Søg
Her er du: Forside

NYT INTERVIEW: DEN NYE VELGØRENHED OPDRAGER OS SOM NEOLIBERALISTER

Filantropisk kapitalisme betegner tendensen til at udviske grænsen mellem velgørenhed og profitskabelse, så de to sammensmelter. Dette ser vi eksempelvis i politisk forbrug og socialt ansvarlige virksomheder.

Ifølge idéhistoriker Mikkel Thorup løser disse praksisser ikke uligheden i verden, men reproducerer den, ved at udbrede kapitalismen til nye områder. De nye former for velgørenhed er ikke en del af løsningen, men en del af problemet, og de indfører os alle i neoliberal tankegang.De individer, som før i tiden var revolutionære utopister, åbner i dag i en socialøkonomisk virksomhed.

God læselyst!

Find Turbulens.net på Facebook


Artikler

  • Den Franske Revolution og kampen for demokratiet

    Den Franske Revolution og kampen for demokratiet

    Interview med Nicolai Von Eggers, ekstern lektor ved Idéhistorie, Aarhus Universitet. Han har i sin ph.d. og som medredaktør på Slagmarks revolutionsserie beskæftiget sig indgående med Den Franske...Interview med Nicolai Von Eggers, ekstern lektor ved Idéhistorie, Aarhus Universitet. Han har i sin ph.d. og som medredaktør på Slagmarks revolutionsserie beskæftiget sig indgående med Den Franske Revolution og demokratibegrebet. I interviewet diskuteres nogle forskellige opfattelser af frihed, der skabte indre splittelser hos de franske revolutionære, og som fortsat deler folk i dag. Von Eggers trækker revolutionens relevans op til nutidens politiske situation. Han gør opmærksom på en frustration og en politikerlede i dagens Danmark, som en afspejling af en dalende tro på de politiske beslutningstagere.

    AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Livshistoren – et vindue til identiteten

    Livshistoren – et vindue til identiteten

    Dorthe Kirkegaard Thomsen er professor i psykologi ved Aarhus Universitet og forsker i livshistorien. Livshistorieforskningen er et tværfagligt forskningsfelt, der spænder over hukommelses...Dorthe Kirkegaard Thomsen er professor i psykologi ved Aarhus Universitet og forsker i livshistorien. Livshistorieforskningen er et tværfagligt forskningsfelt, der spænder over hukommelses, udviklings- og personlighedspsykologi. Idéen om at narrativer udgør en vigtig del vores psykiske liv forbinder man særligt med Jerome Bruner, og idéen om at historier og livshistorier er helt grundlæggende for vores identitet er blevet anfægtet af Ian Mc. Adam. I den nyere forskning undersøger man særligt de sociale og kulturelle processers betydning i forhold til vores erindring og livshistorier. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Den nye velgørenhed opdrager os som neoliberalister

    Den nye velgørenhed opdrager os som neoliberalister

    Interview med Mikkel Thorup. Filantropisk kapitalisme betegner tendensen til at udviske grænsen mellem velgørenhed og profitskabelse, så de to sammensmelter. Dette ser vi eksempelvis i politisk...Interview med Mikkel Thorup. Filantropisk kapitalisme betegner tendensen til at udviske grænsen mellem velgørenhed og profitskabelse, så de to sammensmelter. Dette ser vi eksempelvis i politisk forbrug og socialt ansvarlige virksomheder. Ifølge idéhistoriker Mikkel Thorup løser disse praksisser ikke uligheden i verden, men reproducerer den, ved at udbrede kapitalismen til nye områder. De nye former for velgørenhed er ikke en del af løsningen, men en del af problemet, og de indfører os alle i neoliberal tankegang. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Den sure pligt at nyde livet

    Den sure pligt at nyde livet

    Det siges, at vi lever i en hedonistisk tid, hvor vi alle er frie til at nyde, som det passer os. Men måske er denne tilsyneladende frihed ved nærmere eftersyn snarere en pligt til at nyde? Ifølge...Det siges, at vi lever i en hedonistisk tid, hvor vi alle er frie til at nyde, som det passer os. Men måske er denne tilsyneladende frihed ved nærmere eftersyn snarere en pligt til at nyde?
    Ifølge filosoffen Rasmus Ugilt er vi ikke frisatte fra alle autoriteter, til at nyde præcis som det passer os, men snarere underkastet nye autoriteter, som påbyder os at nyde på helt bestemte måder.
    AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Opskruede forventninger og hyklerisk kommunikation i den kommende læreruddannelsesreform

    Opskruede forventninger og hyklerisk kommunikation i den kommende læreruddannelsesreform

    I denne artikel retter Steen Nepper Larsen et kritisk blik på den kommende læreruddannelsesreform. Reformen sætter læreren som omdrejningspunkt og ansvarshavende for opfyldelsen af en mangfoldighed...I denne artikel retter Steen Nepper Larsen et kritisk blik på den kommende læreruddannelsesreform. Reformen sætter læreren som omdrejningspunkt og ansvarshavende for opfyldelsen af en mangfoldighed af, ofte modsatrettede, rationaler. Alt imens lærerrollen således overophedes, er lærerne selv på paradoksal vis ’underophedet’ når det kommer til inddragelse i reformprocessen. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Kamp med ord eller sværd

