herunder kom til at berøre en række aktuelle politiske problemstillinger, blandt andet EU’s legitimationskrise, perspektiver i det fremtidige europæiske samarbejde samt den pågående udvikling i den arabiske verden. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Seyla Benhabib
17-10-2012 - Depressionslogikken der udeblev: Hvorfor USA ikke fik en ny New Deal
Idehistorikeren Christian Olaf Christiansen anmelder den amerikanske historiker og journalist Thomas Franks seneste bog, 'Pity the Billionaire: The Hard-Times Swindle and the unlikely Comeback of the...Idehistorikeren Christian Olaf Christiansen anmelder den amerikanske historiker og journalist Thomas Franks seneste bog, 'Pity the Billionaire: The Hard-Times Swindle and the unlikely Comeback of the Right', der forklarer, hvorfor finanskrisen og 'den store recession' ikke er blevet ledsaget af en ny New Deal, som den præsident Roosevelt iværksatte i 1930'ernes kriseramte USA. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Christian Olaf Christiansen
17-10-2012 - Drømmejobbet kan blive et sandt mareridt
Medarbejdere vil i fremtiden også kunne arbejde, mens de sover. Virksomheder tilbyder snart deres ansatte interne kurser i ‘lucid dreaming’. Disse giver mulighed for, at man i sine drømme bliver...Medarbejdere vil i fremtiden også kunne arbejde, mens de sover. Virksomheder tilbyder snart deres ansatte interne kurser i ‘lucid dreaming’. Disse giver mulighed for, at man i sine drømme bliver bevidst om, at man drømmer og således kan manipulere dem. Det skal nu udnyttes. Management-teknologernes våde drøm. Frihedens sidste bastion, sengens søvn, koloniseres nu af erhvervslivet, og den kognitive kapitalisme planter sit flag i drømmenes bløde muld. Denne tekst er en optegning af dette mulige nært forestående dystopiske skræmmescenario. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Silas Harrebye
17-10-2012 - Hinsides velfærdsstaten - Om virkeliggjorte sociale utopier
Hvordan får vi demokratiseret vores arbejdsliv, så vi selv har ejerskab og medbestemmelse og ikke blot sælger vores arbejdskraft til en virksomhed? Turbulens.net har mødt den amerikanske sociolog...Hvordan får vi demokratiseret vores arbejdsliv, så vi selv har ejerskab og medbestemmelse og ikke blot sælger vores arbejdskraft til en virksomhed? Turbulens.net har mødt den amerikanske sociolog Erik Olin Wright, der i sit nye mammutværk Envisioning Real Utopias gør op med den kyniske del af venstrefløjen og peger på socialt bæredygtige alternativer til den globale kapitalisme. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Erik Olin Wright
17-10-2012 - Mere end papir - Pengemagt fra guld til gæld
Bue Rübner Hansen fortæller om fænomenet penge, der både binder os sammen og skiller os ad, og som har undergået en række forandringer med omfattende konsekvenser for vores måde at leve på. Bue Rübner Hansen fortæller om fænomenet penge, der både binder os sammen og skiller os ad, og som har undergået en række forandringer med omfattende konsekvenser for vores måde at leve på. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Bue Rübner Hansen
17-10-2012 - Ny Nordisk Skole
Undervisningsministeriets store forandringsprojekt Ny Nordisk Skole har til formål, at forankre fremtidig uddannelsesmæssigudvikling i en nyfortolkning af traditionelle nordiske lærings- og...Undervisningsministeriets store forandringsprojekt Ny Nordisk Skole har til formål, at forankre fremtidig uddannelsesmæssigudvikling i en nyfortolkning af traditionelle nordiske lærings- og dannelsestraditioner. Søren Christensen og Jens Erik Kristensen undersøger og reflekterer her over projektets luftighed og hvad vi kan forvente os af det nye udspil. Er det en ny konkurrencestatspædagogik gennem traditionsbesindelse? AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Søren Christensen & Jens Erik Kristensen
17-10-2012 - Selviscenesættelse som symptom i litteraturen - om Milena Penkowa og andre af hendes slags
Litteraten Lars Kiilerich Laustsen fra forskningsnetværket Gnosis undersøger samspillet mellem litterære klassikere og samtidig selviscenesættelse. Med afsæt i de sidste par års blæst omkring den...Litteraten Lars Kiilerich Laustsen fra forskningsnetværket Gnosis undersøger samspillet mellem litterære klassikere og samtidig selviscenesættelse. Med afsæt i de sidste par års blæst omkring den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa, der den 7. august foreløbigt kulminerede med en rapport fra det internationale forskerpanel, afdækkes og spores de samme symptomer hos Blixen, Kafka og Grass. Litteraturen og fiktionen har en seismografisk fornemmelse for samtidens virkelighed og Lars Kiilerich Laustsen giver her sit bud på, hvordan man skal aflæse den AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars Kiilerich Laustsen
18-04-2012 - Almindelighedens exces: om populistisk karisma
Hvorfor har højrepopulistiske ledere så godt fat i det såkaldte folkedyb? Fordi de er karismatiske ledere, lyder svaret som oftest. Men hvori består denne karisma? Med udgangspunkt i den idehistoriske...Hvorfor har højrepopulistiske ledere så godt fat i det såkaldte folkedyb? Fordi de er karismatiske ledere, lyder svaret som oftest. Men hvori består denne karisma? Med udgangspunkt i den idehistoriske overgang fra det romantiske folkebegreb til det moderne begreb om massen, analyserer Søren Christensen sig frem til en bestemmelse af den populistiske karisma. En bestemmelse, som han efterfølgende udfolder i detaljer - bl.a. gennem en sammenlignende analyse af Pia Kjærsgaard og Mogens Glistrups tandsæt. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Søren Christensen
18-04-2012 - Ansigtet, bogen, skærmen og filosoffen
Der er intet, der kan erstatte ansigt-til-ansigt mødet mellem mennesker, og det skal vi mange, der kalder os venner på Facebook, huske. Den franske-jødiske filosof Lévinas fortæller os hvorfor.Der er intet, der kan erstatte ansigt-til-ansigt mødet mellem mennesker, og det skal vi mange, der kalder os venner på Facebook, huske. Den franske-jødiske filosof Lévinas fortæller os hvorfor. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jonas Holst
18-04-2012 - Den koloniserede ikke-væren som projekt
Den latinamerikanske tænker Enrique Dussel fortæller her om de filosofiske perspektiver han ser i forholdet mellem de tidligere kolonialiserede folkeslag og deres koloniherret. Dette forhold er mere...Den latinamerikanske tænker Enrique Dussel fortæller her om de filosofiske perspektiver han ser i forholdet mellem de tidligere kolonialiserede folkeslag og deres koloniherret. Dette forhold er mere fundamentalt end vi ofte tror, og trækker linier helt op til dagens politiske forhold på kontinentet. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Enrique Dussel
18-04-2012 - Samtidens spin: Konstruktionen af pseudovirkeligheder
Dokumenter, synliggør og evaluer. Vi møder dokumentationskravene på stort set alle samfundsniveauer. De skal efter sigende føre til bedre kvalitet i virkelighedens praksis. Men det er ikke altid så...Dokumenter, synliggør og evaluer. Vi møder dokumentationskravene på stort set alle samfundsniveauer. De skal efter sigende føre til bedre kvalitet i virkelighedens praksis. Men det er ikke altid så ligetil, for når noget synliggøres, bliver noget andet usynligt, og dokumentationskravene risikerer at skabe pseudovirkeligheder. Ane Qvortrup og Dion Rüsselbæk Hansen analyserer synliggørelses-tendensen, som den udfolder sig i uddannelsessektoren og påpeger blinde pletter. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Ane Qvortrup & Dion Rüsselbæk Hansen
18-04-2012 - The Wire: Et paranoidt sociologisk mesterværk
Filosof Kirsten Hyldgaard analyserer den populære tv-serie The Wire. Med udgangspunkt i psykoanalysen betegner hun serien som et paranoidt sociologisk mesterværk i kraft af dens gennemførte...Filosof Kirsten Hyldgaard analyserer den populære tv-serie The Wire. Med udgangspunkt i psykoanalysen betegner hun serien som et paranoidt sociologisk mesterværk i kraft af dens gennemførte præsentation af forholdet mellem subjektet og den Anden som forholdet mellem den enkelte og systemet. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Kirsten Hyldgaard
18-04-2012 - Valg, ængstelighed, ideologi
Turbulens.net bringer her i samarbejde med Forlaget Philosophia indledningen til den slovenske filosof og sociolog Renata Salecls bog, Valgets Tyranni, der udkom på dansk tidligere på året.Turbulens.net bringer her i samarbejde med Forlaget Philosophia indledningen til den slovenske filosof og sociolog Renata Salecls bog, Valgets Tyranni, der udkom på dansk tidligere på året. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Renata Salecl
18-04-2012 - Valgets byrde – Interview med Renata Salecl om valgets ideologi
Hvad er vores forhold til det at vælge og hvilken rolle spiller det at vælge i samfundet i dag? Det er det centrale spørgsmål i Renata Salecls nyeste bog, ‘Valgets tyranni’, der netop er udkommet på...Hvad er vores forhold til det at vælge og hvilken rolle spiller det at vælge i samfundet i dag? Det er det centrale spørgsmål i Renata Salecls nyeste bog, ‘Valgets tyranni’, der netop er udkommet på dansk. Turbulens.net mødte den psykoanalytisk orienterede sociolog i forbindelse med hendes keynote-forelæsning ved Dansk Sociologikongres på Aarhus Universitet i januar. Vi spurgte til hendes analyser af ‘valgets ideologi’, til psykoanalysens relevans for analysen af det sociale og til valgets ideologis indvirken på kærligheden. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Renata Salecl
21-11-2010 - Det er aldrig godt nok!
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ansat filosof Ejvind Hansen som forskningschef i journalistisk filosofi. Den journalistiske filosofi skal lære journalisten at gentænke sin egen praksis i et...Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ansat filosof Ejvind Hansen som forskningschef i journalistisk filosofi. Den journalistiske filosofi skal lære journalisten at gentænke sin egen praksis i et nyt medielandskab, hvor forskellige versioner af sandheden formuleres af et væld af aktører. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Ejvind Hansen
21-11-2010 - The Weariness of the self - A sociohistorical Perspective on Depression
Alain Ehrenberg gæstede i oktober Den Femte Salon med en forelæsning på DPU. Her kan du læse manuskriptet til forelæsningen.Alain Ehrenberg gæstede i oktober Den Femte Salon med en forelæsning på DPU. Her kan du læse manuskriptet til forelæsningen. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Alain Ehrenberg
27-05-2010 - De burde vide bedre
Interview: Forhenværende økonomisk overvismand Christen Sørensen ser dumhed og ansvarsforflygtigelse som de primære årsager til finanskrisen og undrer sig over, at man lod Lehman Brothers krakke og...Interview: Forhenværende økonomisk overvismand Christen Sørensen ser dumhed og ansvarsforflygtigelse som de primære årsager til finanskrisen og undrer sig over, at man lod Lehman Brothers krakke og dermed indledte finanskrisen. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Christen Sørensen
27-05-2010 - Er en kristen valuta vejen til en krisefri økonomi?
Interview: Kan kristendommen tilbyde et sundere alternative til vores nuværende pengesystem? Det mener økonomen Ralf Becker og teologen Gudula Frieling, der står bag initiativet 9,5 Thesen - gegen...Interview: Kan kristendommen tilbyde et sundere alternative til vores nuværende pengesystem? Det mener økonomen Ralf Becker og teologen Gudula Frieling, der står bag initiativet 9,5 Thesen - gegen Wachstumszwang und für ein christliches Finanzsystem - www.9komma5thesen.de AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Ralf Becker og Gudula Frieling
27-05-2010 - Farvel til den usynlige hånd - finanskrise, kapitalfonde og nødvendige reguleringer
Interview med Poul Nyrup Rasmussen om finanskrise, kapitalfonde og kasinoøkonomi, og hvordan vi undgår finanskriser i fremtiden.Interview med Poul Nyrup Rasmussen om finanskrise, kapitalfonde og kasinoøkonomi, og hvordan vi undgår finanskriser i fremtiden. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Poul Nyrup Rasmussen
27-05-2010 - Mere diversitet, tak! Om krakket i Island og behovet for kvindeligt modspil
Interview med Hrund Rudolfsdottir om kønskvoter og finanskrise.Interview med Hrund Rudolfsdottir om kønskvoter og finanskrise. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Hrund Rudolfsdottir
16-03-2010 - Avantgarden som problem og mulighed
ARTIKEL: Peter Borum giver en sand tour de force forelæsning om den historiske avantgardes væsen og bestræbelser.ARTIKEL: Peter Borum giver en sand tour de force forelæsning om den historiske avantgardes væsen og bestræbelser. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Peter Borum
16-03-2010 - Hverdagslivets æstetisering
ARTIKEL: Æstetikken er ikke længere forbeholdt kunsthistorien eller kunstfilosofien. I det senkapitalistiske samfund er æstetikken trådt ud i hverdagen, hvor den er blevet formen for kapitalens...ARTIKEL: Æstetikken er ikke længere forbeholdt kunsthistorien eller kunstfilosofien. I det senkapitalistiske samfund er æstetikken trådt ud i hverdagen, hvor den er blevet formen for kapitalens kolonisering af stadig flere aspekter af den menneskelige tilværelse. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Camma Juel Jepsen
16-03-2010 - Kritisk samtidskunst - mellem en løs tand og en moralsk pegefinger
ARTIKEL: Avantgardens død spøger stadig i alskens afskygninger inden for nutidens kunst og kunstkritik. Tabet af den store utopi er blevet en lænke om benet på samtidskunsten, der forsøger at...ARTIKEL: Avantgardens død spøger stadig i alskens afskygninger inden for nutidens kunst og kunstkritik. Tabet af den store utopi er blevet en lænke om benet på samtidskunsten, der forsøger at kompensere for dette tab enten ved at legitimere sig selv gennem en kritisk attitude eller ved at referere til avantgarden som inspirationskilde. Men kunsten må vriste sig fri af disse forventninger og agere kritik på egne og nye præmisser. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Maria Kjær Themsen
16-03-2010 - NIKETOWN – BYENS VERSION AF RUMFÆRGEN MIR
ARTIKEL: Nike er ikke blot et hipt urbant varemærke, der sælger dig kondisko og sportsudstyr. Nike sælger dig drømme, frigørelse og identitet. Arkitekten og forfatteren Friedrich von Borries stiller...ARTIKEL: Nike er ikke blot et hipt urbant varemærke, der sælger dig kondisko og sportsudstyr. Nike sælger dig drømme, frigørelse og identitet. Arkitekten og forfatteren Friedrich von Borries stiller skarpt på Nike som post-politisk ideologi, der udstikker en helt ny kurs for moderne og fremtidig byplanlægning. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Friedrich von Borries
17-02-2010 - Kritikkens (u)mulighed - superflex som sociale entreprenører
Artikel af Mathias Hein Jessen: Om Superflex som sociale entreprenører Artikel af Mathias Hein Jessen: Om Superflex som sociale entreprenører
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mathias Hein Jessen17-02-2010 - Kritikkens nye rekuperationscyklus i den kognitive kapitalismes tidsalder
Artikel af Eve Chiapello: Chiapello fortsætter hvor hun og Luc Boltanski slap i deres nyklassiker Kapitalismens nye ånd. Ifølge Chiapello er en ny omformning af kapitalismen i disse år ved at tage...Artikel af Eve Chiapello: Chiapello fortsætter hvor hun og Luc Boltanski slap i deres nyklassiker Kapitalismens nye ånd. Ifølge Chiapello er en ny omformning af kapitalismen i disse år ved at tage form. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Eve Chiapello
17-02-2010 - Om kritik i den kognitive kapitalismes cirkulation
Artikel af Martin Fuglsang: I mødet med den kognitive kapitalisme kommer det klassiske kritikbegreb til kort. De humanistiske begreber og idealer, kritikken var funderet i, er i dag indfoldet i...Artikel af Martin Fuglsang: I mødet med den kognitive kapitalisme kommer det klassiske kritikbegreb til kort. De humanistiske begreber og idealer, kritikken var funderet i, er i dag indfoldet i kapitalismen og udgør de begreber, hvorigennem den moderne medarbejder ledes og leder sig selv. Martin Fuglsang tegner konturerne af et nyt kritikbegreb, der er på højde med sin tid. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Martin Fuglsang
18-01-2010 - Byg-din-egen-bamse-økonomien
Artikel: I løbet af de seneste årtier har oplevelsesøkonomien bevæget sig mere og mere i retning af den såkaldte affektive økonomi. Rationalet bag den affektive økonomi bygger på at udtrykke og...Artikel: I løbet af de seneste årtier har oplevelsesøkonomien bevæget sig mere og mere i retning af den såkaldte affektive økonomi. Rationalet bag den affektive økonomi bygger på at udtrykke og bekræfte køberens identitet – en af grundtankerne er, at investeringen af personlige relationer i forhold til varen overskygger selve brugsværdien af produktet. Build-A-Bear (B-A-B) Workshoppen er et illustrativt eksempel på AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Christian Jantzen & Mikael Vetner
18-01-2010 - Fremtidens fællesskab - et forbrugerfællesskab?
Interview: Svend Brinkman giver sit bud på fremtidens forbrugersamfund.Interview: Svend Brinkman giver sit bud på fremtidens forbrugersamfund. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Svend Brinkmann
18-01-2010 - I seng med fjenden
Købesex-industriens opblomstring er et biprodukt af Berlin-murens fald. Læs den italienske økonom og terrorekspert Loretta Napoleonis artikel om en sexindustri med enorme konsekvenser - ikke kun for...Købesex-industriens opblomstring er et biprodukt af Berlin-murens fald. Læs den italienske økonom og terrorekspert Loretta Napoleonis artikel om en sexindustri med enorme konsekvenser - ikke kun for de involverede prostituerede, men også for de samfund, hvor de nye sexmarkeder vokser frem. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Loretta Napoleoni
18-01-2010 - Liberale dyder
Interview med Francis Fukuyama om tiden efter finanskrisen og selvransagelse hos de liberale tænkereInterview med Francis Fukuyama om tiden efter finanskrisen og selvransagelse hos de liberale tænkere AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Francis Fukuyama
18-01-2010 - Radio: Folk som os
Den hollandske forfatter og journalist Joris Luyendijk gæstede i foråret 2009 Den Femte Salon. Hør Luyendijk i samtale med Anna von Sperling fra Dagbladet Information. Den hollandske forfatter og journalist Joris Luyendijk gæstede i foråret 2009 Den Femte Salon. Hør Luyendijk i samtale med Anna von Sperling fra Dagbladet Information. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Joris Luyendijk
18-01-2010 - Russisk Elegi
Interview med Mikhail Ryklin, russisk filosof og systemkritiker om russiske medier, selvcensur og en tilværelse i eksil. Interview med Mikhail Ryklin, russisk filosof og systemkritiker om russiske medier, selvcensur og en tilværelse i eksil. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikhail Ryklin
18-01-2010 - Video: Al Gore gæster Den Femte Salon
Se Al Gores besøg i Den Femte Salon. Se Al Gores besøg i Den Femte Salon. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Turbulens.net
18-01-2010 - Video: Interview med Muhammad Yunus
Hør hvordan mikrofinancering skal redde verden fra forgå i kapitalismens grådige hænder.Hør hvordan mikrofinancering skal redde verden fra forgå i kapitalismens grådige hænder. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars Hulgård & Peder Holm-Pedersen
18-01-2010 - Video: Mannen som ikke kunne vokse opp
Professor Finn Skårderud gæstede Den Femte Salon den 1. oktober 2009 med en forelæsning om tendensen til at idealisere det evige barn. Han fortalte om de problemer, det giver, når vi ikke vil...Professor Finn Skårderud gæstede Den Femte Salon den 1. oktober 2009 med en forelæsning om tendensen til at idealisere det evige barn. Han fortalte om de problemer, det giver, når vi ikke vil værevoksne og kommer til at opleve voksenlivets krav som overvældende og angstfremkaldende. Læs artiklen "Mannen som ikke kunne vokse opp og se eller gense Skårderud i Den Femte Salon. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Finn Skårderud
02-05-2009 - Anerkendelsens liberalisme
Forord af Morten Haugaard jeppesen og Frederik Stjernfelt: Vi bringer her det nye forord til den genudgivelse af Historiens afslutning og det sidste menneske. Forord af Morten Haugaard jeppesen og Frederik Stjernfelt: Vi bringer her det nye forord til den genudgivelse af Historiens afslutning og det sidste menneske. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Morten Haugaard Jeppesen og Frederik Stjernfelt
02-05-2009 - En ny æra
Artikel af Francis FukuyamaArtikel af Francis Fukuyama AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Francis Fukuyama
02-05-2009 - Frihed, lighed og det muslimske broderskab
Af Sune de Souza Schmidt-MadsenAf Sune de Souza Schmidt-Madsen AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Sune de Souza Schmidt-Madsen
02-05-2009 - Getting to Denmark – Fukuyama om state building
Professor George Sørensen kommenterer Fukuyamas State Building: Governance and World Order in the Twenty-First Century Professor George Sørensen kommenterer Fukuyamas State Building: Governance and World Order in the Twenty-First Century
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Forfattere A-F02-05-2009 - Hvad danske politikere kan lære af Francis Fukuyama
Artikel af Michael BössArtikel af Michael Böss AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Michael Bøss
01-05-2009 - Alle steder hele tiden? – Historiske forskydninger i værdiskabelsens organisering
Artikel af Thomas Lodrup Hjort: Gennem en række historiske nedslag giver Thomas Lopdrup Hjort et overblik over, hvorledes begreberne værdi, arbejde og ledelse har indtaget forskellige konstellationer...Artikel af Thomas Lodrup Hjort: Gennem en række historiske nedslag giver Thomas Lopdrup Hjort et overblik over, hvorledes begreberne værdi, arbejde og ledelse har indtaget forskellige konstellationer, forskydninger og transformationer igennem historien. Hjort følger udviklingen fra handelskapitalismens merkantalisme i det 16. århundrede, over den industrielle kapitalisme og frem til dagens kognitive kapitalisme, hvor værdi nu synes at blive skabt alle steder og hele tiden.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Thomas Lopdrup Hjort
01-05-2009 - Arbejde - nu med livet som indsats
Artikel af Michael Pedersen: Michael Pedersen analyserer den nye form for stress, der er blevet en folkesygdom for folk i de nye videnstunge jobs. I dag skal medarbejderen investere sig selv fuldt ud...Artikel af Michael Pedersen: Michael Pedersen analyserer den nye form for stress, der er blevet en folkesygdom for folk i de nye videnstunge jobs. I dag skal medarbejderen investere sig selv fuldt ud i virksomheden og udfolde selve virksomhedskulturen. Samtidig forventes
det, at man er sig selv og forvalter grænserne for arbejdets omfang. De udefinerbare rammer skaber en uheldig relation, hvor forskellen mellem arbejdsliv og andet liv udviskes. Det stresser, og ledelsen igangsætter forebyggende strategier.