    Kamp med ord eller sværd

    Ole Thyssen taler i interviewet om forskellen mellem religion og filosofi og beskriver den første som et åbent og den sidste som et lukket tankeunivers. For Thyssen er det der kendetegner filosofien...Ole Thyssen taler i interviewet om forskellen mellem religion og filosofi og beskriver den første som et åbent og den sidste som et lukket tankeunivers. For Thyssen er det der kendetegner filosofien en besindelse på at ingen beskrivelse af hvad der går bag om vores hverdagserfaringer er hævet over udfordring. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Distinktioner kan åbne det fastfrosne – et interview om Hannah Arendts tænkning

    Distinktioner kan åbne det fastfrosne – et interview om Hannah Arendts tænkning

    Det politiske menneske lider og tager risici, siger professor Peter Baehr, der har forsket i Hannah Arendts tænkning. For Baehr er Arendt fantastisk til at minde os om, at en intelligent politisk...Det politiske menneske lider og tager risici, siger professor Peter Baehr, der har forsket i Hannah Arendts tænkning. For Baehr er Arendt fantastisk til at minde os om, at en intelligent politisk debat forudsætter, at vi ved, hvad vi taler om. Vi er forpligtet på distinktioner, på at turde stå ved vores uenigheder og på tage vores modstanderes argumenter alvorligt. Og det er vi slet ikke så dårlige til, som vi kunne gå rundt og tro. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Socialanalytikkens opkomst og historie

    Socialanalytikkens opkomst og historie

    Lars-Henrik Schmidt er ikke alene grundlægger og skaber af ‘det socialanalytiske perspektiv’, men hans akademiske liv afspejler desuden et stykke bemærkelsesværdigt dansk intellektuel historie, som...Lars-Henrik Schmidt er ikke alene grundlægger og skaber af ‘det socialanalytiske perspektiv’, men hans akademiske liv afspejler desuden et stykke bemærkelsesværdigt dansk intellektuel historie, som spænder over 1970’ernes marxistiske og kritiske skoler, 80’ernes nietzscheanske forsøg på at forvalte kritikken anderledes og 90’erne og 00’erne, hvor pædagogik og dannelse udgør en intellektuel kamplads. I anledning af Lars-Henrik Schmidt 60års fødselsdag – og 25året for socialanalytikkens opkomst – er det oplagt at kigge tilbage på en afgørende periode i dansk intellektuel historie og en af dens frontfigurer. Socialanalytikkens opkomst og historie refererer i den forstand ikke til et overstået kapitel, tværtimod identificerer og fremskriver den socialteoretiske problemstillinger, som vi først nu er i stand til at se. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Smagsdannelse - mellem pædagogik og sanselighed - en introduktion