Pedersen stiller den opsigtsvækkende diagnose: De stressforebyggende strategier, der benyttes, er blot en gentagelse af selvsamme relation, der skaber den nye form for stress! AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Michael Pedersen
01-05-2009 - At dele eller stjæle - den intellektuelle ophavsret til debat
Statements: Kvæler copyright-lovene den kreative proces, sikrer de kunstneren frihed over sit værk, stopper de gement tyveri eller hindrer de udvikling i den tredje verden? Skal lovene reformeres og i...Statements: Kvæler copyright-lovene den kreative proces, sikrer de kunstneren frihed over sit værk, stopper de gement tyveri eller hindrer de udvikling i den tredje verden? Skal lovene reformeres og i så fald hvordan? Turbulens.net har bedt musikere, pladeindustrien, kunst- og kulturformidleren og udviklingschefen om at give deres syn på den intellektuelle ophavsret, dens virke og fremtid. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Turbulens.net
01-05-2009 - At spænde ben for det perfekte
Samtale mellem Jørgen Leth og Sverre Raffnsøe: Læs et uddrag af samtalen om coaching, moderne ledelsesformer, cykelsport og benspænd. Hele samtalen kan du finde i det trykte magasin Samtale mellem Jørgen Leth og Sverre Raffnsøe: Læs et uddrag af samtalen om coaching, moderne ledelsesformer, cykelsport og benspænd. Hele samtalen kan du finde i det trykte magasin AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jørgen Leth & Sverre Raffnsøe
01-05-2009 - Bibemærkninger til den kognitive kapitalisme
Artikel af Lars Axel Pedersen: Med den franske økonom Yann Moulier-Boutangs vision om pollensamfundet sættes viden – og ikke mindst vores forståelse af vidensarbejderen – i et nyt lys. Lars Axel...Artikel af Lars Axel Pedersen: Med den franske økonom Yann Moulier-Boutangs vision om pollensamfundet sættes viden – og ikke mindst vores forståelse af vidensarbejderen – i et nyt lys. Lars Axel Pedersen analyserer, med Marx under den ene arm og Lyotard under den anden, forestillingen om de fritsvævende og altbestøvende vidensarbejdere, der klarer sig selv og gratis leverer uanede positive eksternaliteter til kapitalen og samfundet. Men drømmen kan selvfølgelig ikke baseres på rene eksternaliteter alene. Der er som bekendt no such thing as a free lunch, og selv en vidensarbejder må have noget at internalisere i sin mave.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars Axel Petersen
01-05-2009 - Danmark i den kognitive kapitalisme
Interview med Steen Nepper Larsen: Begrebet kognitiv kapitalisme er ikke et luftigt begrebsunivers, der dækker over en række filosoffers og økonomers abstrakte kategoriseringer af den rolle, viden har...Interview med Steen Nepper Larsen: Begrebet kognitiv kapitalisme er ikke et luftigt begrebsunivers, der dækker over en række filosoffers og økonomers abstrakte kategoriseringer af den rolle, viden har fået i den globaliserede økonomi. Det er en serie konkrete transformationer, som bl.a. umiddelbart lader sig aflæse i den aktuelle uddannelses- og innovationspolitik samt i en markant ændret opfattelse af begreber som dannelse, kreativitet og pædagogik. Steen Nepper Larsen giver en række kritiske bud på denne kapitalismens nyeste metamorfoser. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Steen Nepper Larsen
01-05-2009 - Den danske vindermodel
Interview med Mikael R. Lindholm: Ifølge Lindholm befinder vi os i økonomiens år 0. En ny konkurrencesituation gør sig gældende, og den tvinger alle lande til at gentænke deres nationale strategier...Interview med Mikael R. Lindholm: Ifølge Lindholm befinder vi os i økonomiens år 0. En ny konkurrencesituation gør sig gældende, og den tvinger alle lande til at gentænke deres nationale strategier for vækst i lyset af deres unikke fordele. Hvert land sine muligheder.
Danmarks fordel i en konkurrence på innovation er i sidste instans vores særegne danske kultur. Faktisk hører vi til de suverænt bedste på området. Desværre har vi bare ikke fået ordentlig blik for det endnu, fordi vi stadig hænger fast i industrisamfundets logik. So wake up and smell the coffee DK!
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikael R. Lindholm
01-05-2009 - Den sociale virksomhed
Interview med Muhammad Yunus: Nobelprismodtager, grundlægger af Grameen Bank og ophavsmand til konceptet om mikrolån, Muhammad Yunus, præsenterer i dette interview sit begreb om den sociale virksomhed...Interview med Muhammad Yunus: Nobelprismodtager, grundlægger af Grameen Bank og ophavsmand til konceptet om mikrolån, Muhammad Yunus, præsenterer i dette interview sit begreb om den sociale virksomhed og forklarer, hvordan denne virksomhedsform kan være med til at skabe balance i det kapitalistiske system. Yunus anser den aktuelle krise som en vigtig mulighed for at nytænke hele det finansielle system fra bunden, og i denne genopbygning mener han, at den sociale virksomhed
kan og skal spille en central rolle. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Muhammad Yunus
01-05-2009 - Det generøse universitet
Artikel af Claus Holm: De danske universiteter er under forvandling. Forskeres fagidioti og idealet om den kritisk intellektuelle er under afvikling. I stedet skal forskere være kritisk-konstruktive...Artikel af Claus Holm: De danske universiteter er under forvandling. Forskeres fagidioti og idealet om den kritisk intellektuelle er under afvikling. I stedet skal forskere være kritisk-konstruktive konsulenter på kontrakt. Men er forskere på kontrakt generøse eller ramt af et dansk smålighedsinstinkt? Når staten og universiteterne bliver offentlige servicesystemer, der skal facilitere en stærk, dansk vidensøkonomi, hvem er så universitetets legitime interessenter – ud over universitetet selv? I samarbejde med virksomheder skal universiteterne levere vidensydelser, som kan omsættes på det private eller offentlige marked. Men der skal være en balance. Ellers risikerer kontraktsamfundet at sætte danske forskeres kritiske kapacitet over styr – og det er der ikke råd til i en innovationsøkonomi. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Claus Holm
01-05-2009 - Er der en naturlig ret til intellektuel ejendom?
Artikel af Kristian Lund: Hvordan kan den britiske filosof John Lockes teorier fra det 17.århundrede anvendes i samtidens diskussion om ophavsret? Kristian Lund giver en nuancerede introduktion til...Artikel af Kristian Lund: Hvordan kan den britiske filosof John Lockes teorier fra det 17.århundrede anvendes i samtidens diskussion om ophavsret? Kristian Lund giver en nuancerede introduktion til Lockes begreber og peger på, hvordan man kan anskue Locke i dag.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Kristian Lund
01-05-2009 - Fra universitet til undervisitet
Artikel af Hans Hauge: Det borgerlige universitet, som 68’erne gik til angreb på, var slet ikke borgerligt, men derimod i udpræget grad aristokratisk. I dag er åndsaristokratiet fjernet fra...Artikel af Hans Hauge: Det borgerlige universitet, som 68’erne gik til angreb på, var slet ikke borgerligt, men derimod i udpræget grad aristokratisk. I dag er åndsaristokratiet fjernet fra universitetet – der må ikke længere tænkes uden faktura. Universitetet er nu endeligt blevet borgerligt, altså nyttigt. Hans Hauge giver her en historisk og kritisk gennemgang af universitetets omvæltende udvikling og spørger retorisk: Lå “Fra tanke til faktura” i kim i studenteroprøret? AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Hans Hauge
01-05-2009 - Frihed som regel
Artikel af Sverre Raffnsøe og Ole Bjerg: I det moderne arbejdsliv er det ikke længere lederens opgave at opstille regler for sine medarbejderes udførelse af de forskellige arbejdsopgaver. Ansvaret for...Artikel af Sverre Raffnsøe og Ole Bjerg: I det moderne arbejdsliv er det ikke længere lederens opgave at opstille regler for sine medarbejderes udførelse af de forskellige arbejdsopgaver. Ansvaret for arbejdets udførelse hviler derimod på medarbejderens egne skuldre, og gennem de såkaldte medarbejderudviklingssamtaler motiveres medarbejderen til selvledelse. Men er regler nødvendigvis et onde, eller kan de virke befordrende for vores produktivitet? Sverre Raffnsøe og Ole Bjerg tager afsæt i Jørgen Leth og Lars von Triers De fem benspænd og demonstrerer, hvordan filmen gør brug af regler til at fremme kreative og sublime potentialer. Kan dette regelbrug overføres til det moderne arbejdsliv?
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Sverre Raffnsøe og Ole Bjerg
01-05-2009 - Kognitiv kapitalisme, vidensøkonomi og videnspolitik
Artikel af Jens Erik Kristensen: I denne filosofiske introduktion til begrebet om den kognitive kapitalisme kortlægges de væsentligste begrebslige forskydninger og transformationer, som følger af...Artikel af Jens Erik Kristensen: I denne filosofiske introduktion til begrebet om den kognitive kapitalisme kortlægges de væsentligste begrebslige forskydninger og transformationer, som følger af overgangen fra den industrielle til den kognitive kapitalisme. Jens Erik Kristensen har særligt fokus på spørgsmålet om, hvorledes viden kapitaliseres – vidensøkonomiens black box – og hvilke konsekvenser det har for vidensbegrebet og den aktuelle videnspolitik. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jens Erik Kristensen
01-05-2009 - Leder: Kognitiv Kapitalisme
Indledende bemærkninger om den kognitive kapitalisme og fremtidens videnssamfund.Indledende bemærkninger om den kognitive kapitalisme og fremtidens videnssamfund. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Turbulens.net
01-05-2009 - Mellem tillid og mistillid
Artikel af Søren Christensen: I 1990’erne blev det ofte forudsagt, at statens rolle – i lyset af den fremvoksende globalisering – ville blive reduceret til en minimalstat. Med fremkomsten af en ny...Artikel af Søren Christensen: I 1990’erne blev det ofte forudsagt, at statens rolle – i lyset af den fremvoksende globalisering – ville blive reduceret til en minimalstat. Med fremkomsten af en ny global innovationsøkonomi, tegner sig dog et andet billede af en langt mere aktivistisk stat, som skal fremelske innovative og kreative kompetencer i befolkningen, for heri ligger den vigtigste kilde til statens konkurrenceevne. Fundamentet til den innovative strategi finder man i de såkaldte danske værdier. Men kan den nationale kultur fungere som innovationskraft, og kan man sætte den på målbar formel? Ifølge Søren Christensen er problemet, at – i
det øjeblik – man forsøger at gøre de danske værdier til økonomiske ressourcer, risikerer begreberne at miste deres betydning og slå over i deres egne modsætninger. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Søren Christensen
01-05-2009 - Ny Global New Deal
Interview med Adam Arvidsson: Mens verden oplever den værste økonomiske nedsmeltning siden 1930’erne, vokser en ny økonomisk struktur frem båret af the cultural creatives – verdens veluddannede...Interview med Adam Arvidsson: Mens verden oplever den værste økonomiske nedsmeltning siden 1930’erne, vokser en ny økonomisk struktur frem båret af the cultural creatives – verdens veluddannede middelklasse. Ifølge Adam Arvidsson er vi vidne til fremkomsten af en etisk økonomi, hvor værdien ikke længere er baseret på arbejdskraft, som i den kapitalistiske økonomi, men på en økonomi, hvor evnen til at konstruere sociale relationer og fællesskaber er blevet den vigtigste produktivkraft. Vi ser den i brand management, i avancerede former for vidensarbejde og i den ekspanderende række af autonome former for social produktion – fra open source software, over DJ-scenen til forskellige former for fankulturer. Den etiske økonomi er ingen utopi. Den er hverken pænere eller bedre end den kapitalistiske, men markerer ifølge Arvidsson et epokalt skifte for erhvervsliv, politik og samfund. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Adam Arvidsson
01-05-2009 - Når politik bliver til management
Artikel af Mikkel Thorup og Christian Olaf Christiansen: Oprindeligt var managementtænkningen rettet mod driften af private virksomheder, men den har efterhånden fået en voksende indflydelse uden for...Artikel af Mikkel Thorup og Christian Olaf Christiansen: Oprindeligt var managementtænkningen rettet mod driften af private virksomheder, men den har efterhånden fået en voksende indflydelse uden for dens egentlige område. Den er i dag blevet til en dominerende og generel tankeform, idet den ofte – ikke helt uproblematisk – hæves op til samtidig at udgøre en totalforståelse af samfundet. Christian Olaf Christiansen og Mikkel Thorup stiller skarpt på det problematiske i dens enorme udbredelse, og analyserer, hvorledes de klare ideologiske træk ved managementtænkningen udfolder sig i dens litteratur. Ifølge Christiansen og Thorup sker der samtidig en managerialisering af det politiske område, da politikken i dag i høj grad låner forståelseskompetencer og begreber fra managementtænkningen, hvorved det politiske sprog erstattes af et teknisk og grundlæggende apolitisk vokabular. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikkel Thorup & Christian Olaf Christiansen
01-05-2009 - Rolig nu! - så meget nyt er der heller ikke under solen
Interview med Karen Lisa Salamon: Den megen begejstrede snak om opgøret med industrisamfundets logik og de mange muligheder og fortræffeligheder, som denne udvikling rummer, er, ifølge Karen Lisa...Interview med Karen Lisa Salamon: Den megen begejstrede snak om opgøret med industrisamfundets logik og de mange muligheder og fortræffeligheder, som denne udvikling rummer, er, ifølge Karen Lisa Salamon, stærkt overdrevet. Vi overser innovationsøkonomiens skyggesider, og at vi i bund og grund stadig er underlagt de samme industrielle strukturer. Desuden bygger mange af disse forestillinger primært på et ensidigt udgangspunkt i den højere middelklasses privilegerede situation.
Lige som det var herligt at være en fri herre i det gamle Romerrige, er det i dag spændende, kreativt og selvudviklende at tilhøre den højere middelklasse i centrum af den kulturelle økonomi. Men det er der altså ikke sket noget civilisatorisk jordskred ved.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Karen Lisa Salamon
01-05-2009 - Social business – idealisme eller forretning?
Artikel af Lars Hulgård: Hulgård giver en kort og præcis introduktion til Turbulens.nets interview med nobelpristager Muhammad Yunus og hans begreb om den sociale virksomhed, som kan læses på de...Artikel af Lars Hulgård: Hulgård giver en kort og præcis introduktion til Turbulens.nets interview med nobelpristager Muhammad Yunus og hans begreb om den sociale virksomhed, som kan læses på de efterfølgende sider. Hulgård pointerer forskellen på Yunus’ vision og erhvervslivets velkendte tiltag i retning af CSR (Corporate Social Responsibility), Triple Bottom Line og andre lignende forsøg på at forene profit og social ansvarlighed. Yunus vil mere end det. Der er nemlig behov for at udvikle og supplere kapitalismen, som vi kender den, da den endnu kun er et halvt udviklet system.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars Hulgaard
01-05-2009 - The Copyright Wars
Artikel af Mikkel Lund: Krig er ikke nødvendigvis et blodigt fænomen, som er henlagt til støvede sletter i en fjern verden. For over det meste af kloden raser The Copyright Wars. Som så mange andre...Artikel af Mikkel Lund: Krig er ikke nødvendigvis et blodigt fænomen, som er henlagt til støvede sletter i en fjern verden. For over det meste af kloden raser The Copyright Wars. Som så mange andre krige handler den om magt, penge og frihed her i forhold til spørgsmålet om, hvordan vi skal administrere de nye distributionsmuligheder og -problemer, som internettet åbner op for. Mikkel Lund giver en nuanceret fremlægning af krigens mange kombattanter, deres bevæggrunde og deres metoder, agendaer og forretningsmodeller. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikkel Lund
01-05-2009 - Tidens nye tendens – socialøkonomisk iværksætteri
Artikel af Lars René Petersen: Socialøkonomiske virksomheder som Proremus og Specialisterne, der beskæftiger henholdsvis sindslidende og autister, eller en virksomhed som Dugnad, som arbejder med...Artikel af Lars René Petersen: Socialøkonomiske virksomheder som Proremus og Specialisterne, der beskæftiger henholdsvis sindslidende og autister, eller
en virksomhed som Dugnad, som arbejder med stofbrugere på Vesterbro, er ikke enkeltstående tilfælde. Ifølge Lars René Petersen er de udtryk for en tendens og eksempler på en ny, rivende udvikling inden for socialøkonomisk iværksætteri. I dag
er alt fra kommuner til politikere, iværksættere og medier bevidste om, at den socialøkonomiske virksomhedsform kan noget helt særligt i udviklingen af velfærdsstaten. Men hvad kan den, og hvilken udvikling er det, vi ser?
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars René Pedersen
01-05-2009 - Under en Copyright-fatwa
Interview med Rasmus Nielsen fra kunstnergruppen SuperflexInterview med Rasmus Nielsen fra kunstnergruppen Superflex AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Superflex
01-05-2009 - Visionen om et Pollensamfund
Interview med Yann Moulier-Boutang: Læs et uddrag af Turbulens.nets interview med den franske filosof og økonom, der hører til en af ophavsmændene til begrebet om den kognitive kapitalisme...Interview med Yann Moulier-Boutang: Læs et uddrag af Turbulens.nets interview med den franske filosof og økonom, der hører til en af ophavsmændene til begrebet om den kognitive kapitalisme. Interviewet findes i sin fulde længde i den trykte udgave af Turbulens.net AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Yann Moulier-Boutang
07-04-2009 - Yoiken og Ophavsretten
Artikel af Stig Grøntved Larsen: I dag har kampen om den intellektuelle ophavsret udviklet sig til en gordisk knude præget af mange modstridende holdninger og interesser. Men ifølge Stig Grøntved...Artikel af Stig Grøntved Larsen: I dag har kampen om den intellektuelle ophavsret udviklet sig til en gordisk knude præget af mange modstridende holdninger og interesser. Men ifølge Stig Grøntved Larsen skal man ikke kigge langt mod nord for at finde et inspirerende og tiltrængt indspark i debatten om ophavsret og rettigheder. Inden for den samiske tradition er det musiske fænomen yoiken en populær sangpraksis, der ikke lader sig stadfæste til et skabende kunstnersubjekt og dermed synliggør en fundamentalt anderledes måde at begribe den intellektuelle produktion og ophavsret på.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Stig Grøntved Larsen01-05-2007 - An offer you can’t refuse
Artikel af Anne Mette Fruelund Andersen: Denne tekst påviser, hvorledes det etiske princip, der ligger til grund for begrebet om det informerede samtykke problematiseres og udfordres af...Artikel af Anne Mette Fruelund Andersen: Denne tekst påviser, hvorledes det etiske princip, der ligger til grund for begrebet om det informerede samtykke problematiseres og udfordres af bioteknologiens fremkomst med særligt fokus på mulighederne for gentestning.
Fruelund Andersen, der er Ph.d.-stipendiat ved Center for Bioetik og Nanoetik, Aarhus Universitet, beskriver, hvorledes det informerede samtykke ikke alene kan baseres på et etisk princip om respekten for det enkelte individs selvbestemmelse. De valg, man stilles overfor i forbindelse med gentestning angår nemlig ikke kun det enkelte individ, som skal afgive sit informerede samtykke, men også en lang række af andre individer, man står i biologisk relation til.
Bioteknologien accentuerer dermed en grundlæggende biologisk forbundethed, som man ikke kan undslippe. Derfor må de etiske overvejelser, som bioteknologien rejser, suppleres med en etik, der basere sig menneskets grundlæggende udlevererthed til hinanden, som det hedder med den danske teolog K. E. Løgstrup.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anne Mette Fruelund Andersen01-05-2007 - At iklæde sig arkitektur - performative rum og det klæbrigt sublime
Artikel af Hanne-Louise Johannesen: De to værker Blur Building af Diller + Scofidio og Underscan af Rafael Lozano-Hemmer, der begge udelukkende eksisterer i kraft af avanceret computerteknologi, er...Artikel af Hanne-Louise Johannesen: De to værker Blur Building af Diller + Scofidio og Underscan af Rafael Lozano-Hemmer, der begge udelukkende eksisterer i kraft af avanceret computerteknologi, er her omdrejningspunktet for en undersøgelse af, hvordan man som ’beboer’ eller ’bruger’ af arkitektur må imødekomme helt anderledes udfordringer.
I værkerne er ens tilstedeværelse afgørende for, at der opstår et rum og en arkitektonisk ramme, og rummet reagerer på ens tilstedeværelse. Man må nærmest iklæde sig rummet for at gå på opdagelse i det spektakulære skue, der er rammesat af arkitekterne. Men hvilken oplevelse er på spil og hvad betyder den aktive deltagelse for relationen mellem arkitektur og bruger? Kan vi kaste os ud i fri leg med kontrol over situationen eller bliver arkitekturen omklamrende som tågen i Blur Building? AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Hanne-Louise Johannesen01-05-2007 - Bioteknologi - i spændingsfeltet mellem regulering og offentlig debat
Interview med Mette Hartlev: I dette interview lægges et juridisk perspektiv på reguleringen af bioteknologi. Mette Hartlev, der er lektor i sundhedsret ved KU, gennemgår reguleringens faser fra...Interview med Mette Hartlev: I dette interview lægges et juridisk perspektiv på reguleringen af bioteknologi. Mette Hartlev, der er lektor i sundhedsret ved KU, gennemgår reguleringens faser fra 1980erne til i dag, og fremhæver hvordan forskellige aktører i stadig forhandling, har ændret fokus i reguleringen fra det befrugtede æg, over den barnløse familie til de aktuelle håb for sygdomsbehandling.
Samspillet mellem regulering, videnskab, teknologi, Etisk Råd og de politiske partier diskuteres i lyset af den offentlige debat i Danmark.
Det konkluderes, at debatten til trods for sine mange retninger, er blevet gradvist mere konkret i takt med bioteknologiens udvikling. Der mangler dog stadigt at blive lagt en række brikker i det puslespil af etik, behandling og offentlighed debat, som kendetegner reguleringen af bioteknologi og stamcelleforskning.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mette Hartlev01-05-2007 - Celler til salg – menneskets moralske dilemma
Interview med Klaus Lindgaard Høyer: Historisk set har udviklingen af det kapitalistiske marked skabt en skarp adskillelse mellem personer og ting. Denne distinktion gør os ude af stand til moralsk at...Interview med Klaus Lindgaard Høyer: Historisk set har udviklingen af det kapitalistiske marked skabt en skarp adskillelse mellem personer og ting. Denne distinktion gør os ude af stand til moralsk at kapere handel med menneskeligt arvemateriale, som hverken er det ene eller det andet.
Adjunkt Claus Højer, institut for sundhedsvidenskab, Københavns Universitet fortæller i interviewet, hvordan spørgsmålet om ejerskab af cellerne og det menneskelige arvemateriale i virkeligheden viser, at også etik er en form for regulering af samfundet. En regulering, som finder sted netop i diskussionerne om eksempelvis patent på stamceller.
Høyer forklarer også, hvorfor han ikke ser patentdiskussionen inden for stamcelleforskningen som en glidebane, selvom der kan være nok så meget brug for at flytte fokus fra netop patent- og ejerskabsdiskussionen til en debat om, hvad patenterne betyder, og for hvem. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Klaus Lindgaard Høyer01-05-2007 - Chris Cunninghams Only You og Rubber Johnny
Artikel af Arild Fetveit: Digitaliseringen av audiovisuelle medier, har understøtte en postproduksjonsestetikk og muliggjort grenseoverskridende estetiske former, ikke minst med hensyn til...Artikel af Arild Fetveit: Digitaliseringen av audiovisuelle medier, har understøtte en postproduksjonsestetikk og muliggjort grenseoverskridende estetiske former, ikke minst med hensyn til spatiotemporal fleksibilitet og representasjon av menneskekroppen. Dette diskuteres i dette bidraget med utgangspunkt i Chris Cunninghams video til Portisheads Only You (1997), og Cunninghams eget videoprosjekt Rubber Johnny (2005). Mens videoen til Only You iscenesetter en postindustriell humanisme i sin måte å figurere kroppen, presser Rubber Johnny opp mot sansenes grenser og en posthumanisme som stiller spørsmål om hva det menneskelige er. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Arild Fetveit
01-05-2007 - Den Humane Teknologi - Fra øje til øje, fra krop til krop
Artikel af Bent Fausig: Artiklen undersøger hverdagsæstetikkens forestillinger om teknologi, nærmere bestemt en tv-reklame for en mobiltelefon fra Nokia. Nokias slogan er, som bekendt: ”Nokia –...Artikel af Bent Fausig: Artiklen undersøger hverdagsæstetikkens forestillinger om teknologi, nærmere bestemt en tv-reklame for en mobiltelefon fra Nokia. Nokias slogan er, som bekendt: ”Nokia – connecting people”. Hvilken funktion tilskrives denne succes-teknologi via billeder, narrativer, lyde, interaktioner og affekter?
Mobiltelefonen og dens digitale kamera vises som en teknologi, der kan skabe et originalt menneskeligt tilstedevær og en speciel interaktion. Mediet, teknologien, er en nødvendig hjælper for at komme til denne originale og tabte humanitet. ’Uden teknologien ingen særegen humanitet’ er profetien.
Denne personifikation eller antropomorfisering er vigtig for brandingen af den ny teknologi. Teknologien bliver betragtet som skaber af en teknotranscendens mod en mere kvalificeret humanitet, som er i kontakt med fundamentale humane værdier som intuition, fantasi og sansning. Det drejer sig i alle tilfælde om kvaliteter som teknologien og industrialiseringen er blevet kritiseret for at have taget væk fra den menneskelige eksistens. Det, teknologien har taget væk, kommer nu tilbage via ny teknologi som en nødvendig hjælper til en bedre humanitet.
Teknologien peger mod en glemt præ-human og ikke mod den så ofte nævnte post-humane tilstand, er konklusionen. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Bent Fausig01-05-2007 - Der findes ingen \'rigtige\' svar
Interview med Lene Koch: I interviewet Der findes ingen 'rigtige' etiske svar tager Lene Koch, professor ved sundhedsvidenskabeligt institut, KU, tråden op fra Nikolas Rose, idet biovidenskaberne og...Interview med Lene Koch: I interviewet Der findes ingen 'rigtige' etiske svar tager Lene Koch, professor ved sundhedsvidenskabeligt institut, KU, tråden op fra Nikolas Rose, idet biovidenskaberne og den nye risikovidens rolle i de mere generelle etiske strategier for selvudfoldelse diskuteres med begrebet om det informerede samtykke som akse.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lene Koch01-05-2007 - Det biologiske selv
Interview med Niklas Rose: Vi er blevet somatiske individer, dvs individer der i stigende grad erfarer, handler og udlægger sig selv som kroppe i en biomedicinsk diskurs. En diskurs der inspireret af...Interview med Niklas Rose: Vi er blevet somatiske individer, dvs individer der i stigende grad erfarer, handler og udlægger sig selv som kroppe i en biomedicinsk diskurs. En diskurs der inspireret af systembiologien bygger på en "overfladisk" epistemologi, der bliver på overfladen, i modsætning til Foucaults karakteristik af det moderne episteme, hvor en række overflade fænomener forklares på baggrund af nogle underliggende dybder (Freud, Marx m. fl). Fremkomsten af det biologiske selv får konsekvenser for vores forestillinger om normalitet og sygdom. I og med at de nye teknologier, med den nye genetiske risikoviden til sin rådighed, ikke kun sigter mod at kurere og helbrede, men også forebygge og forbedre er grænserne mellem normalt og unormalt, sygdom og sundhed blevet mere diffuse. Nogle har i denne forbindelse frygtet at de nye teknologier vil forandre menneskets selvforståelse i en sådan grad at vi ikke længere ved hvem eller hvad vi er (Habermas, Fukuyama)
Ikke desto mindre udgør mulighederne for at kontrollere, optimere og manipulere de mest vitale egenskaber ved mennesket som biologisk krop og "selv" feltet og perspektiverne for vor tids bio-eller livspolitik. Nye former for styring sætter sig igennem når vores vante selvforståelse, lebensführung og forpligtelser udvides eller tilføjes vores genetiske dispositioner. Med governmentality tænkningens fokus på forsøget på at forme adfærd med henblik på ganske bestemte formål viser Rose at begrebet om det informerede samtykke, herunder retten til selvbestemmelse ikke er helt så neutralt og ikke-styrende som det lyder. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Nikolas Rose01-05-2007 - Er økonomien blevet biopolitisk? Eller har den altid været det?
Artikel af Lars Thorup Larsen: Er det i bioteknologien selv, vi skal finde kernen i problemet om politiseringen og kapitaliseringen af det biologiske liv – dets arvemasse, organer etc.? Eller...Artikel af Lars Thorup Larsen: Er det i bioteknologien selv, vi skal finde kernen i problemet om politiseringen og kapitaliseringen af det biologiske liv – dets arvemasse, organer etc.?
Eller forudsætter en nuanceret forståelse af bioteknologien snarere et historisk blik på den rationalitet, som siden oplysningstiden på forskellig vis har forbundet økonomi, politik og befolkning?
Er kapitalismen med hjælp fra teknologien blevet biopolitik eller har kapitalisme altid været biopolitik?
Disse spørgsmål diskuterer Lars Thorup Larsen, adjunkt, Ph.d. ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, i denne artikel ved at opstille en teoretisk forbindelse mellem biopolitik og økonomi med udgangspunkt i Foucault. Dermed fremsættes tesen, at den moderne økonomiske rationalitet altid har været biopolitisk.
Artiklen tager afsæt i en kritik af de seneste års brug og misbrug af biopolitik-begrebet. Det er, hævdes det, ofte blevet misforstået enten på grund af en alt for teknologicentreret tilgang (Nikolas Rose) eller en for statscentreret tilgang (Giorgio Agamben), som fraskriver biopolitikken dens økonomiske kerne.
Med udgangspunkt i Foucaults udvikling af begrebet i en forelæsningsrække fra 1979, Biopolitikkens fødsel, argumenteres for, at nøglen til en forståelse af biopolitikken skal søges i befolkningsbegrebet, som ifølge Foucault bliver det væsentlige omdrejningspunkt, der forbinder biologi, politisk økonomi og liberalisme i det 18. århundrede.
Dermed bliver det også tydeligt, hvordan den økonomiske liberalisme, idet den betragter forholdet mellem markedet og befolkningens selvregulering ud fra et princip om rigdomsmaksimering, repræsenterer en biopolitisk regeringsform. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars Thorup Larsen01-05-2007 - Krop, Teknik og Medier
Artikel af Niels Brügger: Når forholdet mellem krop og teknik sættes i forbindelse med fremmedgørelse og forfald, sker det ofte ud fra en klassisk forestilling om kroppen som en autonom og lukket...Artikel af Niels Brügger: Når forholdet mellem krop og teknik sættes i forbindelse med fremmedgørelse og forfald, sker det ofte ud fra en klassisk forestilling om kroppen som en autonom og lukket størrelse. Imidlertid bliver det mere og mere vanskeligt at begrebsliggøre, hvor krop og teknik adskiller sig fra hinanden.
Med udgangspunkt i Marcell Mauss, Marshall McLuhan og Paul Virilio opstiller Niels Brügger, der er lektor ved Institut for informations- og medievidenskab, Aarhus Universitet, tre scenarier, der nuancerer og sammentænker forholdet mellem krop og teknik.
For det første kan kroppen betragtes som teknik i sig selv, idet bevægelser og kropsfunktioner udgør tekniske redskaber.
For det andet kan teknikken anskues som en naturlig forlængelse af og protese på kroppens ydre funktioner, og omvendt kan teknikken trænge helt ind i kroppen og fungere indefra, som protese for kroppens indre organer.
I dette perspektiv problematiseres ideerne om den teknologiske fremmedgørelse og det kropslige forfald, fordi der sættes spørgsmålstegn ved en naturlig og umiddelbar kropslighed. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Niels Brügger
01-05-2007 - Kroppen, musen og den fantastiske avatar
Artikel af Kjetil Sandvik: Jeg krummer mig sammen, drejer om min egen akse, satser og springer halvanden meter op i i luften, spinder rundt og med et voldsomt halvcirkelspark sender jeg min modstander...Artikel af Kjetil Sandvik: Jeg krummer mig sammen, drejer om min egen akse, satser og springer halvanden meter op i i luften, spinder rundt og med et voldsomt halvcirkelspark sender jeg min modstander i gulvet. Egentlig er det kun min kickbokser-karakter i Tekken 5 som foretager denne akrobatiske handling; selv har jeg kun trykket på et par knapper og vrikket lidt med en styrepind. Men mine muskler værker og jeg er lettere forpustet… Kropsligheden findes på mange niveauer i computerspil - fra den computermedierede fysik, der ligger i at føle sig forbundet til spilkarakteren, over det taktile i mødet med spillets interface, til overskridelsen af skærmens rumlige repræsentation gennem anvendelse af surround-sound og samspil med det fysiske rum og spillerens krop.
Essayet undersøger disse forskellige niveauer af kropslighed i computerspil, men fokuserer især på det paradoks, der ligger i at avancerede spilkarakterer, som – især i 3D-kampspil – bliver udstyret med en stigende grad af kompleks performativitet og som rummer detaljeret fysiognomi, evne til at udvikle og udføre komplicerede partiturer og koreografier, skal styres gennem relativt simple kommandoer udført via mus, tastatur, controllere: Hvordan konstrueres spillerens oplevelse af tilstedeværelse (telepresence) i spillets computerskabte rum og identifikation med den avatar som han/hun styrer; hvordan skaber disse spil en kropslig oplevelse på tværs spillets simple interfaceoperationer.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Kjetil Sandvik01-05-2007 - Kroppen: hinsides posthumaniteten
Indledende artikel af Ulrik Ekman: I den udvidede virkelighed, man møder i nutidens digitale kultur og projekter i informationskunst, er det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at distingvere klart mellem...Indledende artikel af Ulrik Ekman: I den udvidede virkelighed, man møder i nutidens digitale kultur og projekter i informationskunst, er det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at distingvere klart mellem forskellige korporealiteter (fysiske, mekaniske, kemiske, biologiske, psykiske, bevidste, forstående, intelligente, rationelle), ligesom grænserne for human kropslighed synes overmåde svære at få øje på.
Dette tidsskriftsnummer retter sig mod en udforskning af (post)human kropslighed som problemstilling for en epoke karakteriseret ved udvidet virkelighed og informationsteknologisk allestedsnærvær.
Artikelbidragene sigter specielt mod en fint differentieret behandling af denne problemstilling i forhold til mulighederne for menneskeligt kropslig æstetisk erfaring af den samtidskunst, der aktivt og eksplorativt involverer nye medier, digitalitet og IT. Leder af Ulrik Ekman: Artiklerne forfølger spørgsmålet om menneskelig krop og kropslighed i en bred vifte af mediekunstformer i informationskulturen i dag – fra installationskunst over arkitektur, video, mobiltelefoni, computerspil, reklamer, sportsmediering og wearable computing til kunstigt liv.
Denne introduktion søger specifikt at artikulere og udfolde kompleksiteten i den helt aktuelle forskningsmæssige debat om posthuman kropslighed, som udgør den bredere kontekst for de følgende artiklers behandling af vigtige facetter af en korporeal medieæstetik af i dag. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Ulrik Ekman01-05-2007 - Kroppens og reversibilitetens tekno-triumf: Et essay om fodboldens medieæstetik
Essay af Bo Kampman: Essayet handler om sportens og i særdeleshed fodboldens teknologiske reversibilitetstriumf. Med de moderne massemediers massive indtrængen i sportens virkefelt kan tiden...Essay af Bo Kampman: Essayet handler om sportens og i særdeleshed fodboldens teknologiske reversibilitetstriumf. Med de moderne massemediers massive indtrængen i sportens virkefelt kan tiden betvinges og, næsten, vendes om. Moderne medier dvæler ved kroppen som en plastisk skønhed, enten i et frossent "nu"
sekundet før helflugteren lander i netmaskerne eller i den fart og flygtighed, som efterlader beskueren stakåndet tilbage. Sportens post-humane væsen og den medieteknologiske determinisme er intimt sammenkoblede. Essayet er på sporet af den kobling via sondringer i sportskroppens rolle, fodboldens medierede æstetik og fascinationen af virkeligheden som et miks af rå dokumentarisme og glamourøs iscenesættelse. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Bo Kampman01-05-2007 - LEDER: Liv, krop og teknologi
"Vores biologiske krop er vores skæbne" - sådan sagde man engang. Med bioteknologien og forståelsen af det levende på det molekylære plan skulle dette være slut."Vores biologiske krop er vores skæbne" - sådan sagde man engang. Med bioteknologien og forståelsen af det levende på det molekylære plan skulle dette være slut. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Turbulens.net
01-05-2007 - Navigation, immersion og interaktion i videoinstallationen
Artikel af Anne Ring: Bidraget diskuterer, hvilken rolle videoinstallationen har spillet i de seneste årtiers radikale receptionsæstetiske omstillinger inden for samtidskunsten i almindelighed og...Artikel af Anne Ring: Bidraget diskuterer, hvilken rolle videoinstallationen har spillet i de seneste årtiers radikale receptionsæstetiske omstillinger inden for samtidskunsten i almindelighed og installationskunsten i særdeleshed. I fokus for diskussionen står beskuerens krop og spørgsmålet om på hvilke måder videoinstallationer kan involvere kroppen og siges at appellere til kroppens sensorium på andre måder end klassiske billedmedier som maleri og fotografi. Der argumenteres for at videoinstallation opererer med en ’posthuman’ krops- og subjektopfattelse, og at den deltager i udviklingen af nye multisensoriske receptionsformer lige fra genrens undfangelse i 1960’erne. I forlængelse heraf påvises det, at videoinstallationer kan invitere til en vifte af forskellige receptionsformer, hvoraf artiklen særligt koncentrerer sig om at redegøre for tre: navigation, immersion og interaktion. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anne Ring
01-05-2007 - No Dope, No hope 2
Genmæle af Thomas Søbirk Petersen: Søbirk Petersen svarer igen på Inge Krygers Pedersens kritik af "No Dope, No Hope". Søbirk har fem indvendinger til Krygers kritik i "Sportens spil handler ikke om...Genmæle af Thomas Søbirk Petersen: Søbirk Petersen svarer igen på Inge Krygers Pedersens kritik af "No Dope, No Hope". Søbirk har fem indvendinger til Krygers kritik i "Sportens spil handler ikke om sundhed". Søbirk retter afslutningsvist en kritisk kommentar til Inge Kryger Petersens eget bud på hvorfor EPO korrumperer sporten og bør forblive på forbudslisten.
Inge Kryger Pedersen er lektor ved Sociologisk Institut, KU mens Thomas Søbirk Petersen er adjunkt, Ph.d. i moralfilosofi ved afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori ved RUC. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Thomas Søbirk Petersen01-05-2007 - No Dope, No hope!
Artikel af Thomas Søbirk Petersen: Nutidens dopingbekæmpelse er præget af for meget vanetænkning og teknologiforskrækkelse. Forestillingen om at præstationsfremmende stoffer er principielt uforenelige...Artikel af Thomas Søbirk Petersen: Nutidens dopingbekæmpelse er præget af for meget vanetænkning og teknologiforskrækkelse. Forestillingen om at præstationsfremmende stoffer er principielt uforenelige med sportens verden og stiller sig kritisk overfor det moralbegreb, som World Anti-Doping Agency’s (WADA) forbudsliste repræsenterer, bør udfordres.
Lovliggøres præsentationsfremmende stoffer og metoder, såsom EPO, betablokkere og intravenøst drop, vil det på sigt have to signifikante fordele. Dels vil eliteidrætsudøvernes kunne forbedre deres sundhedsmæssige tilstand, dels vil en sådan lovliggørelse have en social effekt, da mulighederne for at udøve sport på lige vilkår vil blive større.
Derimod er det et problem, at eliteudøvere, som konsekvens af den stramme lovgivning, ikke har de samme rettigheder som personer, der ikke udøver sport på eliteplan, og som har fri adgang til en række forbudte stoffer fx betablokkere og hormontilskud.
På et generelt plan knytter artiklen an til en diskussion om, at den foranderlighed, som kroppen undergår i andre sammenhænge vha. nye teknologier, ikke finder sted inden for sporten, der bør være langt bedre til at omfavne de muligheder, som de teknologiske landvindinger og den medicinske udvikling giver. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Thomas Søbirk Petersen01-05-2007 - Omsorg for Modstand
Anmeldelse af Kristian Høyer Toft: Håbets Teknologi - samfundsvidenskabelige perspektiver på stamcelleforskningen i Danmark er titlen på den bog som BioCampus - et af Københavns Universitets fire...Anmeldelse af Kristian Høyer Toft: Håbets Teknologi - samfundsvidenskabelige perspektiver på stamcelleforskningen i Danmark er titlen på den bog som BioCampus - et af Københavns Universitets fire tværfaglige satsningsområder-lancerede i begyndelsen af året.
Bogen belyser stamcelleforskningen ud fra et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt perspektiv og undersøger stamcelleforskningens introduktion og etablering i Danmark.
I følgende anmeldelse af bogen diskuterer Kristian Høyer Toft de metodiske præmisser som artiklerne i bogen operer med, nemlig de sociologisk orienterede Science and Technology Studies (STS). Høyer Toft konkluderer at STS perspektivet på stamcelleforskningen kan være både frugtbart og begrænsende.
Fx er det oplysende, at det ifølge ’Håbets Teknologi’ kan være vanskeligt at beskrive stamceller neutralt, fordi fortolkningen af stamceller er knyttet til bestemte interesser og aktører. Ikke desto mindre har det ifølge Høyer Toft en række filosofiske konsekvenser at acceptere denne form for konstruktivisme, og Høyer anbefaler derfor en række ’rettesnore’ for STS-metoden. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Kristian Høyer Toft01-05-2007 - Rafael Lozano-Hemmer: Af kropslighedens urørlighed
Artikel af Ulrik Ekman: Artiklen præsenterer meksikansk-canadiske Rafael Lozano-Hemmers arbejde inden for performativ og interaktiv mediekunst i sin helhed, både hans projekter i relationel arkitektur...Artikel af Ulrik Ekman: Artiklen præsenterer meksikansk-canadiske Rafael Lozano-Hemmers arbejde inden for performativ og interaktiv mediekunst i sin helhed, både hans projekter i relationel arkitektur og hans installationsmæssige subskulpturer, fra tidlige værker som Surface Tension (1993) over hans gennembrud med Vectorial Elevation i 2000 til den seneste store præsentation af hans oeuvre ved biennalen i Venedig 2008.
Igennem artiklens konkrete analyser af Lozano-Hemmers installationsprojekter argumenteres der for, at disse fremstiller en tankevækkende behandling af grænsefladerne mellem menneskelig kropslighed og den nyere informationsteknologi under udvikling navnlig siden årtusindskiftet inden for ubiquitous computing og udvidet eller blandet virkelighed. Lozano-Hemmers arbejde synes her af særlig vigtighed grundet sin fint differentierede tilnærmelse til samspillet i dag i denne kontekst mellem en bevægende, primært taktil sanselighed og en mangfoldigt kompleks, indlejret informationsteknologi. Ikke mindst forekommer Lozano-Hemmers informationskunst provokerende eller medrivende i sin bevægelse henimod en immanent anden- og andethed i humane livsformer, en potentiel in-humanitet eller et indre ydre i menneskelig kropslighed, der berører og bevæger ethvert menneskeligt 'os' med sin animalske dynamik og energi. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Ulrik Ekman01-05-2007 - Sportens spil handler ikke om sundhed
Artikel af Inger Kryger Pedersen: Denne tekst tager kritisk udgangspunkt i tematikkens tekst af Thomas Søbirk. Inge Kryger Pedersen, der er lektor ved Sociologisk Institut, KU, argumenterer for, at...Artikel af Inger Kryger Pedersen: Denne tekst tager kritisk udgangspunkt i tematikkens tekst af Thomas Søbirk. Inge Kryger Pedersen, der er lektor ved Sociologisk Institut, KU, argumenterer for, at doping ikke bare er snyd men simpelthen korrumperer sporten som system. For sport har hverken noget med kunst og underholdning eller sundhed at gøre, men er sit helt eget system, der har indbygget såvel et ligheds- som et forskelsprincip, hvor lige parter skal dyste med henblik på at finde en forskel, der ikke umiddelbart kan forklares. Det system, og dermed sporten, ødelægger brugen af doping. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Inger Kryger Pedersen
01-05-2007 - Teknikkens svøbe - Et spørgsmål om fremtid … og fortid
Artikel af Gert Balling: Her inviteres du med på en tour de force igennem historiens forskellige begreber om henholdsvis mennesket og teknikken. Gert Balling belyser disse begrebers udviklingshistorie...Artikel af Gert Balling: Her inviteres du med på en tour de force igennem historiens forskellige begreber om henholdsvis mennesket og teknikken. Gert Balling belyser disse begrebers udviklingshistorie og deres indbyrdes relationer ud fra to klassisk forskellige perspektiver - det humanistiske og det naturvidenskabelige - med deres to forskellige formål: Nemlig naturvidenskabens kamp for at kortlægge og operationalisere naturen til glæde for menneskeheden, og humanisternes kamp for at udbedre det vakuum, der opstår mellem natur og operationaliseret natur - mellem menneske og teknik.
Spørgsmålet er selvfølgelig hvilket menneske, der er centrum for disse bestræbelser. Operationaliseringen har nemlig affødt et nyt menneskebillede...og et nyt vakuum. Forude venter Homo Technicus AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Gert Balling01-05-2007 - Transhumanisme - Verdens farligste ide
I nærværende artikel er Francis Fukuyama, professor i international politisk økonomi ved John Hopkins School of Advanced International Studies, blevet bedt om at beskrive verdens farligste...I nærværende artikel er Francis Fukuyama, professor i international politisk økonomi ved John Hopkins School of Advanced International Studies, blevet bedt om at beskrive verdens farligste ide.
Fukuyama frygter, at den eksplosive udvikling indenfor eksempelvis bioteknologi udgør en trussel mod den menneskelige essens - og dermed mod de grundlæggende lighedsidealer, som det vestlige, liberale demokrati bygger på. Fukuyama udnævner derfor det tankesæt, der legitimerer den rasende udvikling, nemlig transhumanismen, til verdens farligste ideer. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Francis Fukuyama01-05-2007 - Transhumanisme - Verdens farligste ide?
Nick Bostrom, direktør for Future of Humanity Institute ved Oxford University, giver her svar på den kritik, Francis Fukuyama retter mod transhumanismen. Bostrom problematiserer bl.a. Fukuyamas...Nick Bostrom, direktør for Future of Humanity Institute ved Oxford University, giver her svar på den kritik, Francis Fukuyama retter mod transhumanismen.
Bostrom problematiserer bl.a. Fukuyamas påstande om, at mennesket har en essens, at denne essens er forudsætningen for, at mennesket kan kræve lige rettigheder, og at transhumanismen vil ødelægge denne essens ved at relativere den. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Nick Bostrom01-11-2006 - Adfærdsregler for offentlig debat?