    Smagsdannelse - mellem pædagogik og sanselighed - en introduktion

    Pædagogikken har et mellemværende med sanseligheden og sanseligheden har et mellemværende med pædagogikken. Dette fokus på såvel pædagogik som sanselighed udspringer af pædagogikkens idehistorie...Pædagogikken har et mellemværende med sanseligheden og sanseligheden har et mellemværende med pædagogikken. Dette fokus på såvel pædagogik som sanselighed udspringer af pædagogikkens idehistorie, hvori i tendensen er, at sanseligheden er blevet udgrænset for at tjene udviklingen af menneskers fornuft fx bogligt, rationelt eller intellektuelt.
    Bestræbelsen har blandt andet handlet om at gøre pædagogikken comme il faut i en verden hvor den akademiske vidensform er blevet gjort til den mest velansete form for fornuft, man kan besidde. Alene de tilbagevende udgrænsningsforsøg viser med al tydelighed, at sanseligheden ikke er sådan at slippe af med i pædagogikken. Derimod har sanseligheden ikke haft problemer med at slippe af med pædagogikken, dersom pædagogikken netop ikke har villet vide af sanselige forholdsmåder i det pædagogiske felt. Dette på nær pædagogiske tænkninger, der udmærker sig i det sanselige felt inden for bl.a. musik, drama, kulturarv og billedekunst. I disse læringsarenaer dyrkes det sanselige aspekt af læringen i stor stil som et særligt pædagogisk omdrejningspunkt, hvor der er mere fokus på den pædagogiske proces end påudfaldet af processen dvs. produktet. Her falder sanselighed og pædagogik sammen, idet det sanselige bliver gjort til pædagogik og pædagogikken bliver gjort sanselig.
    I sådanne læringsarenaer handler det ikke nødvendigvis om hvad, der skal læres, men mere om måden, der læres på. Der er ikke en bestræbelse på at opnå et bestemt outcome, men derimod at sætte læreprocesser i gang, der kan tage forskellige drejninger undervejs. Det betyder også at processerne er i bevægelse uden at være udstanset som det nødvendige i at skulle følge en stringent linje fra punkt A til punkt B.
    Det ikke stringente, men nærmere uberegnelige eller urene aspekt i sådanne pædagogiske læringsarenaer udgør det kreative omdrejningspunkt og bliver gjort efterstræbelsesværdigt, fordi det har en såkaldt "wow-effekt": "Hold da helt op! Kan man også gøre sådan! - wow!". Det er tillige i disse læringsarenaer, at man kan finde børn og unge, som ikke har kunnet klare sig i den rene, rendyrkede eller stuerene pædagogiske praksis, som praktiseres i stor stil i fx folkeskoler og på ungdomsuddannelser. Udelukkende med det resultat, at børn og unge ekskluderes fra de traditionelle undervisningsmiljøer, for i de urene læringsarenaer at kunne føle sig inkluderet, fordi måden at lære på er sanseligt orkestreret.
    Aktuelt ser vi således tegn på, at udgrænsningen af sanseligheden for længst har udtømt sit potentiale for at fremme læring blandt fx børn og unge. Vi tænker her på diagnosticeringen af børn, der ikke passer ind i skolens pædagogiske praksis, og deraf på skolens problemer med at inkludere alle børn. Man kan sige, at udgrænsningen producerer en række problemer for pædagogikken, som ikke er acceptable i en tid, hvor vi har erkendt, at det er pædagogikken, der må tilpasse sig den lærendes måde at lære på og ikke omvendt. Når fokus er på læring og den lærende må underviseren nødvendigvis forholde sig til hvordan sanseligheden spiller en ikke uvæsentlig rolle i den pædagogiske praksis.
    I forskningsprogrammet Pædagogiske Samtidsdiagnostik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har vi igennem mange år forholdt os til pædagogikkens mellemværende med sanseligheden som et afgørende omdrejningspunkt, hvis vi vil fatte samtidens pædagogik – dvs. forstå hvad der er på spil i den pædagogiske praksis og komme med anvisninger på hvordan situationen bedre kan håndteres.
    Vores interne diskussioner har fået enkelte medlemmer af forskningsprogrammet til at angribe tematikken om pædagogikkens mellemværende med sanseligheden, på højst forskellig vis, hvilket afspejler sig i denne klynge af artikler som Turbulens har valgt at publicere.
    Udgrænsningen af sanseligheden i fx sundhedspædagogikken er et aktuelt og iøjnefaldende eksempel. Tre af artiklerne går i lag med forskellige aspekter af sundhedspædagogikken i spisningens felt og en strategi fremanalyseres: Hver gang vi putter noget i munden bør det ske på baggrund af rationelle valg forankret i viden om ernæring. Men er det overhovedet muligt endsige ønskeligt at tage sanseligheden som fx nydelsen ud af spisningen, spørges der til i de tre artikler af henholdsvis Frank Juul Agerholm, Anders Kruse Ljungdalh og Christian Stenbak Larsen.
    Sanselighed gør sig ikke kun gældende i forhold til vores forhold til fx mad: Lars Geer Hammershøj ser på hvorfor musik betyder så meget for mange af os.
    Alle artiklerne komme således til at handle om smagsdannelse, om hvordan vi danner smag for noget og afsmag for andet i vores sanselige omgang med verden. Smagsdannelse er således den pædagogiske udfordring i mange forskellige læringsarenaer, hvor den lærende ikke altid lærer det underviseren har sat sig for at eleven, den studerende eller blot den lærende skal lære. At der læres noget i forskellige sammenhænge kan ikke betvivles, og med
    sanseligheden som perspektiv, vil det være muligt at undersøge forskellige forholdsmåder i det pædagogiske felt som smagsdannelser.
    AbstractMinimér abstract  Gå til artikel

  • Fra bespisningspædagogik til måltidspædagogik

    Fra bespisningspædagogik til måltidspædagogik

    I denne artiklen motiveres en invitation til måltidspædagogik. Måltidspædagogik er i kort form den pædagogiske strategi at bruge måltidet (i bred forstand) til at skabe mulighed for læring. Først...I denne artiklen motiveres en invitation til måltidspædagogik. Måltidspædagogik er i kort form den pædagogiske strategi at bruge måltidet (i bred forstand) til at skabe mulighed for læring. Først angives anledningen til og indholdet af invitationen kort, derefter falder artiklen i to hoveddele: Første del er et litteraturreview over, hvordan det ligger med spisningen i skolen for indeværende. Her er konklusionen, at der kan aflæses en bespisningspædagogisk strategi i den måde spisningen foregår i skolen. Denne bespisningspædagogik opstår i og med skolens rammesætninger og et overordnet folkesundhedsperspektiv på skolemad. Anden del handler om, hvordan måltidet kunne indgå helt anderledes i den pædagogiske praksis – visioner der basere sig på en case i SFO-regi: et madværksted. Her er pointen, at måltidet kan være anledning til at lære at håndtere madlavning, sundhedshensyn og socialt samvær samt at lære at læse, skrive, regne og mundtlig fortælleevne – at lære at håndtere livet. Artiklen afrundes med nogle overvejelser over hvordan måltidspædagogik kunne blive en del af skolens hverdag. AbstractMinimér abstract  Gå til artikel