Artikel af Christian Koch: Via syv velkendte eksempler fra den danske debat og en tour de force gennem argumentationens filosofi argumenterer Christian Kock for at der er brug for adfærdsregler i den...Artikel af Christian Koch: Via syv velkendte eksempler fra den danske debat og en tour de force gennem argumentationens filosofi argumenterer Christian Kock for at der er brug for adfærdsregler i den offentlige debat. Alt for ofte tales der bevidst forbi hinanden. Standpunkter fordrejes eller "opfindes" ligefrem til skade for såvel sagen som tilhører eller vælger. Derfor må offentlig debat tjene til at belyse de relevante argumenter i en sag. Ikke for at debattørerne selv skal nå frem til en konsensus, hvilket hverken kan eller skal forlanges men derimod for tilhørernes skyld. Reglerne skal altså tjene til sagens oplysning og dermed hjælpe vælgerne til at træffe mere kvalificerede valg. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Christian Koch
01-11-2006 - Demokratiet, civilsamfundet og de nye medier
Artikel af Niels Ole Finnemann: I denne tekst vises det igennem en række konkrete nedslag i medieverdenen, hvorledes internettet har haft stor betydning for det politiske liv. Det belyses bl.a....Artikel af Niels Ole Finnemann: I denne tekst vises det igennem en række konkrete nedslag i medieverdenen, hvorledes internettet har haft stor betydning for det politiske liv. Det belyses bl.a., hvorledes det i dag spiller en stor rolle i forskellige valgkampsstrategier, en stadig større rolle for de gamle mediers strategier og ikke mindst spiller det en betydningsfuld rolle som medie for mange typisk mindre debatmiljøer.
Taberen i denne udvikling er den ”fælles” politiske debat om samfundets fælles anliggender, eller rettere størrelsen af det publikum, der overværer elitens indbyrdes diskussion herom i de gamle medier.
Denne udvikling udgør ikke et demokratisk tilbageskridt, idet centralisme aldrig har været et mål i sig selv. Det er snarere udtryk for, at den stadigt større veluddannede middelklasse, har tillid til velfærdstaten og overskud til at forfølge deres egne dagsordener.
Internettets enorme succes beror netop på, at det er det medie, der bedst modsvarer netop det behov hos den veluddannede middelklasse.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Niels Ole Finnemann01-11-2006 - Den porøse offentlighed
Artikel af Thomas Olesen: Den såkaldte Muhammedsag viste med al mulig tydelighed, at medier ikke begår sig indenfor en lukket, national offentlighed. Thomas Olesen benytter i denne artikel sagen til...Artikel af Thomas Olesen: Den såkaldte Muhammedsag viste med al mulig tydelighed, at medier ikke begår sig indenfor en lukket, national offentlighed. Thomas Olesen benytter i denne artikel sagen til at sætte spot på det, han kalder ”den porøse offentlighed”, som er betegnelsen for den gennemsigtige offentlighed, der påvirkes både udefra og indefra.
Offentligheder opererer altid indenfor en kommunikativ infrastruktur, som tidligere var stort set identisk med de traditionelle, top-down, nationale makromedier.
I takt med, at decentrale (ofte digitale) bottom-up mikromedier overtager den kommunikative infrastruktur, begynder offentlighedernes nationale rammesætning at smuldre bort.
Denne porøsitet forstærkes naturligvis af, at flygtninge og indvandrere i DK via mikromedieret kontakt med ”hjemlandet” bidrager til at øge ekstern indflydelse på den tidligere relativt lukkede, danske offentlighed.
Selvom offentlighederne stadig er nationalt definerede (i udgangspunktet), kan man således efterhånden begynde at tale om en ”transnational offentlighed” eller en ”global bevidsthed”. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Thomas Olesen01-11-2006 - Der findes ingen anden side af magten
Interview med Anders Esmark: I dette interview forklares, uddybes og perspektiveres de væsentligste pointer fra artiklen "Et kritisk blik på nye offentligheder - uden kritisk teori", der skitserer...Interview med Anders Esmark: I dette interview forklares, uddybes og perspektiveres de væsentligste pointer fra artiklen "Et kritisk blik på nye offentligheder - uden kritisk teori", der skitserer rammerne for forskningspublikationen ”Nye offentligheder” under forskningsnetværket MODINET.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anders Esmark01-11-2006 - Det nye i politik sker uden for politik
Artikel af Søren Steen Olsen: Politik er i medier og daglig tale noget, der foregår i dertil indrettede institutioner. Nationalt, lokalt og overnationalt. Det vil det også være fremover, men der er en...Artikel af Søren Steen Olsen: Politik er i medier og daglig tale noget, der foregår i dertil indrettede institutioner. Nationalt, lokalt og overnationalt. Det vil det også være fremover, men der er en meget interessant udvikling i gang, hvor den formelle politik i stigende grad bliver suppleret og til tider udfordret af nye former for politik, der foregår andre steder. Søren Steen Olsen hævder i denne artikel, at politik er ved at blive til gør-det-selv politik.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Søren Steen Olsen01-11-2006 - Et kritisk blik på nye offentligheder - uden kritisk teori
Denne artikel skitserer rammerne for forskningspublikationen ”Nye offentligheder” under forskningsnetværket MODINET. Artiklens argumentation har tre led. Først diskuteres muligheden for et kritisk...Denne artikel skitserer rammerne for forskningspublikationen ”Nye offentligheder” under forskningsnetværket MODINET.
Artiklens argumentation har tre led. Først diskuteres muligheden for et kritisk engagement i analysen af aktuelle offentligheder udenom den - i offentlighedsdebatten - dominerende kritiske teori og dennes metodologiske program. Vores påstand er her, at den fremherskende tendens til at sætte lighedstegn mellem offentlighed, demokrati og emancipation baseret på mere eller mindre sofistikerede ideer om magt- eller herredømmefrihed, på en og samme tid gør offentlighedsperspektivet irrelevant som magtkritik og som redskab til at identificere nye former for frihedspraksis og demokratisk innovation. Dernæst søges det at skitsere en generel offentlighedsmodel som alternativ til den implicitte eller eksplicitte generalisering af den borgerlige offentlighed, der ofte præger debatten. For det tredje diskuterer vi forholdet mellem offentlighed og politisk autoritet med udgangspunkt i en offentlighedens mediering mellem regime og kultur på den ene side - og individ og institution på den anden. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Henrik Bang & Anders Esmark01-11-2006 - Gennemsigtighed og åbenhed i offentlig service
Artikel af Vibeke Norman Andersen: Vibeke Normann Andersens tekst er en bearbejdet og oversat version af hendes bidrag til det store forskningsprojekt om nye offentligheder under Modinet.Målet for...Artikel af Vibeke Norman Andersen: Vibeke Normann Andersens tekst er en bearbejdet og oversat version af hendes bidrag til det store forskningsprojekt om nye offentligheder under Modinet.Målet for hendes analyse er den stigende tendens fra de offentlige myndigheders side til at offentliggøre de enkelte serviceinstitutioners præstationsresultater, sådan som vi f.eks. ser det med folkeskolernes gennemsnitskarakterer.
Bag denne tendens til åbenhed og gennemsigtighed gemmer, der sig flere rationaler. Et demokratisk rationale går ud på, at man hermed informerer og myndiggører borgerne. Samtidig repræsenterer det en ny styreform, ligesom der introduceres en ny borgermodel, nemlig brugeren eller forbrugeren. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Vibeke Normann Andersen01-11-2006 - Internettet og den demokratiske offentlighed
Artikel af Henrik Kaare Nielsen: I denne artikel undersøger Henrik Kaare Nielsen internettets potentiale som et offentlighedsdannende medie, der vil kunne styrke det deliberative demokrati, hvor den...Artikel af Henrik Kaare Nielsen: I denne artikel undersøger Henrik Kaare Nielsen internettets potentiale som et offentlighedsdannende medie, der vil kunne styrke det deliberative demokrati, hvor den enkelte borger deltager aktivt i den almene offentlige meningsdannelse.
Det afgørende spørgsmål, der undersøges og belyses, er, hvorvidt internettet lægger op til en selvforståelse og en ageren hos individet som henholdsvis samfundsborger eller forbruger.
For at besvare det spørgsmål pointeres det, hvorledes det nye praksisrum, som internettet åbner, på samme måder som alle andre sociale praksisrum er gennemtrængt af det generelle brydningsforhold mellem stat, marked og civilsamfund omkring hvilke principper, der skal være dominerende for handlen og ageren i det pågældende rum.
Samme konflikt gør sig gældende i forhold til den form for individuel ageren som selve mediets karakteristika med sine kommunikationsmuligheder lægger op til.
Der finder med andre ord en tilspidset kamp sted mellem individet som samfundsborger og individet som forbruger, og kampen udspiller sig såvel på den store samfundsmæssige scene som internt i det enkelte individ. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Henrik Kaare Nielsen01-11-2006 - Koncerten som et offentligt fællesskab?
Artikel af Anna Berit Asp Christensen og Anne Marqvardsen: Den ny kompositionsmusiks vilkår og fremtid er et tilbagevendende tema i diskussioner inden for det danske musikmiljø og sammenfattes ofte...Artikel af Anna Berit Asp Christensen og Anne Marqvardsen: Den ny kompositionsmusiks vilkår og fremtid er et tilbagevendende tema i diskussioner inden for det danske musikmiljø og sammenfattes ofte under den populære overskrift: publikumskrise. Der er bred enighed om værkernes kunstneriske kvaliteter, men Anna Berit Asp Christensen og Anne Marqvardsen argumenterer her for, at den klassiske koncertform – der stadig karakteriserer koncerter i det 21. århundrede – begrænser den nykomponerede kunstmusiks rækkevidde som nutidigt offentligt fællesskab.
Muligheder AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anna Berit Asp Christiensen & Anne Marqvardsen01-11-2006 - Kunst som social strategi - En introduktion til Artist Placement Group[1]
Artikel af Mikkel Bolt: The Artist Placement Group (APG) opstod i London i 1960`erne. Gruppen forsøgte via en række eksperimenterende praksisser at redefinere kunstnerens rolle indenfor en bredere...Artikel af Mikkel Bolt: The Artist Placement Group (APG) opstod i London i 1960`erne. Gruppen forsøgte via en række eksperimenterende praksisser at redefinere kunstnerens rolle indenfor en bredere social kontekst ved at placere "tilfældige personer" i virksomheder og offentlige institutioner. Mikkel Bolt beskriver i artiklen APG`s forsøg på at skabe en anden offentlighed hinsides den traditionelle kunstneriske offentlighed. Det viser sig at APG`s mere eller mindre succesfulde forsøg på at indsætte kreativitet i produktionsprocessen er vendt tilbage i det kapitalistiske systems behov for fleksibel produktion og mantraer om autenticitet, netværk og selvstyring. Denne forbindelse mellem 1960`ernes eksperimenterende kunst og kapitalen er derfor et nødvendigt udgangspunkt for formuleringen af et modstandsparadigme, der er på højde med den samtidige situation. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikkel Bolt
01-11-2006 - LEDER: Nye offentligheder
Offentligheden er blevet til mange offentligheder, der fungerer på nye og forskellige måder og forbinder sig på kryds og tværs. Resultatet af disse nyskabelser og sammenkoblinger af offentligheder kan...Offentligheden er blevet til mange offentligheder, der fungerer på nye og forskellige måder og forbinder sig på kryds og tværs. Resultatet af disse nyskabelser og sammenkoblinger af offentligheder kan synes uoverskueligt og svært at få greb om. Ikke mindst når dets betydning for måden vores demokrati fungerer på tages med i betragtningen. Det er ikke desto mindre det vi vil forsøge med denne udgave af turbulens.net AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Turbulens.net
01-11-2006 - Marked og Offentlighed på Internettet
Interview med Henrik Kaare Nielsen og Niels Ole Finnemann: Med udgangspunkt i de to skribenters tekster til Turbulens.net fokuserer dette interview på Internettets historie og funktion ud fra et...Interview med Henrik Kaare Nielsen og Niels Ole Finnemann: Med udgangspunkt i de to skribenters tekster til Turbulens.net fokuserer dette interview på Internettets historie og funktion ud fra et offentlighedsperspektiv. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Henrik Kaare Nielsen & Niels Ole Finnemann
01-11-2006 - Masseindividuelle medier
Artikel af Manuel Castells: Bagtalelse og rygtespredning er blevet den dominerende politiske kunst, hvilket har medført mord på folkevalgte, massive regeringskriser og manglende tillid fra...Artikel af Manuel Castells: Bagtalelse og rygtespredning er blevet den dominerende politiske kunst, hvilket har medført mord på folkevalgte, massive regeringskriser og manglende tillid fra befolkningen. To tredjedele af planetens indbyggere, oplever at de ikke føler sig repræsenteret af deres regeringer. Ifølge Manuel Castells, der har professorater i kommunikation, teknologi og samfund ved universiteter i USA og Spanien, er en ny enestående social kommunikationsform i færd med at opstå. Den er både politisk og et massemedie - men skabes, modtages og erfares individuelt. Disse masseindividuelle kommunikationsformer synes at udgøre en konstruktion af nye politiske former. Det er dog stadig for tidligt at sige, hvor disse leder os hen.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Manuel Castells01-11-2006 - Muligheder for lokal forandring
Interview med Christian Skovbjerg: I dette interview med Turbulens.net fortæller kurator Christian Skovbjerg Jensen om sine overvejelser omkring sit seneste projekt SID NED!, og begrunder bl.a. sin...Interview med Christian Skovbjerg: I dette interview med Turbulens.net fortæller kurator Christian Skovbjerg Jensen om sine overvejelser omkring sit seneste projekt SID NED!, og begrunder bl.a. sin interesse med, at kunst i offentlige rum appellerer til et helt andet kunstpublikum end det typiske, og at den åbner helt andre perspektiver for formidling og evaluering af samtidskunst. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Christian Skovbjerg Jensen
01-11-2006 - Offentligheden i de digitale mediers tidsalder
Artikel af Jacob Linaa Jensen: Internettet er måske ikke den nye tidsalders revolutionære agent i demokratiets tjeneste, men det indeholder revolutionerende udgivelsesmuligheder; det gør enhver til...Artikel af Jacob Linaa Jensen: Internettet er måske ikke den nye tidsalders revolutionære agent i demokratiets tjeneste, men det indeholder revolutionerende udgivelsesmuligheder; det gør enhver til potentiel udgiver af egne tanker, holdninger eller synspunkter. Denne tendens er med til at gøre det bestandig sværere at skelne mellem offentligt og privat. Med weblogen som eksempel viser artiklen, hvordan det politiske domæne hermed udvides, hvordan det private i stigende grad offentliggøres – og dermed i virkeligheden politiseres. Så er det bare spørgsmålet hvem, der læser, lytter eller kigger med, når den private borger giver sig i kast med sit politiseringsprojekt.
Teksten er en bearbejdet og oversat version af Linaas bidrag til Modinets forskningspublikation om nye offentligheder. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jakob Linaa Jensen01-11-2006 - Rationalitet og journalistisk ræsonnement i medieret politik
Artikel af Anker Brink Lund og Gitte Meyer: I denne tekst forsøges det at vise, at en normativ teori om det medierede demokrati må betragte journalister som professionelle framers og plejere af den...Artikel af Anker Brink Lund og Gitte Meyer: I denne tekst forsøges det at vise, at en normativ teori om det medierede demokrati må betragte journalister som professionelle framers og plejere af den offentlige mening og common sense, der gør offentlig brug af interviews, storytelling og praktisk ræsonnement.
Ifølge denne tekst er der nemlig ikke nogen automatisk mekanisme ifølge hvilken, magtudøvelse altid udelukker offentligt ræsonnement.
Hvis offentligheden overhovedet er blevet en spøgelsesoffentlighed, som det ofte hævdes, skyldes det snarere, at journalistikken har annekteret naturvidenskabens og ingeniørfagets erkendelsesmæssige paradigmer (moderniserede opdateringer af de klassisk græske episteme og techne) og det dertilhørende normative ideal om objektivisme.
Journalistikken har altså udviklet en position, der a priori udelukker almindelige menneskers opfattelser af virkeligheden, fraskriver politikeres holdninger som subjektivt spin af særinteresser og generelt hylder de ”objektive” eksperters sagkundskab. Dette er et alvorligt problem for det medierede demokrati, fordi mange politiske problemstillinger slet ikke lader sig forstå af episteme eller techne, men af den praktiske rationalitet, phronesis. Journalister bør med andre ord betjene sig af kløgt og common sense – og ikke læne sig op ad den objektive viden eller videnskab. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anker Brink Lund & Gitte Meyer01-11-2006 - Refleksioner vedrørende kunstens mandater i det offentlige rum
Artikel af Kerstin Bergendal: Spørgsmålet om billedkunstens rolle i det offentlige rum er stadigt aktuelt. Kerstin Bergendal giver her sine personlige overvejelser til kende, når hun med en særlig...Artikel af Kerstin Bergendal: Spørgsmålet om billedkunstens rolle i det offentlige rum er stadigt aktuelt. Kerstin Bergendal giver her sine personlige overvejelser til kende, når hun med en særlig poesi fletter refleksioner om det offentlige rum som et operativt rum sammen med forestillinger om det offentlige rum som en æstetisk abstraktion.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Kerstin Bergendal01-11-2006 - Sociale bevægelser i den porøse offentlighed
Interview med Thomas Olesen: I dette perspektiverende interview omtaler Thomas Olesen bl.a., hvordan sociale bevægelser, ved hjælp af de nyere kommunikationsteknologier som internettet og...Interview med Thomas Olesen: I dette perspektiverende interview omtaler Thomas Olesen bl.a., hvordan sociale bevægelser, ved hjælp af de nyere kommunikationsteknologier som internettet og mobiltelefonen danner transnationale deloffentligheder, der giver bevægelserne unikke muligheder for intern kommunikation, koordinering af politisk protest og mobilisering af aktivister. Samtidig er Olesen dog også skeptisk overfor euforien omkring de revolutionære potentialer i disse nye mikromedier, da de sociale bevægelser stadig er meget afhængige af massemedierne, eller de såkaldte makromedier, når det kommer til den eksterne kommunikation og dermed til at kunne påvirke politiske beslutninger eller diskussioner i den brede offentlighed. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Thomas Olesen
01-11-2006 - Sprækker, grænser og nye rumligheder
Interview med Mikkel Bogh: I dette interview argumenterer Kunstakademiets rektor og medlem af Turbulens-panelet Mikkel Bogh for, at forandringer i det offentlige rum bl.a. skaber et nyt potentiale for...Interview med Mikkel Bogh: I dette interview argumenterer Kunstakademiets rektor og medlem af Turbulens-panelet Mikkel Bogh for, at forandringer i det offentlige rum bl.a. skaber et nyt potentiale for billedkunstneriske praksisser fremover. Sammen med sin finske kollega Mika Hannula, er han i færd med at iværksætte et større EU-projekt, der skal udvikle begreber til at forstå de kunstneriske praksisser, der opstår med nye offentlighedsformer i dag – og omvendt.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikkel Bogh01-11-2006 - Virtuel offentlighed
Interview med Jacob Linaa Jensen: I 2000 blev borgmestervalget i Minneapolis, Minnesota afgjort på baggrund af en debat, der startede på et politisk debatforum på Internettet. I løbet af de seneste 10...Interview med Jacob Linaa Jensen: I 2000 blev borgmestervalget i Minneapolis, Minnesota afgjort på baggrund af en debat, der startede på et politisk debatforum på Internettet. I løbet af de seneste 10 år er Internettet blevet stadig mere fremtrædende i den offentlige debat og er efterhånden ved at finde en plads som demokratisk medium i samspil med avis og TV.
Linaa uddyber og perspektiverer her sin opfattelse af Internettet som ny offentlighed. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jakob Linaa Jensen01-10-2006 - Hvordan skal de udstødte protestere?
Interview med Axel Honneth: Hvordan kan man i dag forandre samfundet, så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund?...Interview med Axel Honneth: Hvordan kan man i dag forandre samfundet, så der bliver plads til anerkendelse for alle? Hvad er efter klassekampen de afgørende politiske brudflader i de vestlige samfund? Interview med den store tyske socialfilosof Axel Honneth, der som leder af Institut for Socialforskning i Frankfurt tænker videre fra Adorno, Marcuse og Habermas.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Axel Honneth01-10-2006 - Kritisable tendenser 2
Kommentar af Emil Schuldt-Jensen til Schmidt og Stjernfelts samtaleKommentar af Emil Schuldt-Jensen til Schmidt og Stjernfelts samtale AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Emil Shuldt-Jensen
01-10-2006 - Litteraturen og kritikken
Fortløbende brevveksling mellem Peter Laugesen og Marianne Ping Huang.Fortløbende brevveksling mellem Peter Laugesen og Marianne Ping Huang. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Marianne Ping Huang & Peter Laugesen
01-06-2006 - Litteraturen møder internettet – og du er inviteret!!
Interview med Christian Yde Frostholm, Thorkild Haughøj og Nicolai Knudsen: Litteraturen har, som mange andre kunstformer, fundet vej ud i cyberspace, hvor den er begyndt at mutere i nye genrer, der...Interview med Christian Yde Frostholm, Thorkild Haughøj og Nicolai Knudsen: Litteraturen har, som mange andre kunstformer, fundet vej ud i cyberspace, hvor den er begyndt at mutere i nye genrer, der kan indfanges med begrebet ’netlitteratur’. Turbulens har sat tre eksperter stævne til en diskussion om nye litterære genrer på internettet. Vi har mødt Christian Yde Frostholm, digter og en af grundlæggerne af websitet Afsnit P, og Thorkild Hanghøj og Nicolai Knudsen, forfattere af bogen ”Når nye medier fortæller”.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anne Sophie Spanner Witze & Minna Major Wright01-06-2006 - Netkunsten og den etablerede kunstinstitution
Artikel af Anne Sophie Warberg Løssing: Om den række af spørgsmål, som den digitale kunst rejserArtikel af Anne Sophie Warberg Løssing: Om den række af spørgsmål, som den digitale kunst rejser AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anne Sophie Warberg
01-06-2006 - World wide web og den danske kunstscene 1995-2005
Artikel af Andreas Brøgger: Den følgende tekst er et uddrag af en artikel om nettets rolle og betydning i danske kunstsammenhænge fra midt i 1990erne og frem til i dag. Den endelige artikel vil...Artikel af Andreas Brøgger: Den følgende tekst er et uddrag af en artikel om nettets rolle og betydning i danske kunstsammenhænge fra midt i 1990erne og frem til i dag. Den endelige artikel vil optræde i en antologien Vi elsker din computer, der er under udgivelse på Det kgl. danske Kunstakademi (red. Jacob Lillemose) med tekster af danske og internationale kunstnere og teoretikere om netkunst.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Andreas Brøgger01-05-2006 - Det identitetsløses kritiske potentiale
Dette er anden del af samtalen - I fraværet af en identitet - mellem Forvalteren af Liv&Værk efter Claus Beck-Nielsen og Mikkel Bolt Rasmussen. Dette er anden del af samtalen - I fraværet af en identitet - mellem Forvalteren af Liv&Værk efter Claus Beck-Nielsen og Mikkel Bolt Rasmussen.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Das Beckwerk & Mikkel Bolt01-05-2006 - I fraværet af en identitet
Dette er første del af samtalen - I fraværet af en identitet - mellem Forvalteren af Liv&Værk efter Claus Beck-Nielsen og Mikkel Bolt Rasmussen. Dette er første del af samtalen - I fraværet af en identitet - mellem Forvalteren af Liv&Værk efter Claus Beck-Nielsen og Mikkel Bolt Rasmussen.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Das Beckwerk & Mikkel Bolt01-05-2006 - Leder: De intellektuelle
I dag synes de intellektuelle at have udspillet deres rolle som sandhedens bannerførere og talerør, men debatten om de intellektuelles ansvar og engagement fortsætter – også her på Turbulens.net, der...I dag synes de intellektuelle at have udspillet deres rolle som sandhedens bannerførere og talerør, men debatten om de intellektuelles ansvar og engagement fortsætter – også her på Turbulens.net, der i maj måned har valgt at fokusere på de intellektuelles rolle og den offentlige debat. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Forfattere A-F
01-05-2006 - Undtagelsestilstanden – døren hvorigennem …
Samtale mellem Das Beckwerk og Mikkel Bolt: Dette er den 3. del af samtalen - I fraværet af en identitetSamtale mellem Das Beckwerk og Mikkel Bolt: Dette er den 3. del af samtalen - I fraværet af en identitet AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Das Beckwerk & Mikkel Bolt
01-04-2006 - Close your eyes
Artikel af Mette Kia Krabbe Meyer: Inden for det sidste århundrede har reklamefotografiet optrådt som det ideelle medium til at give varer et selvstændigt liv og camouflere arbejderes kummerlige...Artikel af Mette Kia Krabbe Meyer: Inden for det sidste århundrede har reklamefotografiet optrådt som det ideelle medium til at give varer et selvstændigt liv og camouflere arbejderes kummerlige vilkår. Forbrugere før og nu kan vælge at synke hen i reklamens drømmende fantastik eller åbne det ene øje på klem for den virkelige verden, hvor varen skabes.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mette Kia Krabbe Meyer01-04-2006 - Den humane virksomhed
Af stud.Idehistorie Christian Olaf Christiansen og Ph.d ved Idehistorie Mikkel Thorup. I dette essay undersøges omfanget og substansen af kapitalens humanisering. Af stud.Idehistorie Christian Olaf Christiansen og Ph.d ved Idehistorie Mikkel Thorup.
I dette essay undersøges omfanget og substansen af kapitalens humanisering. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikkel Thorup & Christian Olaf Christiansen01-04-2006 - ER DET ALT SAMMEN BRIANS SKYLD?
Artikel af Merete Jankowski: En opfordring til hukommelsesøvelser, når talen falder på dansk kunstpolitik. Artikel af Merete Jankowski: En opfordring til hukommelsesøvelser, når talen falder på dansk kunstpolitik.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Forfattere A-F01-04-2006 - Evig revolusjon
Artikel af Thomas Frank: Frigørelsesmarkedsføringen i 1990erne var vellykket fordi den udgav sig for at være kritisk diskurs. Men en af de mest sejlivede myter i "Kulturkrigene" som har foregået i...Artikel af Thomas Frank: Frigørelsesmarkedsføringen i 1990erne var vellykket fordi den udgav sig for at være kritisk diskurs. Men en af de mest sejlivede myter i "Kulturkrigene" som har foregået i mere end 30 år i USA, er den som siger at ungdommens modkulturer besidder overskridende kræfter. Teksten er på norsk. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Thomas Frank
01-04-2006 - Fra tanke til faktura - eller fra universitet til undervisitet
Universitetets humanistiske fag har gennem de sidste 100 år været præget af tre idealsæt: først Aristokratiets, siden Adornos og nu Arlas. Først skulle humaniora være elitært, kosmopolitisk og...Universitetets humanistiske fag har gennem de sidste 100 år været præget af tre idealsæt: først Aristokratiets, siden Adornos og nu Arlas. Først skulle humaniora være elitært, kosmopolitisk og unyttigt. Siden skulle det være folkeligt, politisk og kritisk. Og nu skal det være effektivt, nyttigt og underholdende. Hans Hauge viser her, hvordan tanken om det kritiske universitet i dag er anakronistisk, hvordan grundforskning er blevet grundfosning, og hvordan universitetet er blevet et undervisitet - og måske dermed endelig borgerligt. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Hans Hauge
01-04-2006 - Glashuse og åbenhedens dogmatik
Interview med Marie Stender: De præstigefyldte byggerier med glasfacader, store åbne rum og glaselevatorer kan ses som en sammensmeltning af kapitalismen og humanismen. De signalerer ikke blot...Interview med Marie Stender: De præstigefyldte byggerier med glasfacader, store åbne rum og glaselevatorer kan ses som en sammensmeltning af kapitalismen og humanismen. De signalerer ikke blot økonomisk overskud, men udtrykker samtidig de moderne livs- og virksomhedsværdier: åbenhed, gennemskuelighed og fleksibilitet. Men i kølvandet på den visuelle åbenhed følger også nye former for afgræsning, kontrol, og selvkontrol.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Marie Stender01-04-2006 - Humanisme og kapitalisme – til døden jer skiller
Artikel af Finn Janning: På trods af de mange fordele ved partnerskabet mellem humanisme og kapitalisme advarer Finn Janning i denne artikel mod en yderligere applicering af den kapitalistiske model...Artikel af Finn Janning: På trods af de mange fordele ved partnerskabet mellem humanisme og kapitalisme advarer Finn Janning i denne artikel mod en yderligere applicering af den kapitalistiske model på menneskelivet. I takt med den kapitalistiske models fortsatte applicering på livet, udgrænses nemlig nogle af de allermest fundamentale mulighedsbetingelser for udvikling og liv.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Finn Janning01-04-2006 - Humanismens tvang
Interview med Rasmus Willig: Kapitalismen legitimerer sig i dag ved hjælp af humanistiske idealer om selvrealisering og autenticitet. Men hvor disse idealer traditionelt set skulle frisætte subjektet...Interview med Rasmus Willig: Kapitalismen legitimerer sig i dag ved hjælp af humanistiske idealer om selvrealisering og autenticitet. Men hvor disse idealer traditionelt set skulle frisætte subjektet og udvide dets mulighedsrum, har de i dag fået tvangskarakter. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Rasmus Willig
01-04-2006 - Kapitalisme i Rusland
Af Jørgen Hinsby: Resultatet af indførelsen af kapitalisme og demokrati i Rusland er et ideologisk kaos, der har ført til identitetskrise kulturelt, personligt og socialt.Af Jørgen Hinsby: Resultatet af indførelsen af kapitalisme og demokrati i Rusland er et ideologisk kaos, der har ført til identitetskrise kulturelt, personligt og socialt. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jørgen Hinsby
01-04-2006 - Kapitalisme og Ånd
Artikel af Anders Fogh Jensen: Med udgangspunkt i Luc Boltanski og Eve Chiapellos hovedværk om kapitalismen Le nouvel esprit du capitalisme leder Anders Fogh Jensen i det følgende læseren gennem...Artikel af Anders Fogh Jensen: Med udgangspunkt i Luc Boltanski og Eve Chiapellos hovedværk om kapitalismen Le nouvel esprit du capitalisme leder Anders Fogh Jensen i det følgende læseren gennem kapitalismens 500 år gamle historie, for her igennem at lede efter nogle af svarene på kapitalismens formidable overlevelsesevne og uomgængelige succes. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anders Fogh Jensen
01-04-2006 - Kapitalisme som systemkritik og frigørelse
Artikel af Mikkel Thorup og Christian Olaf Christiansen: En af de helt centrale figurer i kapitalismens selvforståelse og selvfremstilling i dag er frigørelsesfiguren. Artikel af Mikkel Thorup og Christian Olaf Christiansen: En af de helt centrale figurer i kapitalismens selvforståelse og selvfremstilling i dag er frigørelsesfiguren. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikkel Thorup & Christian Olaf Christiansen
01-04-2006 - Kapitalismens menneskelige ansigt
Interview med Lotte Darsø, der forsker i det voksende felt af Arts-in-Business. Hendes forskning viser bl.a., at kunsten er et uvurderligt redskab for virksomheder i dag, hvis de skal klare...Interview med Lotte Darsø, der forsker i det voksende felt af Arts-in-Business. Hendes forskning viser bl.a., at kunsten er et uvurderligt redskab for virksomheder i dag, hvis de skal klare udfordringerne fra nutidens vidensøkonomi.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lotte Darsø01-04-2006 - KULTURSPONSORATER – FRUGTBART SAMARBEJDE ELLER DÅRLIG HØST?
Artikel af Gitte Vang Sørensen: Samarbejder mellem kulturinstitutioner og virksomheder er i mange sammenhænge blevet en avanceret forhandling om bytteforholdet mellem symbolsk og økonomisk kapital...Artikel af Gitte Vang Sørensen: Samarbejder mellem kulturinstitutioner og virksomheder er i mange sammenhænge blevet en avanceret forhandling om bytteforholdet mellem symbolsk og økonomisk kapital, hvor den økonomiske kapital ofte spiller den dominerende rolle.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Gitte Vang Sørensen01-04-2006 - Kunsten som lokal utopi
Interview med Kent Hansen: Kent Hansen er kunstner og har det sidste årti gjort et pionerarbejde mht. at undersøge kunstens potentiale i forhold til erhvervslivet i dag. Interview med Kent Hansen: Kent Hansen er kunstner og har det sidste årti gjort et pionerarbejde mht. at undersøge kunstens potentiale i forhold til erhvervslivet i dag.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Kent Hansen01-04-2006 - Leder: Kapitalisme og Humanisme
Med denne udgave af Turbulens.net sættes der fokus på to ismer, der oftest tænkes i opposition til hinanden. Den kyniske kapitalistiske maskine, hvori alt omsmeltes og alle forskelle nivelleres til...Med denne udgave af Turbulens.net sættes der fokus på to ismer, der oftest tænkes i opposition til hinanden. Den kyniske kapitalistiske maskine, hvori alt omsmeltes og alle forskelle nivelleres til den ene: prisforskellen. Og humanismen, der karakteriserer dels en levemåde, der skal fremme det enkelte menneskes dannelse frem imod det gode, det sande og det skønne, og dels det studium, hvis emne er videnskaben om det menneskeskabte i form af litteratur, sprog, retorik og meget andet godt. Kort sagt pengene eller mennesket som altings målestok. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Turbulens.net
01-04-2006 - Logikken bag den politiske frygt
Artikel af Lila Sjevtsova: Som supplement til beskrivelsen af vilkårene for en kapitalistisk markedsøkonomi i Rusland bringes her i uddrag en artikel, som er skrevet af politologen Lilia Sjevtsova...Artikel af Lila Sjevtsova: Som supplement til beskrivelsen af vilkårene for en kapitalistisk markedsøkonomi i Rusland bringes her i uddrag en artikel, som er skrevet af politologen Lilia Sjevtsova. Artiklen giver et særdeles tankevækkende og kritisk signalement af den kultur, der gør sig gældende i russisk politik i dag.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Liia Sjevtsova01-04-2006 - Mission Irak
Samtale mellem Das Beckwerk og Mikkel Bolt Rasmussen: Dette er resultatet af en samtale fra efteråret 2006. Das Beckwerk i gang med forberedelserne til deres på det tidspunkt forestående Iran-mission...Samtale mellem Das Beckwerk og Mikkel Bolt Rasmussen: Dette er resultatet af en samtale fra efteråret 2006. Das Beckwerk i gang med forberedelserne til deres på det tidspunkt forestående Iran-mission. Af hensyn til missionen, har vi ikke kunnet publicere teksten før nu.
Det blev bl.a. til en snak om to usunde mormoner ved navn Thomas og Claus, heroiske B-film, Foucault i Iran og spørgsmålet om muligheden for den Store Bevægelse - den store revolution i Iran. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Das Beckwerk & Mikkel Bolt01-04-2006 - MØDET MED DEN ANDEN
Interview med kunstneren Morten Goll, der i en årrække har arbejdet sammen med kurator Tone O. Nielsen om at udvikle kunstneriske praksisformer, hvor mennesker kan mødes på andre betingelser end dem...Interview med kunstneren Morten Goll, der i en årrække har arbejdet sammen med kurator Tone O. Nielsen om at udvikle kunstneriske praksisformer, hvor mennesker kan mødes på andre betingelser end dem, det kapitalistiske system repræsenterer.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Morten Goll01-04-2006 - Talende Volumener
Brandon LaBelle er lydkunstner, kurator og forsker. I denne artikel argumenterer han for, at man ikke kun bør fokusere på de sanselige og æstetiske egenskaber ved lyd, når man diskuterer lydkunst i...Brandon LaBelle er lydkunstner, kurator og forsker. I denne artikel argumenterer han for, at man ikke kun bør fokusere på de sanselige og æstetiske egenskaber ved lyd, når man diskuterer lydkunst i offentlige rum, men at man i lige så høj grad bør forholde sig til lyds evne til at genere, forstyrre og forarge. Denne evne – som især forstærket lyd besidder – giver lydkunst en særlig intervenerende kraft, der i sidste ende har både individuelt og socialt konstituerende værdi. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Brandon Labelle
01-04-2006 - Virksomheden mellem etik og økonomi
Artikel af Jacob Dahl Rendorff: Den moralske oprustning, man i øjeblikket kan se virksomhederne gennemføre, virker måske overraskende, men skal i virkeligheden ses som en naturlig konsekvens af den...Artikel af Jacob Dahl Rendorff: Den moralske oprustning, man i øjeblikket kan se virksomhederne gennemføre, virker måske overraskende, men skal i virkeligheden ses som en naturlig konsekvens af den sammenhæng, der altid har været mellem økonomi og religion. Jacob Dahl Rendorff viser her, hvorledes betoningen af det religiøse indhold i to af det 20. århundredes væsentligste økonomiske teoridannelser, hhv. Chicago-skolen og Cambridge-skolen, kan give fornuftge forklaringer på virksomhedernes nutidige behov for etisk og moralsk legitimering AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jacob Dahl Rendtorff
01-04-2006 - Økomomiens invasion i kulturen - kultur som mål og middel
Artikel af Carsen Sestoft: Nutidens økonomiske tænkning har bredt sig til talrige områder, som ikke er rent økonomiske. Det gælder især kultur, hvor økonomitænkningens forveksling af mål og midler har...Artikel af Carsen Sestoft: Nutidens økonomiske tænkning har bredt sig til talrige områder, som ikke er rent økonomiske. Det gælder især kultur, hvor økonomitænkningens forveksling af mål og midler har tendens til at destruere det, den ville profitere af. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Carsten Sestoft
01-01-2006 - Bagdad Road og Æsler på Sletter
Som de eneste i Danmark var Superflex, som består af Rasmus Nielsen, Bjørnstjerne Christiansen og Jakob Fenger, inviteret til at deltage i Istanbul Biennalen 2005. Kunstnerkollektivet medvirkede med...Som de eneste i Danmark var Superflex, som består af Rasmus Nielsen, Bjørnstjerne Christiansen og Jakob Fenger, inviteret til at deltage i Istanbul Biennalen 2005. Kunstnerkollektivet medvirkede med projektet 1000 Istanbul Biennial posters distributed in Copenhagen, som de skabte i samarbejde med kunstneren Jens Haaning. Med det projekt undersøger de bl.a. forholdene mellem Tyrkiet, Danmark og EU og problematiserer nogle af Vesteuropas gængse forestillinger om Tyrkiet. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Superflex
01-01-2006 - Den vestlige smerte
Orhan Pamuks nye bog om Istanbul skildrer ikke blot hans erindring af barndommen og lokalhistorien, men har også et større sigte, da bogen først og fremmest handler om Europa i Tyrkiet og om tyrkernes...Orhan Pamuks nye bog om Istanbul skildrer ikke blot hans erindring af barndommen og lokalhistorien, men har også et større sigte, da bogen først og fremmest handler om Europa i Tyrkiet og om tyrkernes billeder af Europa. Henning Goldbæks analyse sætter blandt andet fokus på et centralt begrebspar, melankoli-harmoni, der danner en særegen ’hemmelig symmetri’ i Pamuks Istanbul-bog. Erindringen hos Pamuk er ramt af denne hemmelige symmetri, da der ikke er tale om en nostalgi eller en rekonstruktion, men om en fragmentering af erindring til erindringsstumper, der hele tiden dukker op som noget ukendt, farligt og truende. Bogen tematiserer en skepsis overfor fremskridtet og en længsel efter Europa, for det moderne Istanbul befinder sig stadig i et tomrum, en limbotilstand, efter det osmanniske riges undergang og før Tyrkiets genintegration i Europa i den nærmeste fremtid.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Henning Goldbæk01-01-2006 - En tyrkisk stemme
Her bringes fire tekster skrevet af Mustafa Akyol. Disse tekster omhandler bl.a. Tyrkiets højspændte og paradoksale politiske landskab, der er tegnet af det konservative – og moderat muslimske –...Her bringes fire tekster skrevet af Mustafa Akyol. Disse tekster omhandler bl.a. Tyrkiets højspændte og paradoksale politiske landskab, der er tegnet af det konservative – og moderat muslimske – regeringsparti AKP og en kemalistisk fløj, som står for en hardcore sekulær nationalisme. Hvordan det forholder sig med religionsfriheden, og hvordan forholdet mellem den tyrkiske stat og den religiøse institution er, bliver også tematiseret – og kritiseret. Tyrkiets tvetydige følelser overfor USA – vestligt orienterede ’hvide tyrkere’ overfor anti-amerikanske nationalister – er et vigtigt politisk emne, som ikke blot har betydning for Tyrkiet udadtil, men måske i endnu højere grad er et indenrigspolitisk emne.
Du kan også læse første del af vores interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci her. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mustafa Akyol01-01-2006 - Forestillinger om Tyrkiet
Interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci 2: Anden del af interviewet med Kerim Balci og Mustafa Akyol. I denne del af interviewet handler det om det økonomiske boom i Tyrkiet, om vestlig...Interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci 2: Anden del af interviewet med Kerim Balci og Mustafa Akyol. I denne del af interviewet handler det om det økonomiske boom i Tyrkiet, om vestlig orientalisme, om spørgsmålet om en tyrkisk identitet og om tyrkere udenfor Tyrkiet - og deres forestillinger om hjemlandet. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mustafa Akyol & Kerim Balci
01-01-2006 - Fra radikal kritik til inerti: Tyrkisk kunst siden 1960
Erden Kosova er kunstkritiker, kurator og chefredaktør for det Istanbulbaserede magasin om samtidskunst, ”art-ist.” Han skriver Ph.d. om visuel kultur ved Goldsmiths College i London og bor og...Erden Kosova er kunstkritiker, kurator og chefredaktør for det Istanbulbaserede magasin om samtidskunst, ”art-ist.” Han skriver Ph.d. om visuel kultur ved Goldsmiths College i London og bor og arbejder i dag i både Istanbul og London. Kosova tilhører den postanarkistiske kreds omkring tidsskriftet ”Siyahi,” og giver her sit bud på en tyrkisk kunsthistorie fra 1960erne til i dag AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Erden Kosova
01-01-2006 - Fra toppen af minareten
Her bringes et essay om Istanbul set gennem en udvekslingsstuderendes øjne. Med sine studier i moderne tyrkisk litteratur, især i Orhan Pamuks forfatterskab, som bagage begiver stud.mag. Jesper Moll...Her bringes et essay om Istanbul set gennem en udvekslingsstuderendes øjne. Med sine studier i moderne tyrkisk litteratur, især i Orhan Pamuks forfatterskab, som bagage begiver stud.mag. Jesper Moll sig ud i Istanbuls modsætningsfyldte byrum. Han beskriver forskellige kendetegnende lokaliteter i Istanbul, gengiver sine personlige oplevelser af byen og præsenterer samtidig et Istanbul set gennem Pamuks romaner, der for hovedparten har denne paradoksernes storby som et betydningsfuldt omdrejningspunkt. Essayet indeholder også betragtninger over Pamuks ny bog om Istanbul og en mindre analyse af hans hovedværk Den sorte bog.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jesper Moll01-01-2006 - Grænsekontrol: Europa diskuterer Tyrkiet
Når Europa diskuterer Tyrkiet, sker det ud fra faste måder at skabe forskelle på. Historiker Jan Ifversen skildrer i nedenstående artikel disse mekanismer, idet han tager udgangspunkt i citater fra...Når Europa diskuterer Tyrkiet, sker det ud fra faste måder at skabe forskelle på. Historiker Jan Ifversen skildrer i nedenstående artikel disse mekanismer, idet han tager udgangspunkt i citater fra den danske debat om Tyrkiet.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jan Ifversen01-01-2006 - Hvad er tyrkisk kunst?
Tyrkisk kunst er et enestående konglomerat af østlige og vestlige strømninger, religiøse såvel som sekulære, der er blevet blandet sammen igennem flere århundreder. Markus Bogisch er kunsthistoriker...Tyrkisk kunst er et enestående konglomerat af østlige og vestlige strømninger, religiøse såvel som sekulære, der er blevet blandet sammen igennem flere århundreder. Markus Bogisch er kunsthistoriker og ansat som ekstern lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Markus Bogish
01-01-2006 - I virkeligheden er de en del af jer
FOREDRAG: I november 2005 var Turbulens tilstede under en konference om ”Religiøs identitet og statsborgerskab i Europa”, der blev afholdt af Islamisk-Kristent Studiecenter. Vi bringer her to taler –...FOREDRAG: I november 2005 var Turbulens tilstede under en konference om ”Religiøs identitet og statsborgerskab i Europa”, der blev afholdt af Islamisk-Kristent Studiecenter. Vi bringer her to taler – af hhv. Professor Tariq Ramadan og journalist Kerim Balci. I Ramadans tale kan man bl.a. læse om, hvilket stort problem det er for de vestlige samfund, at de muslimske medborgere tvinges til at vælge mellem en europæisk-demokratisk eller en muslimsk identitet. Ramadan slår et slag for tanken om, at også muslimsk-europæiske statsborgere skal have lov til flere sideordnede identiteter – som demokrater og muslimer eller poeter og vegetarer. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Tariq Ramadan
01-01-2006 - Islamiske Calvinister - Max Weber og Tyrkiet
Protestantismen trives i det Centrale Tyrkiet, og med en åbenlys reference til Max Weber betegner succesrige forretningsdrivende sig som "protestantiske muslimer". Nedenstående er et uddrag af...Protestantismen trives i det Centrale Tyrkiet, og med en åbenlys reference til Max Weber betegner succesrige forretningsdrivende sig som "protestantiske muslimer". Nedenstående er et uddrag af rapporten ”Islamic Calvinists. Change and Conservatism in Central Anatolia” udarbejdet af den europæiske tænketank ESI i september 2005. Rapporten er en gentænkning af forholdet mellem Islam og kapitalisme med udgangspunkt i feltundersøgelser i det økonomiske boom i den centralanatolske og religiøst konservative Kayseri-provins. Det tyrkiske wirtschaftswunder og ESI's rapport omtales og belyses endvidere i andel del af interviewet med Kerim Balci og Mustafa Akyol, som du kan læse her.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Rapport om Islam01-01-2006 - Leder: Tyrkiet
"Tyrkiet" er et usandsynligt sprængfarligt ord; ladet som det er med konnotativt materiale. Hele debatten om Tyrkiet samt det væld af problemstillinger, den rejser, sætter Turbulens.net fokus på i..."Tyrkiet" er et usandsynligt sprængfarligt ord; ladet som det er med konnotativt materiale. Hele debatten om Tyrkiet samt det væld af problemstillinger, den rejser, sætter Turbulens.net fokus på i dette tema-nummer AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Turbulens.net
01-01-2006 - Osmannerriget og den kurdiske og tyrkiske nationalisme
Osmannerrigets opløsning var uundgåelig og nødvendig – men samtidig også begyndelsen på en uheldig rivalisering mellem nationalismer i det østlige Anatolien. Historiker Peter Seeberg, der er...Osmannerrigets opløsning var uundgåelig og nødvendig – men samtidig også begyndelsen på en uheldig rivalisering mellem nationalismer i det østlige Anatolien. Historiker Peter Seeberg, der er centerleder ved Center for Mellemøststudier (Syddansk Universitet), beskriver her, hvorledes tyrkisk og kurdisk nationalisme har fulgtes ad siden 1. verdenskrig. Udviklinger i forholdet mellem de to har ofte et tydeligt europæisk aspekt - som et led i eller et resultat af europæisk storpolitik. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Peter Seeberg
01-01-2006 - På et hav af bobler
Interview med Gül Kozacioglu: Gül Kozacioglu er opvokset i København, men har boet og arbejdet i Istanbul siden 2000. Hun er billedkunstner og interesserer sig levende for Istanbuls væsen og...Interview med Gül Kozacioglu: Gül Kozacioglu er opvokset i København, men har boet og arbejdet i Istanbul siden 2000. Hun er billedkunstner og interesserer sig levende for Istanbuls væsen og kompleksitet – i dag som tidligere – og for kulturelle forskelle i perception og forståelse. I dette interview med Turbulens uddyber Kozacioglu, hvilke forskelle og ligheder mellem dansk og tyrkisk kultur, der har påvirket hende som kunstner. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Gül Kozacioglu
01-01-2006 - Tabuer i Tyrkiet
Interview: Turbulens.net har mødt udstillingsaktuelle Canan Senol. I Canan Senols univers optræder den nøgne krop på uanstændige måder, mens dukker begår seksuelle overgreb og torturofre beskriver...Interview: Turbulens.net har mødt udstillingsaktuelle Canan Senol. I Canan Senols univers optræder den nøgne krop på uanstændige måder, mens dukker begår seksuelle overgreb og torturofre beskriver hvilke fysiske og psykiske lidelser, de er blevet påført. Denne artikel introducerer Şenols kunst med udgangspunkt i tre kulturelle tabuer, hun ofte beskæftiger sig med: religionens, familiens og retssystemets magt over individet. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Canan Senol
01-01-2006 - Tendenser i tyrkisk samtidskunst
Via en række konkrete eksempler vurderer kunstkritiker og kurator Fatos Üstek i dette essay, hvor tyrkisk kunst befinder sig i dag. Her vil du også både kunne se og læse mere om billederne, der pryder...Via en række konkrete eksempler vurderer kunstkritiker og kurator Fatos Üstek i dette essay, hvor tyrkisk kunst befinder sig i dag. Her vil du også både kunne se og læse mere om billederne, der pryder turbulens.net i dette tema AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Fatos Üstek
01-01-2006 - Tyrkerne i dansk litteratur
Artikel af Hans Hauge: Hvor er Tyrkiet og tyrkerne i den danske litteratur? Efter mere end 30 års tilstedeværelse i Danmark har tyrkerne endnu ikke fået deres egen stemme i den danske roman eller...Artikel af Hans Hauge: Hvor er Tyrkiet og tyrkerne i den danske litteratur? Efter mere end 30 års tilstedeværelse i Danmark har tyrkerne endnu ikke fået deres egen stemme i den danske roman eller digt. I takt med at de er blevet synlige i gadebilledet, synes de forsvundet ud af forfatternes fantasi. Hans Hauge ser nærmere på Tyrkiets og tyrkernes rolle i det danske litterære landskab. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Hans Hauge
01-01-2006 - Tyrkiet på vej til EU?
Artikel af Marianne Jelved: Under paroler som frihed, demokrati og sikringen af stabilitet i verden fører Danmark for tiden krig i Mellemøsten. Men hvordan forholder det sig med de gode intentioner i...Artikel af Marianne Jelved: Under paroler som frihed, demokrati og sikringen af stabilitet i verden fører Danmark for tiden krig i Mellemøsten. Men hvordan forholder det sig med de gode intentioner i forhold til vores egen baggård – tyrkisk optagelse i EU? Processen befinder sig i et vadested, og EU synes at have manet sig selv op i et hjørne, hvor troværdigheden i forhold til det demokratiske projekt står på spil. Marianne Jelved efterlyser politisk vovemod og stærkt lederskab i den danske og europæiske udenrigspolitik. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Marianne Jelved
01-01-2006 - Tyrkiet: Et sekulært land - eller hvad?
AF TINA MAGAARD Det sekulære princip blev skrevet ind i den tyrkiske Konstitution i 1937, men det betyder ikke, at man i Tyrkiet adskiller stat og religion. Hvis man ikke vil vildlede sit publikum...AF TINA MAGAARD
Det sekulære princip blev skrevet ind i den tyrkiske Konstitution i 1937, men det betyder ikke, at man i Tyrkiet adskiller stat og religion. Hvis man ikke vil vildlede sit publikum, må man altså gøre opmærksom på, hvad det er for en virkelighed, ordet ”laic”, sekulær, dækker over i Tyrkiet AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Tina Magaard01-01-2006 - Tyrkiet: Reislamisering og europæisering?
Hvordan ser det ud med forestillingen om islam som demokratiets og vest-integrationens værste modstander i Tyrkiet? Ifølge Dietrich Jung må den revideres kraftigt sammen med andre forsimplede...Hvordan ser det ud med forestillingen om islam som demokratiets og vest-integrationens værste modstander i Tyrkiet? Ifølge Dietrich Jung må den revideres kraftigt sammen med andre forsimplede forestillinger om forholdet mellem religion, politik og modernisering i Tyrkiet. Jung udfolder en historisk anlagt analyse af Tyrkiets udvikling fra Kemal Atatürks sekulære bestræbelser og op til den i dag førte politik. Herunder gør han op med den gængse dikotomiske tænkning, der postulerer, at mere religion altid er lig med mindre modernitet. Han påviser desuden, at genetableringen af religiøse symboler og religiøs retorik i Tyrkisk politik og offentlighed ikke skal opfattes som et tilbageskridt i forhold til demokrati og europæisering, men som et nødvendigt og legitimt led i landets gradvise moderniseringsproces. Dietrich Jung er politolog med forskningsområde inden for islam og politisk videnskab, ph.d. i politisk videnskab og seniorforsker på DIIS.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Dietrich Jung01-01-2006 - Tyrkisk politik - religion, konspiration og et tyrkisk alternativ til EU?
Interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci 1: Første del af et interview med de to tyrkiske intellektuelle, Mustafa Akyol og Kerim Balci. Akyol er historiker og skribent, mens Balci er politolog og...Interview med Mustafa Akyol og Kerim Balci 1: Første del af et interview med de to tyrkiske intellektuelle, Mustafa Akyol og Kerim Balci. Akyol er historiker og skribent, mens Balci er politolog og journalist, tilknyttet den engelske avis The Independent og det tyrkiske Zaman. I denne første del af interviewet kommer de ind på så forskellige emner som minoriteter i tyrkisk politik, tyrkiske konspirationsteorier og tyrkisk EU-skepsis. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mustafa Akyol & Kerim Balci
01-01-2006 - ”Åh Gud, lad mig elske indbyggerne i dette land!”
FOREDRAG: I november 2005 var Turbulens tilstede under en konference om ”Religiøs identitet og statsborgerskab i Europa”, der blev afholdt af Islamisk-Kristent Studiecenter. Vi bringer her to taler –...FOREDRAG: I november 2005 var Turbulens tilstede under en konference om ”Religiøs identitet og statsborgerskab i Europa”, der blev afholdt af Islamisk-Kristent Studiecenter. Vi bringer her to taler – af hhv. Professor Tariq Ramadan og journalist Kerim Balci. Begge taler blev afholdt i skyggen af optøjerne i de franske forstæder i november 2005. Af Balcis tale fremgår det, at mange tyrkere i Europa ikke befinder sig i Europa mentalt, hvorfor de ikke deltager aktivt i deres lokale, nationale samfund – men blot fæstner blikket hjemad, mod det forestillede hjemland, mod Tyrkiet. Så længe tyrkerne er skildpadder, der bærer deres hjem på ryggen, giver det europæiske statsborgerskab ikke mening. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Forfattere A-F
01-10-2005 - Arbejdsliv og Kritik
Artikel af Martin Fuglsang og Michael Pedersen: Den sociale orden i det moderne arbejdsliv synes i dag at udfolde sig i zoner af uadskillelighed, hvor relationen mellem selvets eksistens og dets...Artikel af Martin Fuglsang og Michael Pedersen: Den sociale orden i det moderne arbejdsliv synes i dag at udfolde sig i zoner af uadskillelighed, hvor relationen mellem selvets eksistens og dets arbejde blandes og udveksler træk fra hinanden i en sådan grad, at skellet mellem disse to sfærer synes vanskeligt at bestemme og aftegne. En sådan udveksling medfører, at begreber som forandring, autonomi, selvbestemmelse og frigørelse, som vi normalt har forbundet med et kritikbegreb i dag er indlejret, organiseret og sedimenteret i arbejdet, og derved er blevet dagligdag for den moderne medarbejder. Dette frit flydende essay rejser spørgsmålet om, hvordan en kritisk indstiftelse og bestemmelse må se ud i forhold til denne nye sociale orden, og hvilken praksis en sådan kritik som minimum må forpligte sig på for at være på højde med denne orden. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Martin Fuglsang & Michael Pedersen
01-10-2005 - Demokrati og protest: Fra Chiapas til Seattle
Artikel af Thomas Olesen: Forskere, journalister og aktivister har siden det såkaldte ”Battle in Seattle” i 1999 talt om et nyt og noget diffust fænomen: den globale solidaritets- og...Artikel af Thomas Olesen: Forskere, journalister og aktivister har siden det såkaldte ”Battle in Seattle” i 1999 talt om et nyt og noget diffust fænomen: den globale solidaritets- og retfærdighedsbevægelse.
Blandt de vigtigste inspirationskilder for denne bevægelse er de mexicanske zapatister, der satte det demokratiske element i den globale solidaritets- og retfærdighedsbevægelse på dagsordenen. Ved at arrangere interkontinentale møder formåede de at sætte deres lokale og nationale aktiviteter ind i et globalt perspektiv.
Men siden den 11. september er den internationale politiske legitimitets vægtning gledet fra det demokratiske over mod et mere sikkerhedspolitisk imperativ. Denne glidning og retfærdighedsbevægelsens diffuse karakter er to af de mest presserende udfordringer den globale protest står overfor i dag. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Thomas Olesen01-10-2005 - Den negative opbyggelighed – kritik af kritikken
Artikel af Lars Qvortrup: Kritisk diskussion af Frederik Stjernfelts og Søren Ulrik Thomsens bog Kritik af den negative opbyggelighed, der ved udgivelsen i begyndelsen af 2005 vakte megen debat og...Artikel af Lars Qvortrup: Kritisk diskussion af Frederik Stjernfelts og Søren Ulrik Thomsens bog Kritik af den negative opbyggelighed, der ved udgivelsen i begyndelsen af 2005 vakte megen debat og afstedkom en massiv kritik fra flere fronter. Lars Qvortrup er delvis enig i kritikken af negativismen, men han mener, at Stjernfelts og Thomsens kritik slet ikke går dybt nok, bliver for bred og mangler præcision. Især Stjernfelts essays er problematiske, da de ikke går til roden af problemerne ved negationstænkningen, men mere tager sig ud som et aversionskatalog, der føjer uholdbare karikaturer sammen i en besynderlig sammensværgelsestænkning, hvor alle dårligdomme kan tilskrives én stor Satan: Negativismen. Men hvad går kritikken af negationstænkningen egentlig ud på, hvis man ser bort fra hele det aversions-katalog, som den desværre kobles sammen med?
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars Qvortrup01-10-2005 - En alvorlig spøg
Samtale mellem Jacob Lillemose og Jacob Boeskov: Virkeligheden repræsenterer både et ansvar og et potentiale. Når kunsten intervenerer, skal den derfor både være ydmyg og udfordrende. Når man træder...Samtale mellem Jacob Lillemose og Jacob Boeskov: Virkeligheden repræsenterer både et ansvar og et potentiale. Når kunsten intervenerer, skal den derfor både være ydmyg og udfordrende. Når man træder ud af kunstinstitutionen, træder man ikke bare ud i et paradis af et frirum, men ud i et kulturelt, socialt og økonomisk rum fyldt med paradokser og komplekse fortolkningssystemer. Turbulens.net har talt med Jacob Boeskov (Dane for Bush) og kritiker Jacob Lillemose om farbare kritiske strategier i en tid, hvor kapitalen mimer kunsten, ligeså meget som kunsten mimer kapitalen. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jacob Boeskov & Jacob Lillemose
01-10-2005 - Feminisme som kritisk virkemiddel - at portrættere feminisme i dag.
Artikel af Karin Hindsbo: I lederen til nærværende udgave af Turbulens.net, der har kritikkens mulighed på dagsorden stilles spørgsmålet: “hvilke kunstneriske strategier og praksisser kan give kunsten...Artikel af Karin Hindsbo: I lederen til nærværende udgave af Turbulens.net, der har kritikkens mulighed på dagsorden stilles spørgsmålet: “hvilke kunstneriske strategier og praksisser kan give kunsten af i dag kritisk bid?” Med dette bidrag vil jeg vove forsøget på at skildre samtidskunstens kritiske potentiale, som man ligeledes undres over, for at give et bud på dette spørgsmål. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Karin Hindsbo
01-10-2005 - FLAMING – Kunstens kritiske potentiale?
Interview med Mikkel Søndergaard: Følgende samtale med kunstneren Mikkel Søndergaard tager sit udgangspunkt i et indledende møde, hvor frustrationerne over kunstens rolle og funktion i dagens visuelle...Interview med Mikkel Søndergaard: Følgende samtale med kunstneren Mikkel Søndergaard tager sit udgangspunkt i et indledende møde, hvor frustrationerne over kunstens rolle og funktion i dagens visuelle kultur viste sig at være et fælles mødested. Diskussionen om kunstens rolle har altid været omdrejningspunkt for kunstnere og kunstformidlere og skal til stadighed være et fortløbende indlæg i den offentlige debat – i dag måske mere end nogensinde? Men lykkes det kunsten at skabe debatten? Og lykkes det for kunsten at indtage en afgørende position i dagens samfund? Og ikke mindst, hvordan forholder det sig med kunstens kritiske potentiale i dag? For at nærme os svarene på blandt andet disse spørgsmål besluttede vi at tage udgangspunkt i et konkret værk – Mikkel Søndergaards Flaming – og føre en fortløbende diskussion af kunst over de næste tre måneder. Nedenstående korrespondance vil således løbende udbygges. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikkel Søndergaard
01-10-2005 - For en udvidelse af kampzonen: Kunstkritik som kulturkamp
Artikel af Mikkel Bogh: Hvorfor formår kunst og kunstkritik ikke at skabe en afgørende position i den offentlige debat? Det er ét af de spørgsmål, som optager Mikkel Bogh, når han vender...Artikel af Mikkel Bogh: Hvorfor formår kunst og kunstkritik ikke at skabe en afgørende position i den offentlige debat? Det er ét af de spørgsmål, som optager Mikkel Bogh, når han vender opmærksomheden mod et kulturpolitisk tilsyneladende marginalt fænomen, nemlig kunstkritikken. Læs her Mikkel Boghs forsvar for kunstkritikken som en reel kulturpolitisk og -kritisk faktor baseret på den særlige rolle billedkunsten indtager i forhold til andre kulturelle praksisformer.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Forfattere A-F01-10-2005 - Kontra-intellektuelle
Artikel af Hans Hauge: Den intellektuelle har licens til kritik. Den intellektuelle har nemlig et privilegeret udsyn at kritisere samfundet ud fra. Og intellektuel kritik er venstreorienteret; der...Artikel af Hans Hauge: Den intellektuelle har licens til kritik. Den intellektuelle har nemlig et privilegeret udsyn at kritisere samfundet ud fra. Og intellektuel kritik er venstreorienteret; der findes ikke højreorienterede intellektuelle. Eller, hvis der gør, kan man vel højst kalde dem for ”kontra-intellektuelle”. Men måske er det alligevel disse - til tiden eller stedet, religionen eller nationen bundne - kontraintellektuelle, der har fremtiden for sig. Dr. phil. Hans Hauge giver her sit bud på, hvordan ”den intellektuelle” opstod sammen med Oplysningen – og hvordan han er blevet overflødig igen efter at have fået kontor, pension og parkeringsplads. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Hans Hauge
01-10-2005 - Korrektioner
Interview med Andy Bichlbaum: Turbulens.net har i samarbejde med Jacob Lillemose korresponderet med Andy Bichlbaum, den ene halvdel af kunstnerduoen The Yes Men, om reaktioner, ansvar og potentialer i...Interview med Andy Bichlbaum: Turbulens.net har i samarbejde med Jacob Lillemose korresponderet med Andy Bichlbaum, den ene halvdel af kunstnerduoen The Yes Men, om reaktioner, ansvar og potentialer i forbindelse med deres aktioner samt duoens til dato største problem: ikke at kunne få folk til at mistro dem. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Andy Bichlbaum
01-10-2005 - Krise og kritik
Af forfatterkollektivet www.undtagelsestilstand.dkAf forfatterkollektivet www.undtagelsestilstand.dk AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: www.undtagelsestilstand.dk
01-10-2005 - Kritik af den negative opbyggelighed
Uddrag af Frederik Stjernfelt: Turbulens.net bringer her uddrag fra to af Frederik Stjernfelts fire essays fra bogen Kritik af den negative opbyggelighed, som Frederik Stjernfelt har skrevet sammen...Uddrag af Frederik Stjernfelt: Turbulens.net bringer her uddrag fra to af Frederik Stjernfelts fire essays fra bogen Kritik af den negative opbyggelighed, som Frederik Stjernfelt har skrevet sammen med digteren Søren Ulrik Thomsen. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Frederik Stjernfelt
01-10-2005 - Kritikkens fødsel
Artikel af Anders Fogh Jensen: Filosoffen Anders Fogh Jensen tegner gennem otte teser et historisk rids af systemkritikkens udviklingshistorie fra dens spæde begyndelse blandt senmiddelalderens...Artikel af Anders Fogh Jensen: Filosoffen Anders Fogh Jensen tegner gennem otte teser et historisk rids af systemkritikkens udviklingshistorie fra dens spæde begyndelse blandt senmiddelalderens tænkere over Kant, Pascal og Nietzsche og frem til i dag. Hvor tidligere tiders kritik rettede sig mod systemernes grad af styring af befolkningen, har systemet i dag indbygget en høj grad af frihed og selvforvaltning for den enkelte borger. Er der, som visse kritikere hævder, tale om en skjult styring forklædt som frihed, eller rummer denne udvidelse af råderummet en reel mulighed for indflydelse og forandring?
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anders Fogh Jensen01-10-2005 - Kritisable tendenser
Samtale mellem Lars-Henrik Schmidt og Frederik Stjernfelt: Både Schmidt og Stjernfelt har været i væltet med udgivelser i indeværende år. Begge er fremkommet med væsentlige kritiske indvendinger...Samtale mellem Lars-Henrik Schmidt og Frederik Stjernfelt: Både Schmidt og Stjernfelt har været i væltet med udgivelser i indeværende år. Begge er fremkommet med væsentlige kritiske indvendinger imod en række fremherskende tendenser i vores samtid. I denne samtale mellem de to uddybes bl.a. kritikken af ligeværdighedsideologien, der hævder, at alle har lige meget at byde på, hvorledes megen kritik idag er reduceret til det rene angreb og ikke mindst hvorledes disse tendenser begrænser den saglige kritiks mulighed og effekt. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Frederik Stjernfelt & Lars-Henrik Schmidt
01-10-2005 - Kritisk er man jo altid
Interview med Hans Hauge: En typisk forestilling om den intellektuelle forudsætter et sted udenfor samfundet, hvorfra den intellektuelle kan kritisere - altså en fri og ubundet kritiker. Men udenfor...Interview med Hans Hauge: En typisk forestilling om den intellektuelle forudsætter et sted udenfor samfundet, hvorfra den intellektuelle kan kritisere - altså en fri og ubundet kritiker. Men udenfor er forsvundet, og kritikken må nu komme indefra - fra den dominerende diskurs selv. Lektor, dr. Phil Hans Hauge tegner i nedenstående interview skitsen til en intellektuel danmarkshistorie, der giver et nyt fokus på verserende stridigheder fx mellem rationalitet og religion, kritik og opbyggelighed. Det blev til en samtale med en høj navnefrekvens, der bl.a. omfattede forfatteren Hans Kirk, præsten Søren Krarup, rationalisten Frederik Stjernfelt, forbilledet Jacques Derrida og samfundsdebattøren Hans Hauge. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Hans Hauge
01-10-2005 - Leder: Kritik
Kritikkens mulighed. Hvordan kan det være et tema for Turbulens.net? Blev det med kulturkampens implosion af en diskussion ikke øjensynligt for enhver, at kritikkens mulighed havde været død i lang...Kritikkens mulighed. Hvordan kan det være et tema for Turbulens.net?
Blev det med kulturkampens implosion af en diskussion ikke øjensynligt for enhver, at kritikkens mulighed havde været død i lang tid? AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Turbulens.net01-10-2005 - Mulige virkeligheder
Interview med Anders Fogh Jensen: Kritik er brud med common sense. Det er etablering af nye begreber eller konstellationer af begreber, som kan tjene til at tegne en karikatur af samfundet og til at...Interview med Anders Fogh Jensen: Kritik er brud med common sense. Det er etablering af nye begreber eller konstellationer af begreber, som kan tjene til at tegne en karikatur af samfundet og til at tænke ud over det. Vi må være åbne for de mulige virkeligheder og ikke bare de virkelige muligheder. Turbulens.net har talt med filosoffen Anders Fogh Jensen, der er aktuel med bogen Mellem ting om Foucaults filosofi. Det blev til en samtale om Foucault, sociofilosofi og kritikkens rolle i dag. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anders Fogh Jensen
01-10-2005 - Net Art wants information to be free
Artikel af Jacob Lillemose: En væsentlig impuls i megen netkunst er forestillinger om åbne netværker og informationers frie bevægelse. Her præsenteres fire projekter som hver især arbejder med de...Artikel af Jacob Lillemose: En væsentlig impuls i megen netkunst er forestillinger om åbne netværker og informationers frie bevægelse. Her præsenteres fire projekter som hver især arbejder med de sociale, politiske og æstetiske potentialer i disse forestillinger. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jacob Lillemose
01-10-2005 - Skal krisen negeres eller fordobles? To ulovlige kombattanter svarer Stjernfelt og Thomsen
Svar fra Alexander Carnera og Bent Meier: Kritikken må være båret af en dobbelt dynamik. Som den ulydige kriger, Kombattanten, der hverken tror på at den skabende virksomhed skal gå restløst op i...Svar fra Alexander Carnera og Bent Meier: Kritikken må være båret af en dobbelt dynamik. Som den ulydige kriger, Kombattanten, der hverken tror på at den skabende virksomhed skal gå restløst op i historien (stat, menneskerettigheder, etc), men heller ikke er en flanerende, postmoderne bajads på barrikaderne. Hans aktivitet må både være båret af en vrede mod det som sker og samtidig en entusiastisk skabende glæde. Carnera og Meier Sørensen svarer Stjernfelt og Thomsen. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Alexander Carnera & Bent Meier
01-10-2005 - Øjnene lukket: Visuel kulturkamp og postpolitisk spin
Artikel af Anders Michelsen: Kan vi se med øjnene vidt lukket? Eller kan vi, omvendt, lukke øjnene, mens vi ser? Med udgangspunkt i Stanley Kubricks film Eyes Wide Shut præsenterer Michelsen et...Artikel af Anders Michelsen: Kan vi se med øjnene vidt lukket? Eller kan vi, omvendt, lukke øjnene, mens vi ser? Med udgangspunkt i Stanley Kubricks film Eyes Wide Shut præsenterer Michelsen et kritisk perspektiv på den nutidige visuelle kultur. Kritikken tager afsæt i billedet som et blændværk, som vi ikke længere kan eller vil reflektere over, hvilket blandt andet kan resultere i “diskurspolitikere” af værste grad, som fx Anders Fogh Rasmussen, der skjuler sin politik bag ureflekterende spin. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anders Michelsen
01-06-2005 - Det gode digitale kunstværk
Artikel af Lars Qvortrup: Nogle kunstværker er gode, andre er dårlige. Nogle provokerer, andre er ligegyldige. Nogle kommunikerer det, man troede var usigeligt, andre er bare banale. Det gælder også...Artikel af Lars Qvortrup: Nogle kunstværker er gode, andre er dårlige. Nogle provokerer, andre er ligegyldige. Nogle kommunikerer det, man troede var usigeligt, andre er bare banale.
Det gælder også digitale kunstværker, hvad enten de er interaktive eller ej. Men hvornår er et digitalt kunstværk godt eller dårligt? Hvad betyder interaktiviteten? Og hvilken eller hvilke kunsttraditioner bygger den digitale kunst på? Det er de spørgsmål, som nærværende artikel diskuterer. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars Qvortrup
01-06-2005 - Et turbo-rids af netkunstens historie
Artikel af Anne Sophie Spanner Witze og Minna Major Wright: Som al anden historieskrivning er netkunstens historie en konstruktion, der fremstilles som en enkelt sammenhængende fortælling, der...Artikel af Anne Sophie Spanner Witze og Minna Major Wright: Som al anden historieskrivning er netkunstens historie en konstruktion, der fremstilles som en enkelt sammenhængende fortælling, der fremhæver visse aspekter ved netkunsten, mens andre nedtones. Denne artikel er derfor ikke en udtømmende kortlægning af netkunstens historie men snarere et rids over netkunstens udvikling, der giver et bud på, hvorfor visse værker og kunstnere har modtaget megen opmærksomhed, mens andre hidtil ikke har. Artiklen forsøger at nuancere den gængse udlægning af netkunstens historie, der til dels er baseret på myter og kunstneriske ’helteskikkelser’.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anne Sophie Spanner Witze & Minna Major Wright01-06-2005 - Hvis innovation optrådte i et cirkus
Artikel af Heino Holst Hansen og Jacob Holm Øe: Innovation er ved at blive en af de mest benyttede fraser i det danske sprog. Specielt når det indgår i sammenhæng med andre buzz words som IKT...Artikel af Heino Holst Hansen og Jacob Holm Øe: Innovation er ved at blive en af de mest benyttede fraser i det danske sprog. Specielt når det indgår i sammenhæng med andre buzz words som IKT, højteknologi og vidensamfund, danner det en tilsyneladende uovervindelig cocktail af lyse fremtidsudsigter for Danmark. Spørgsmålet er imidlertid, hvad innovation er, og på hvilke planer Danmarks største innovative ressourcer bør målrettes. Måske er vi i virkeligheden ved at skyde over målet. Ved at sigte en anelse lavere kan vi imidlertid ramme plet og udnytte, at Danmark faktisk altid har været et innovativt samfund. Også inden innovation blev et moderne mantra. Lad os starte med at besøge Japan. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jacob Holm Øe & Heino Holst Hansen
01-06-2005 - Internettet - et vindue til frihed
Artikel af Mehmet Necef: Necef har besøgt forskellige chatrooms og foretaget en række interviews med tyrkiske kvinder og mænd om seksualitet og adfærd på nettet. Der er en del, der tyder på, at...Artikel af Mehmet Necef: Necef har besøgt forskellige chatrooms og foretaget en række interviews med tyrkiske kvinder og mænd om seksualitet og adfærd på nettet. Der er en del, der tyder på, at kvinder (og mænd), der delvis lever under traditionelle begrænsninger, bruger internettet til at udforske en række nye - og frigørende - muligheder. I den forstand er internettet et vindue til frihed. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mehmet Necef
01-06-2005 - IT staves med K
Artikel af Heino Holst Hansen og Jacob Holm Øe: Det, der for alvor bliver den innovative udfordring for udviklingen af de digitale medier, er hverken Informationen eller Teknologierne i sig selv, men...Artikel af Heino Holst Hansen og Jacob Holm Øe: Det, der for alvor bliver den innovative udfordring for udviklingen af de digitale medier, er hverken Informationen eller Teknologierne i sig selv, men derimod Kommunikationen. Derfor kan æstetikken, hvis den afbryder sin Tornerosesøvn, indtage en væsentlig rolle i fremtidens teknologiske innovation.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jacob Holm Øe & Heino Holst Hansen01-06-2005 - Leder: Internettet
Internettet har fået plads på teknologihistoriens all-star hold. Og ligesom andre store teknologiske nyskabelser breder nettets betydning sig langt ud over det teknologiske feltInternettet har fået plads på teknologihistoriens all-star hold. Og ligesom andre store teknologiske nyskabelser breder nettets betydning sig langt ud over det teknologiske felt AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Turbulens.net
01-06-2005 - Net Art Wants Information To Be Free
Artikel af Jacob Lillemose: En væsentlig impuls i megen netkunst er forestillinger om åbne netværker og informationers frie bevægelse. Her præsenteres fire projekter som hver især arbejder med de...Artikel af Jacob Lillemose: En væsentlig impuls i megen netkunst er forestillinger om åbne netværker og informationers frie bevægelse. Her præsenteres fire projekter som hver især arbejder med de sociale, politiske og æstetiske potentialer i disse forestillinger.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jacob Lillemose
01-06-2005 - Netgalleri
ss AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anne Sophie Spanner Witze & Minna Major Wright
01-06-2005 - Netkunstlingo - en begrebsoversigt
Artikel af Anne Sophie Spanner Witzke og Minna Major Wright: Netkunsten er i høj grad en kunstform, hvis udøvere og kritikere for den uindviede synes at excellere i uldne termer og udflydende...Artikel af Anne Sophie Spanner Witzke og Minna Major Wright: Netkunsten er i høj grad en kunstform, hvis udøvere og kritikere for den uindviede synes at excellere i uldne termer og udflydende begreber. Der florerer et væld af overlappende kategorier, der bruges til forsøgsvist at indfange og katalogisere den sprælske netkunst, som dog alligevel har det med at undslippe. Som en hjælp til Dem, kære læser, giver vi derfor i det følgende en kort sproglig indføring i netkunstens kaudervælsk, selvom der ikke er tale om fast definerede begreber. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anne Sophie Spanner Witze & Minna Major Wright
01-06-2005 - Nettet og det urbane
Artikel af Stine Gotved: Det tidlige internet var en udfordring til vores kompetencer, både i relation til teknologi og menneskeligt samvær. Måske derfor blev det i høj grad italesat på samme måde som...Artikel af Stine Gotved: Det tidlige internet var en udfordring til vores kompetencer, både i relation til teknologi og menneskeligt samvær. Måske derfor blev det i høj grad italesat på samme måde som storbyen 100 år tidligere, der grundlæggende gav andre vilkår end hidtil for det levede liv. Men der er faktisk også mange umiddelbare lighedspunkter mellem det urbane og det computermedierede, og der sker konstante betydningsudvekslinger mellem storbyernes stadige forandringer og vores forestillinger om en fremtid gennemsyret af avanceret digital teknologi. Denne artikel beskriver i korte træk bysociologiens grundlag og de senere paralleller til nettets udfordringer, samt diskuterer nutidens sammenvævninger af storbyens kommunikative og materielle infrastruktur. I sidste ende bliver det svært (måske ligefrem meningsløst) at adskille nettet og det urbane, og istedet skal vi sandsynligvis fokusere på forskellige former for netværk samlet under én hat: the cybercity AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Stine Gotved
01-06-2005 - Om nettet, seksualiteten og realiteten
Uddrag af Lars-Henrik Schmidts afhandling om Respekten: I dette uddrag kaster Lars-Henrik Schmidt sit socialanalytiske blik på nettets konsekvenser for vores forhold til seksualiteten. Og det har...Uddrag af Lars-Henrik Schmidts afhandling om Respekten: I dette uddrag kaster Lars-Henrik Schmidt sit socialanalytiske blik på nettets konsekvenser for vores forhold til seksualiteten. Og det har ændret sig radikalt og absolut ikke ubetydeligt. Med nettet har vi med en mere reel realitet at gøre end den gammeldags realitet. Og den gør den gamle realitet rangen stridig. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars-Henrik Schmidt
01-05-2005 - Danmark A/S – er det målet?
Artikel af Marianne Jelved: Symbolpolitikken er stadig ikke til at komme uden om. Og den dækker over tendenser, der er i tiden, og som understøttes af det herskende flertals måde at herske på. Med de...Artikel af Marianne Jelved: Symbolpolitikken er stadig ikke til at komme uden om. Og den dækker over tendenser, der er i tiden, og som understøttes af det herskende flertals måde at herske på. Med de små skridts politik fra folkestyre til virksomheden Danmark A/S. Marianne Jelved samler op på folketingsvalget i februar.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Marianne Jelved01-05-2005 - De intellektuelle og den offentlige debat
Artikel af Christian Koch: Om de intellektuelle og den offentlige debatArtikel af Christian Koch: Om de intellektuelle og den offentlige debat AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Christian Koch
01-05-2005 - De intellektuelle på den anden side
Artikel af Rune Lykkeberg:Den intellektuelle er blevet en latterlig figur: En mediestjerne i bar overkrop, en fortaler for ’at tale i folks eget sprog’, en moderne Jesus, der kalder sig selv fordømt...Artikel af Rune Lykkeberg:Den intellektuelle er blevet en latterlig figur: En mediestjerne i bar overkrop, en fortaler for ’at tale i folks eget sprog’, en moderne
Jesus, der kalder sig selv fordømt og dissident.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Rune Lykkeberg01-05-2005 - De nye intellektuelle
Artikel af Truls Lie om Norges nye intellektuelleArtikel af Truls Lie om Norges nye intellektuelle AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Truls Lie
01-05-2005 - Den intime computer – om krop, rum og relationer
Artikel af Lone Koefod: Artiklen undersøger, hvordan parløbet mellem virtualitet og materialitet italesættes i kunstartefakter, der tematiserer og problematiserer computerens og kroppens samspil. I...Artikel af Lone Koefod: Artiklen undersøger, hvordan parløbet mellem virtualitet og materialitet italesættes i kunstartefakter, der tematiserer og problematiserer computerens og kroppens samspil. I takt med at de digitale teknologier smelter sammen med vores 'virkelige' verden, opløses modstillingen mellem det virtuelle og det materielle, idet det virtuelle materialiseres, og det materielle får virtuelle egenskaber.
Med udgangspunkt i de analyserede kunstartefakter argumenterer Lone Koefoed Hansen for, at vores liv ikke nødvendigvis bliver mere og mere virtuelle, men at teknologien snarere bliver mere og mere materiel,
organisk og 'humaniseret'.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lone Koefod01-05-2005 - Der er brug for flere billeder i politik
Interview med Bjørn Nørgaard: Bjørn Nørgaard mener at udviklingen er løbet fra den måde vi i dag fører politik på. Vi kommer ofte til kort overfor tidens udfordringer når vi møder dem med forældede og...Interview med Bjørn Nørgaard: Bjørn Nørgaard mener at udviklingen er løbet fra den måde vi i dag fører politik på. Vi kommer ofte til kort overfor tidens udfordringer når vi møder dem med forældede og alt for entydige distinktioner som ”godt” og ”ondt”, ”højre” og ”venstre” og ”dem” og ”os”.
Kunsten kan nuancere. Der er derfor brug for kunsten i det politiske og det politiske i kunsten. Men ikke for enhver pris. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Bjørn Nørgaard01-05-2005 - En lukning av spørsmål om kroppen og det posthumane
Efterord til tematikken af Arild FetveitEfterord til tematikken af Arild Fetveit AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Arild Fetveit
01-05-2005 - Hvad er oplysning (endnu) i dag? - gensyn med Kant
Artikel af Poul Ferlang: Vi har i dag al mulighed for, globalt, universelt, at træde ud af umyndigheden. Manipulation, propaganda samt materiel undertrykkelse og udbytning af andre lader sig i...Artikel af Poul Ferlang: Vi har i dag al mulighed for, globalt, universelt, at træde ud af umyndigheden. Manipulation, propaganda samt materiel undertrykkelse og udbytning af andre lader sig i virkeligheden omtrent afskaffe fra den ene dag til den anden, hvis vi ville. Derfor har Kants rigoristiske påstand, at umyndigheden er selvforskyldt, sin klare berettigelse i dag: Alle skal vide, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at give de andre og sig selv de bedst mulige livsbetingelser.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Poul Ferland01-05-2005 - Intelligentsiaens bidske angreb
Artikel af Jørgen Hinsby: Fremtrædende medlemmer af den russiske intelligentsia har gennem tiderne rettet en del bidske angreb mod vestlig kultur, der i denne sammenhæng opfattes som en materiel...Artikel af Jørgen Hinsby: Fremtrædende medlemmer af den russiske intelligentsia har gennem tiderne rettet en del bidske angreb mod vestlig kultur, der i denne sammenhæng opfattes som en materiel kultur. Men samtidig indeholder kritikken et korrektiv til den livsstil vi ser udfoldet også i nutidens metropoler. Hvad enten de hedder New York, London, Paris, København eller Moskva.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jørgen Hinsby01-05-2005 - Kontra-intellektuelle
Artikel af Hans Hauge: Den intellektuelle har licens til kritik. Den intellektuelle har nemlig et privilegeret udsyn at kritisere samfundet ud fra. Og intellektuel kritik er venstreorienteret; der...Artikel af Hans Hauge: Den intellektuelle har licens til kritik. Den intellektuelle har nemlig et privilegeret udsyn at kritisere samfundet ud fra. Og intellektuel kritik er venstreorienteret; der findes ikke højreorienterede intellektuelle. Eller, hvis der gør, kan man vel højst kalde dem for ”kontra-intellektuelle”. Men måske er det alligevel disse - til tiden eller stedet, religionen eller nationen bundne - kontraintellektuelle, der har fremtiden for sig. Dr. phil. Hans Hauge giver her sit bud på, hvordan ”den intellektuelle” opstod sammen med Oplysningen – og hvordan han er blevet overflødig igen efter at have fået kontor, pension og parkeringsplads. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Hans Hauge
01-05-2005 - Kritik af den negative opbyggelighed
Uddrag af Frederik Stjernfelt: Turbulens.net bringer her uddrag fra to af Frederik Stjernfelts fire essays fra bogen Kritik af den negative opbyggelighed, som Frederik Stjernfelt har skrevet sammen...Uddrag af Frederik Stjernfelt: Turbulens.net bringer her uddrag fra to af Frederik Stjernfelts fire essays fra bogen Kritik af den negative opbyggelighed, som Frederik Stjernfelt har skrevet sammen med digteren Søren Ulrik Thomsen. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Frederik Stjernfelt
01-05-2005 - Kritisk er man jo altid
Interview med Hans Hauge: En typisk forestilling om den intellektuelle forudsætter et sted udenfor samfundet, hvorfra den intellektuelle kan kritisere - altså en fri og ubundet kritiker. Men udenfor...Interview med Hans Hauge: En typisk forestilling om den intellektuelle forudsætter et sted udenfor samfundet, hvorfra den intellektuelle kan kritisere - altså en fri og ubundet kritiker. Men udenfor er forsvundet, og kritikken må nu komme indefra - fra den dominerende diskurs selv. Lektor, dr. Phil, og medlem af Turbulens.net's faste panel, Hans Hauge tegner i nedenstående interview skitsen til en intellektuel danmarkshistorie, der giver et nyt fokus på verserende stridigheder fx mellem rationalitet og religion, kritik og opbyggelighed. Det blev til en samtale med en høj navnefrekvens, der bl.a. omfattede forfatteren Hans Kirk, præsten Søren Krarup, rationalisten Frederik Stjernfelt, forbilledet Jacques Derrida og samfundsdebattøren Hans Hauge.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Hans Hauge01-05-2005 - Livskroppe in Silico: Kunstig kunst og det artificielles fakticitet – om ALIFE, kunst og den computationelle traditions modelbegreb
Artikel af Anders Michelsen: Med udgangspunkt i kunstprojektet Black Shoals diskuteres forholdet mellem kunstigt liv i computere – ”Alife” program-former - og den menneskelige krop. Alife analyseres...Artikel af Anders Michelsen: Med udgangspunkt i kunstprojektet Black Shoals diskuteres forholdet mellem kunstigt liv i computere – ”Alife” program-former - og den menneskelige krop. Alife analyseres som kroppe ”in silico”. Det vil sige kroppe, som fremstilles artificielt gennem computermodeller, hvor aspekter af menneskekroppen - organiske strukturer - simuleres og dermed rykker ved vores forståelse af den menneskelige krops singularitet. Alife signalerer et nyt komplekst interface mellem det ukendte og det artificielle som et særligt forhold af fakticitet. Hvilket i videre forstand er et skisma mellem menneskelig kreativitet og teknologi. De former for kompleksitet, der genereres af artefakter, kan ikke tages som verdens kompleksitet, men som et faktum vedrørende denne kompleksitet: de føjer for det første noget til vores modellisering af verden, og de føjer for det andet noget til verden gennem deres fakticitet. Og det er ikke muligt at fremstille en sikker relation mellem disse to tilføjelser. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anders Michelsen
01-05-2005 - Skal krisen negeres eller fordobles? To ulovlige kombattanter svarer Stjernfelt og Thomsen
Svar fra Alexander Carnera og Bent Meier Sørensen: Kritikken må være båret af en dobbelt dynamik. Som den ulydige kriger, Kombattanten, der hverken tror på at den skabende virksomhed skal gå restløst...Svar fra Alexander Carnera og Bent Meier Sørensen: Kritikken må være båret af en dobbelt dynamik. Som den ulydige kriger, Kombattanten, der hverken tror på at den skabende virksomhed skal gå restløst op i historien (stat, menneskerettigheder, etc), men heller ikke er en flanerende, postmoderne bajads på barrikaderne. Hans aktivitet må både være båret af en vrede mod det som sker og samtidig en entusiastisk skabende glæde. Carnera og Meier Sørensen svarer Stjernfelt og Thomsen.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Alexander Carnera & Bent Meier01-05-2005 - Tre spørgsmål til professoren
Interview med Ole Thyssen: Tre hurtige hurtige spørgsmål til professoren om de intellektuelle og intellektualitet i dagInterview med Ole Thyssen: Tre hurtige hurtige spørgsmål til professoren om de intellektuelle og intellektualitet i dag AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Ole Thyssen
01-04-2005 - Arbejde - nu med livet som indsats
Artikel af Michael Pedersen: Michael Pedersen analyserer den nye form for stress, der er blevet en folkesygdom for folk i de nye videnstunge jobs. Han stiller en opsigtsvækkende diagnose: De...Artikel af Michael Pedersen: Michael Pedersen analyserer den nye form for stress, der er blevet en folkesygdom for folk i de nye videnstunge jobs. Han stiller en opsigtsvækkende diagnose: De stressforebyggende strategier vi benytter er blot en gentagelse af selvsamme relation, der forårsager den nye form for stress!
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Michael Pedersen01-04-2005 - Vi må ikke lede efter guldet det forkerte sted
Interview med Poul Nyrup Rasmussen: Om det moderne arbejdslivInterview med Poul Nyrup Rasmussen: Om det moderne arbejdsliv AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Poul Nyrup Rasmussen
01-04-2005 - Arbejdets mulighedsrum
Artikel af Finn Janning: Loyalitet er alfa og omega for en organisation. Det mener i hvert fald Finn Janning, der i denne tekst plæderer for, at loyalitet ikke bare er en betingelse for kontinuitet...Artikel af Finn Janning: Loyalitet er alfa og omega for en organisation. Det mener i hvert fald Finn Janning, der i denne tekst plæderer for, at loyalitet ikke bare er en betingelse for kontinuitet, men også for kreativ skabelse og selve arbejdets mulighedsrum.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Finn Janning01-04-2005 - Bureaukratisk enevælde
Artikel af Jørgen Hinsby: Siden midten af 1990´erne er der i Rusland sket en væsentlig vækst i antallet af små og mellem-store virksomheder. Alligevel er denne sektors bidrag til...Artikel af Jørgen Hinsby: Siden midten af 1990´erne er der i Rusland sket en væsentlig vækst i antallet af små og mellem-store virksomheder. Alligevel er denne sektors bidrag til bruttonationalprodukt, innovation og beskæftigelse relativt beskeden i forhold til de fleste af OECDs medlemslande. Dette skyldes i meget høj grad, at det indbyrdes forhold mellem staten og repræsentanterne for de små og mellem-store virksomheder ikke reguleres af et ensartet og sammenhængende system af juridiske regler. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jørgen Hinsby
01-04-2005 - Bær din stress dygtigt
Artikel af Lars-Henrik Schmidt og Claus Holm: Om stress Artikel af Lars-Henrik Schmidt og Claus Holm: Om stress AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars-Henrik Scmidt & Claus Holm
01-04-2005 - Flid, fedt og snyd
Artikel af Anne Skare Nielsen: Starpeople. Opskriften på succes i arbejdslivet som middelmådigt menneske. Artikel af Anne Skare Nielsen: Starpeople. Opskriften på succes i arbejdslivet som middelmådigt menneske.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anne Skare Nielsen01-04-2005 - Følsomhedens etik og kapitalismens ånd – om forbindelsen mellem religion og arbejde i det moderne arbejdsliv
Interview med Kirsten Marie Bovbjerg: Det er en udbredt forestilling i den vestlige verden, at vi lever i et sekulariseret samfund, hvor religiøsiteten er blevet elimineret eller i det mindste forvist...Interview med Kirsten Marie Bovbjerg: Det er en udbredt forestilling i den vestlige verden, at vi lever i et sekulariseret samfund, hvor religiøsiteten er blevet elimineret eller i det mindste forvist til privatlivet. Kirsten Marie Bovbjerg er ikke enig. I hendes studier af tidens mange medarbejderkurser viser det sig, at deltageren sammen med den bestilteselvrealisering får en række religiøse forestillinger hentet fra humanistisk psykologi, Østens religioner osv. med i købet. Men det har sin pris.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Kirsten Marie Bovbjerg01-04-2005 - I arbejdstøjet
Artikel af Anne-Marie Mai: Som studerende kender man det godt. Er man afsted på diverse læsesale på universiteterne, bemærker man de stylede m/k´er: Vi er klædt lækkert på - os alle til hobe, det er...Artikel af Anne-Marie Mai: Som studerende kender man det godt. Er man afsted på diverse læsesale på universiteterne, bemærker man de stylede m/k´er: Vi er klædt lækkert på - os alle til hobe, det er vi altid. Læs her, hvordan Anne-Marie Mai ser en parallel mellem hverdagens opstyltede festlook og arbejdslivets udviskede grænser. Nu er man altid til rådighed for arbejdsmarkedet. Altid til fest.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anne-Marie Mai01-04-2005 - Leder: Arbejdsliv
Leder: Spændende, udfordrende og udviklende. Grådigt, grænseløst og stressende. Det moderne arbejdsliv er blevet beskrevet på mange måder. At der er sket og stadig sker store ændringer er der ingen...Leder: Spændende, udfordrende og udviklende. Grådigt, grænseløst og stressende. Det moderne arbejdsliv er blevet beskrevet på mange måder. At der er sket og stadig sker store ændringer er der ingen tvivl om. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Turbulens.net
01-04-2005 - Udvikling i fællesskab
Artikel af Marianne Jelved om det moderne arbejdslivArtikel af Marianne Jelved om det moderne arbejdsliv AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Marianne Jelved
01-03-2005 - Efter troen på fremskridtet
Interview med Ulrich Beck: Den tyske superstarsociolog Ulrich Beck fortæller om de terrorister, der er mere moderne end os og om hvorfor vi ikke allesammen er amerikanere.Interview med Ulrich Beck: Den tyske superstarsociolog Ulrich Beck fortæller om de terrorister, der er mere moderne end os og om hvorfor vi ikke allesammen er amerikanere. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Rune Lykkeberg
01-03-2005 - Krisens styresystem
Artikel af Anders Fogh Jensen: Både Windows og krigen mod terror benytter sig af krisens styresystem. I begge tilfælde er undtagelsestilstanden blevet reglen og krisen selve systemets funktionsprincip...Artikel af Anders Fogh Jensen: Både Windows og krigen mod terror benytter sig af krisens styresystem. I begge tilfælde er undtagelsestilstanden blevet reglen og krisen selve systemets funktionsprincip - de har brug for krisen for at kunne intervenere og få det til at fremstå som en nødvendighed, hvis ikke ligefrem en service. Som sådan er der ikke forskel på krig og Windows. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anders Fogh Jensen
01-03-2005 - Leder:Terrorisme
Begivenhederne omkring 9-11 markerer et før og et efter. En lille gruppe terrorister formåede med relativt simple midler at ryste vor gældende tankemønstre og begreber. Men har begivenhederne...Begivenhederne omkring 9-11 markerer et før og et efter. En lille gruppe terrorister formåede med relativt simple midler at ryste vor gældende tankemønstre og begreber.
Men har begivenhederne virkelig ændret vores måde at tænke og handle på?
Turbulens.net vil svare ja til det spørgsmål, men med den vigtige tilføjelse, at vi ikke har ændret vores måde at tænke og agere på i forhold til terrorismen nok. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Forfattere A-F01-03-2005 - Med øjemål og lidenskab
Interview med lektor ved juridisk fakultet, KU Jørn Vestergaard om de juridiske konsekvenser af den nye terrorisme. Jørn Vestergaard underviser til daglig i terrorismelovgivning og har markeret sig...Interview med lektor ved juridisk fakultet, KU Jørn Vestergaard om de juridiske konsekvenser af den nye terrorisme. Jørn Vestergaard underviser til daglig i terrorismelovgivning og har markeret sig med flere artikler og kronikker i tidsskrifter og dagspressen om emnet. Særligt var han fremme med kritik af den lovgivning, der fulgte i kølvandet på 11. september 2001. Men hvad mener Jørn Vestergaard i dag mere end fire år efter angrebene på World Trade Center? AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jørn Vestergaard
01-03-2005 - Terror
Peter Laugesen om terrorPeter Laugesen om terror AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Peter Laugesen
01-03-2005 - Terror i Rusland set indefra - et synspunkt
Artikel af Jørgen Hinsby: Krigsførelsen i Tjetjenien bliver i Rusland hyppigt beskrevet som terroristbekæmpelse. Stramninger i det politiske system og krigens grusomhed finder her sin legitimitet. På...Artikel af Jørgen Hinsby: Krigsførelsen i Tjetjenien bliver i Rusland hyppigt beskrevet som terroristbekæmpelse. Stramninger i det politiske system og krigens grusomhed finder her sin legitimitet. På denne baggrund har befolkningens opbakning til krigen været stor. I takt med at krigen trækker i langdrag, er denne opbakning dog nu for stærkt nedadgående, men de synspunkter, Sergej Mikhajlov giver udtryk for i sin artikel, vinder stadigvæk stor tilslutning. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jørgen Hinsby
01-03-2005 - Terror, terrorist, terrorisme
Artikel af Mikkel Bolt: Forbindelsen mellem terror, den politiske vold, og grundlæggelsen af et andet politisk system har været eksplicit i historiens løb. I dag er terrorisme et slagord, der bruges...Artikel af Mikkel Bolt: Forbindelsen mellem terror, den politiske vold, og grundlæggelsen af et andet politisk system har været eksplicit i historiens løb. I dag er terrorisme et slagord, der bruges til at kriminalisere enhver opposition til den etablerede orden.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Mikkel Bolt01-03-2005 - Terrorisme og venstrefløjens civilisationskritik
Artikel af Cecilie Banke: Offergørelse: Vesten er tilbøjelig til at betragte terrorister som ofre for volden i Mellemøsten, som ofre for imperialismen og kolonivældet, og som ofre for moderniseringen...Artikel af Cecilie Banke: Offergørelse: Vesten er tilbøjelig til at betragte terrorister som ofre for volden i Mellemøsten, som ofre for imperialismen og kolonivældet, og som ofre for moderniseringen. Så længe vi ligger under for fundamentalisternes drøm om det fuldkomne samfund, så længe bifalder vi i praksis terroristernes kamp.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Cecilie Banke01-03-2005 - Terrorismens æstetik
Artikel af Lars Qvortrup: Mange moderne terrorattentater er ikke i nogen specifik forstand politiske. Man tager ikke gidsler og forlanger ikke modydelser. Man udsender ikke sociale manifester. Nej...Artikel af Lars Qvortrup: Mange moderne terrorattentater er ikke i nogen specifik forstand politiske. Man tager ikke gidsler og forlanger ikke modydelser. Man udsender ikke sociale manifester. Nej, terroristens diabolske sans for skønhed, hans forkærlighed for minutiøs koordinering og veltilrettelagt iscenesættelse forvandler terrorattentaterne til æstetiske projekter. Det er ikke "de primitive" mod "de civiliserede", det er æstetisk kraft mod teleologisk rationalitet.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars Qvortrup01-03-2005 - Teser om terrorisme
Artikel af Steen Nepper Larsen: Terrorens mangel på projekt, vision og politisk opbyggelig idé giver den paradoksalt nok en frygtindgydende styrke.Artikel af Steen Nepper Larsen: Terrorens mangel på projekt, vision og politisk opbyggelig idé giver den paradoksalt nok en frygtindgydende styrke. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Steen Nepper Larsen
01-02-2005 - Kunst er et medie til at forstå verden
Interview med Kristine Roepstorff, som har illustreret tematikken om dannelse. Når kunstner Kirstine Roepstorff laver kollager, er det ikke kunst for kunstens skyld, men en måde at kommentere...Interview med Kristine Roepstorff, som har illustreret tematikken om dannelse.
Når kunstner Kirstine Roepstorff laver kollager, er det ikke kunst for kunstens skyld, men en måde at kommentere verden. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Kristine Roepstorff01-02-2005 - At læse Don Quijote som en af vore - dannelse på den fede måde
Artikel af Ditlev Tamm: En dansk kanon er ok, men den skal suppleres af verdenslitteraturens ”great books”, så vi ikke lukker os inde omkring os selv.Artikel af Ditlev Tamm: En dansk kanon er ok, men den skal suppleres af verdenslitteraturens ”great books”, så vi ikke lukker os inde omkring os selv. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Ditlev Tamm
01-02-2005 - 10 oneliners om dannelse
Anders Fogh Jensens 10 oneliners om dannelseAnders Fogh Jensens 10 oneliners om dannelse AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Anders Fogh Jensen
01-02-2005 - Dannelse
Artikel af Hans Hauge: Dannelse har igennem historien stået i mange skiftende interessers tjeneste. Fra at være almen og evangelisk-luthersk blev den national. I klassekampen blev den kaldt borgerlig...Artikel af Hans Hauge: Dannelse har igennem historien stået i mange skiftende interessers tjeneste. Fra at være almen og evangelisk-luthersk blev den national. I klassekampen blev den kaldt borgerlig indoktrinering. Nu er den nationale dannelse igen i vælten. Indkaldt til tjeneste for at opretholde illusionen om den danske nationalstat. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Hans Hauge
01-02-2005 - Dannelse eller udvidelsen af kampzonen
Artikel af Alexander Carnera: Når mennesket som levende væsen og politisk subjekt fusionerer får det konsekvenser for dannelsen. Myndighed kommer ikke ved en identificering med universalier...Artikel af Alexander Carnera: Når mennesket som levende væsen og politisk subjekt fusionerer får det konsekvenser for dannelsen. Myndighed kommer ikke ved en identificering med universalier, menneskerettigheder eller andet, men fra livet selv. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Alexander Carnera
01-02-2005 - Dannelse ifølge Grünbaum, Schmidt og Jelved
Debat med Marianne Jelved, Ole Grünbaun og Lars Henrik Schmidt: Turbulens.net tyvstartede og blev skudt i luften med diskussion om kanon, kulturel omskæring og antikyklopisme. Efter en kort intro fra...Debat med Marianne Jelved, Ole Grünbaun og Lars Henrik Schmidt: Turbulens.net tyvstartede og blev skudt i luften med diskussion om kanon, kulturel omskæring og antikyklopisme. Efter en kort intro fra Turbulens.net`s chefredaktørere var det tid til debat i en stopfyldt foredragssal. Hva mæ almendannelsen? lød det overordnede spørgsmål fra Politikens debatredaktør Per Michael Jespersen til det veloplagte panel bestående af: Lars Henrik Schmidt (LHS), rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, forfatter Ole Grünbaum (OG), og leder af Det Radikale Venstre Marianne Jelved (MJ), der på valgkampsdag nummer et havde valgt at kæmpe for dannelsen. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Forfattere A-F
01-02-2005 - Dannelse som kanonføde
Artikel af Christian Koch: Den litterære danske kanon lider af tre svagheder. For det første er den litterær. For det andet er den dansk og for det tredje er det en kanon.Artikel af Christian Koch: Den litterære danske kanon lider af tre svagheder. For det første er den litterær. For det andet er den dansk og for det tredje er det en kanon. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Christian Koch
01-02-2005 - Dannelsens ny forbindelse
Vi er midt i en brydningstid. Den tiltagende globalisering udfordrer vores forståelse af økonomi, politik og kultur. Den gamle nationale forbindelse - den vi kunne holde os til i vores vante nationale...Vi er midt i en brydningstid. Den tiltagende globalisering udfordrer vores forståelse af økonomi, politik og kultur. Den gamle nationale forbindelse - den vi kunne holde os til i vores vante nationale ramme - leverer ikke længere de rigtige svar. Den binder ikke længere fragmenterne sammen til en overskuelig helhed. Vi griber efter nye forklaringer og løsninger på de aktuelle udfordringer, men er ikke helt sikre på, at vi har ordentligt fat. Vi mangler en ny forbindelse. En forbindelse mellem spørgsmål og svar – mellem de vilkår, vi møder og den måde, vi håndterer dem på. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Forfattere V-Å
01-02-2005 - En hvirvelvind i ryggen. Dannelsens midte
Alexandra Carnera om dannelse og Yakov Bok, helten i Bernard Malamuds roman The Fixer.Alexandra Carnera om dannelse og Yakov Bok, helten i Bernard Malamuds roman The Fixer. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Alexander Carnera
01-02-2005 - Er almen dannelse overhovedet mulig?
Artikel af Poul Ferlang: Artiklen er en bearbejdet version af artiklen Er almen dannelse mulig i dag?, som findes i Poul Ferlands nye bog Skiftespor. Essays om Adornos tænkning og tidens kultur, der...Artikel af Poul Ferlang: Artiklen er en bearbejdet version af artiklen Er almen dannelse mulig i dag?, som findes i Poul Ferlands nye bog Skiftespor. Essays om Adornos tænkning og tidens kultur, der udkommer fredag den 11. februar 2005. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Poul Ferland
01-02-2005 - Grundtvig i Rusland: ”At stå med Gud i hånden og skabe verden på ny”
Artikel af Jørgen Hinsby: Russernes fascination af det grundtvigske kan forklares med udsagnet ”at stå med Gud i hånden og skabe verden på ny”. Med sin opfordring til med afsæt i den åndelige verden...Artikel af Jørgen Hinsby: Russernes fascination af det grundtvigske kan forklares med udsagnet ”at stå med Gud i hånden og skabe verden på ny”. Med sin opfordring til med afsæt i den åndelige verden at gå aktivt ind i sin tid, er formuleringen på linie med de eksistentialistiske træk, som præger megen russisk tænkning.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jørgen Hinsby01-02-2005 - Grundtvig, formoder jeg
Artikel af Ove Korsgaard: Mødet med Grundtvig har til alle tider og steder været frugtbart. Nu møder vi ham igen som et svar på de udfordringer globaliseringen stiller os overfor. Fra Grundtvig og...Artikel af Ove Korsgaard: Mødet med Grundtvig har til alle tider og steder været frugtbart. Nu møder vi ham igen som et svar på de udfordringer globaliseringen stiller os overfor. Fra Grundtvig og Livingstone - til globalisering og livslang læring. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Ove Korsgaard
01-02-2005 - Har Rusland behov for Grundtvig?
Artikel af Jørgen Hinsby: I Rusland er der i øjeblikket stor interesse for den danske tænker N. F. S. Grundtvig. Men hvad er det for behov i Rusland der gør ham aktuel i dag 133 år efter sin død?Artikel af Jørgen Hinsby: I Rusland er der i øjeblikket stor interesse for den danske tænker N. F. S. Grundtvig. Men hvad er det for behov i Rusland der gør ham aktuel i dag 133 år efter sin død? AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jørgen Hinsby
01-02-2005 - Hiphopperne fra Falluja
Første samtale mellem Das Beckwerk og Mikkel Bolt: Samtalen er fra februar 2005 og blev afholdt i forbindelse med Claus Beck-Nielsens terrormusical Den sidste europæer. Samtalen kom bl.a. til at...Første samtale mellem Das Beckwerk og Mikkel Bolt: Samtalen er fra februar 2005 og blev afholdt i forbindelse med Claus Beck-Nielsens terrormusical Den sidste europæer. Samtalen kom bl.a. til at omhandle terrorismens historiske betydning, undtagelsestilstande i demokratiet og i kunsten, forholdet mellem kunst og politik og Danmark som besættelsesmagt. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Das Beckwerk & Mikkel Bolt
01-02-2005 - Leder: Dannelse
Læs dette temas lederLæs dette temas leder AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Forfattere A-F
01-02-2005 - Marianne, du går lige i fælden
Åbent brev til Marianne Jelved fra Ole Grünbaum efter debatarrangement i Politikens Hus arrangeret af Turbulens.netÅbent brev til Marianne Jelved fra Ole Grünbaum efter debatarrangement i Politikens Hus arrangeret af Turbulens.net AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Ole Grünbaum
01-02-2005 - Mellem koldt trækul og ustyrlige ambitioner
Artikel af Steen Nepper Larsen: Let er det ikke at erklære sig som for eller imod en kanon i skolen. Måske skyldes det, at kanonspørgsmålet hverken kan besvares, endsige begribes med simple...Artikel af Steen Nepper Larsen: Let er det ikke at erklære sig som for eller imod en kanon i skolen. Måske skyldes det, at kanonspørgsmålet hverken kan besvares, endsige begribes med simple revolverpolitiske træk fra hoften. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Steen Nepper Larsen
01-02-2005 - Ordet dannelse
Peter Laugesen om ordet dannelsePeter Laugesen om ordet dannelse AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Peter Laugesen
01-02-2005 - Sammenhæng mellem ord og handling
Artikel af Marianne Jelved: Ved ensidigt at fokusere på styrket faglighed i uddannelsesdebatten glemmer man den demokratiske dimension af skolens almene dannelse. Man kan ikke læse sig til en fælles...Artikel af Marianne Jelved: Ved ensidigt at fokusere på styrket faglighed i uddannelsesdebatten glemmer man den demokratiske dimension af skolens almene dannelse. Man kan ikke læse sig til en fælles forståelse af, hvad det vil sige at deltage i et samfund med frihed og folkestyre i en global verden. Det er derimod erfaringer der skal gøres af det barn, der bliver borger – og ikke forbruger. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Marianne Jelved
01-02-2005 - Skam få dig
Eleverne i folkeskolen skal lære at skamme sig. Den herskende succes- og selvværdspædagogik, der hovedsageligt fungerer gennem den skamaflastende ros, producerer elever, der er sig selv nok. Men...Eleverne i folkeskolen skal lære at skamme sig. Den herskende succes- og selvværdspædagogik, der hovedsageligt fungerer gennem den skamaflastende ros, producerer elever, der er sig selv nok. Men dannelse er netop ikke at være sig selv nok, men at overskride sig selv. Derfor skal skammen igen udgøre en dannelsesfaktor, for den rummer en overskridelseskraft. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lars-Henrik Schmidt
01-02-2005 - The import(ance) of Grundtvig
Artikel af Af Lidia Shkorkina: Shkorkina er formand for den russiske afdeling af AWE (Association of World Education) og beskriver i artiklen om det russiske forhold til N.F.S Grundtvig.Artikel af Af Lidia Shkorkina: Shkorkina er formand for den russiske afdeling af AWE (Association of World Education) og beskriver i artiklen om det russiske forhold til N.F.S Grundtvig. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Lidia Shkorkina
01-02-2005 - Vi skal følge med
Artikel af Poul Ferlang: ”Vi skal følge med!” Det er den lære, der kan uddrages af Poul Nyrup Rasmussens (PNR) artikel "Dannelsens ny forbindelse". Vi - og altså dannelsen - skal i dag først og...Artikel af Poul Ferlang: ”Vi skal følge med!” Det er den lære, der kan uddrages af Poul Nyrup Rasmussens (PNR) artikel "Dannelsens ny forbindelse". Vi - og altså dannelsen - skal i dag først og fremmest følge med globaliseringen. Men hellere et bedre samfund af frie individer end et nyt fællesskab. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Poul Ferland
01-02-2005 - Vi skal lære at se
Interview med Bjørn Nørgaard: Vi lever i en kultur, der er mere visuel end nogensinde før. Alligevel lærer vi kun at skrive, læse og regne men ikke at se. Selvfølgelig kan vi se – men at se i en...Interview med Bjørn Nørgaard: Vi lever i en kultur, der er mere visuel end nogensinde før. Alligevel lærer vi kun at skrive, læse og regne men ikke at se. Selvfølgelig kan vi se – men at se i en kulturel betydning betyder, at du er i stand til at dechifrere det, der af en eller anden grund bliver serveret for dig. Turbulens.net har mødt billedhuggeren Bjørn Nørgaard til en samtale om kunst og dannelse. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Bjørn Nørgaard
01-01-1970 - Borgerlig offentlighed i dag
Artikel af Jørn Loftager: I følge Jørn Loftager må enhver, der beskæftiger sig med offentlighed og demokrati, nødvendigvis forholde sig til Jürgen Habermas` Borgerlig offentlighed fra 1962, der for...Artikel af Jørn Loftager: I følge Jørn Loftager må enhver, der beskæftiger sig med offentlighed og demokrati, nødvendigvis forholde sig til Jürgen Habermas` Borgerlig offentlighed fra 1962, der for længst er blevet en klassiker. Der gives en kortfattet præsentation af værket, hvis væsentligste pointer diskuteres bl.a. under inddragelse af Habermas` senere formulerede korrektioner og præcisioner af sin egen teori. Spørgsmålet, der derefter stilles, er, hvorvidt teoriens kritiske potentiale, dermed udvandes. Igennem konkrete nedslag i den danske politiske offentlighed og debat, viser Loftager, at der stadig er kritisk bid i Habermas` offentlighedsteori.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Jørn Loftager
01-01-1970 - Den tyrkiske debat om EU – og den europæiske debat om Tyrkiet
Erik Boel viser her, hvorledes spørgsmålet om tyrkisk medlemskab af EU rammer direkte ned i helt centrale spørgsmål i de berørte landes indenrigspolitik – og i disses generelle visioner for...Erik Boel viser her, hvorledes spørgsmålet om tyrkisk medlemskab af EU rammer direkte ned i helt centrale spørgsmål i de berørte landes indenrigspolitik – og i disses generelle visioner for EU-samarbejdet.
Se også hjemmesiden TRiEU.dk - netværk for Tyrkiet i EU, der er en del af Den Danske Europabevægelse. Her findes flere indlæg skrevet af Erik Boel. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Erik Boel01-01-1970 - Hvor ligger Ankara?
Af Dan Ringgaard Nordbrandts mangeårige ophold i Tyrkiet har ikke alene sat sit præg på hans poetiske udtryk, men har også givet ham et meget skarpt, kritisk, blik på tyrkiske forhold og ikke mindst...Af Dan Ringgaard
Nordbrandts mangeårige ophold i Tyrkiet har ikke alene sat sit præg på hans poetiske udtryk, men har også givet ham et meget skarpt, kritisk, blik på tyrkiske forhold og ikke mindst på religionens rolle i verden. Dan Ringgaard giver os, gennem analytiske betragtninger, et indblik i Tyrkiets plads i og indflydelse på Nordbrandts digtning. Han afslører blandt andet også, at Nordbrandt absolut ikke er nogen nuance-debattør, og at hans magt- og religionskritik i Dumhedens løvefødder er urimelig og i splid med sig selv, idet ”den anlægger en barnlig eller absurdistisk optik og hævder logisk konsekvens på et brændstof af idiosynkrasier”. Digtene er og bliver Nordbrandts skarpeste og mest effektive politiske våben, fordi de helt anderledes radikalt saboterer konventionerne og henter et nyt sprog.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Dan Ringgaard01-01-1970 - Kanonen og den nationale forhudsindsnævring
Den litterære kanon betyder ingenting. Den er blot et belejligt påskud for at slippe for at diskutere en række grundliggende og påtrængende spørgsmål. Grünbaum tager fat på spørgsmålene og angiver som...Den litterære kanon betyder ingenting. Den er blot et belejligt påskud for at slippe for at diskutere en række grundliggende og påtrængende spørgsmål. Grünbaum tager fat på spørgsmålene og angiver som svar en videnskanon med dertil hørende nationalkulturel omskæring.
AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Ole Grünbaum01-01-1970 - Tyrkerne, EU og tyrkisk politisk kultur
Artikel af Danielle Kuzman: Kort før forhandlingerne om tyrkisk EU medlemskab skulle begynde, nedlagde en domstol i Istanbul forbud mod en konference, der skulle omhandle det armenske spørgsmål...Artikel af Danielle Kuzman: Kort før forhandlingerne om tyrkisk EU medlemskab skulle begynde, nedlagde en domstol i Istanbul forbud mod en konference, der skulle omhandle det armenske spørgsmål. Tyrkerne havde dermed endnu engang selv givet de europæiske modstandere af tyrkisk EU medlemskab vægtige argumenter for at afvise landet. Det er langt fra første gang, vi ser denne signalforvirring fra tyrkisk side. Hvorfor - og hvilket indblik giver sager som denne i tyrkernes holdning til EU medlemskab og i den politiske kultur og dynamik i landet? Daniella Kuzmanovic, antropolog og forsker i tyrkiske indenrigspolitiske forhold herunder i landets relationer til EU, leverer her en aktuel analyse fra Ankara. AbstractMinimér abstract Gå til artikelForfatter: Daniella Kuzman